Det vigtigste ved EU-valget

Hvad er det vigtigste, som det nye EU-parlament kan gøre for at forbedre situationen for EU´s højtuddannede?

Det har Jusektidningen – djøfbladets svenske pendant – spurgt en belgier, en spanier, en franskmand, en tysker og en svensker om.

Belgieren, som er mand, 41, uddannet i management og IT, uddannelseschef i supermarkedskæden Lidl, siger, at det vigtigste er at styrke chefers ret til at være fagpolitisk aktive uden at risikere at blive truet af deres arbejdsgivere.

Spanieren, som er kvinde, 35, universitetslektor, siger, at det er at få EU til at bruge flere penge på uddannelse, forskning og innovation og gå hurtigere frem med at anerkende hinandens uddannelser.

Udbrændthed og whistleblowers

Franskmanden, som er mand, 48, økonom, analytiker i forsikringsselskabet SCOR, siger, at det er at anerkende udbrændthed som erhvervssygdom, styrke fagpolitisk aktive chefers rettigheder og øge beskyttelsen af whistleblowers.

Tyskeren, som er mand, 52, sociolog, chef for en enhed for tværfagligt samarbejde på universitetet i Saarbrücken, siger, at det er at sikre bedre beskyttelse af whistleblowers og at anerkende udbrændthed som en erhvervssygdom.

Hårdere arbejdsvilkår, også for højtuddannede

Svenskeren, som er mand, 42, nationaløkonom og statskundskaber, politisk chef i Jusek (Djøfs svenske søsterorganisation), siger, at det er at sørge for, at faglige rettigheder aldrig må underordnes arbejdskraftens fri bevægelighed.

Og så er, ifølge Jusektidningen, spanieren, svenskeren og tyskeren i øvrigt enige om, at de højtuddannede har større fordel og mindre ulempe af arbejdskraftens fri bevægelighed i EU end de lavere uddannede.

Belgieren og franskmanden påpeger, at globaliseringen generelt fører til hårdere arbejdsvilkår og pres på lønnen, også for de højtuddannede.