Når tre ud af 20 departementschefer p.t. er sendt hjem og/eller udsat for en dommerledet undersøgelse, så er det da departementscheferne som gruppe og ikke os fuldmægtige, der har et problem.
Sådan lyder det fra flere Djøf-tillidsfolk, som djøfbladet har spurgt om departementschefernes initiativ med, at alle ministeriernes embedsmænd nu skal læse op på pensum om embedsmandsdyderne og holde lokale møder om det.
Det blev meldt offentligt ud af Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen på djoefbladet.dk sidst i marts (se interviewet her) og blev modtaget både med ros og ris af flere avisers lederskribenter, som især kritiserede departementscheferne for at sparke bolden nedad.
Søren Bak, der er formand for Statssektorudvalget i Overenskomstforeningen, er enig.
”De sager, som det her udspringer af, er sager og fejl helt oppe i toppen, som vi fuldmægtige og konsulenter ikke har været i nærheden af. Og hvis vi havde, ville det have været efter ordre fra topchefen. Så på den måde skyder de bolden nedad.”
Men han understreger, at der intet er i vejen med at diskutere Nordskov-rapporten og betænkninger om forvaltningsprincipper og principper for god politisk rådgivning.
”Det er noget, man hele tiden bør holde hinanden op på.”
Men hvis departementschefernes initiativ skal rykke noget, skal man have ligene frem på bordet.
”Der er gået meget spin i det ministerielle arbejde. Så vi må til at diskutere åbent, om vi oplever, at vi bliver banket fagligt på plads ovenfra. Og hvorfor vi hører om, at folk skriver skuffenotater for at have ryggen fri – det skulle jo ikke være meningen.”
Nulfejlskulturen skal frem i lyset, fastslår han.
”Den rider os alle som en mare. Man er helt forståeligt bange for at lave en fejl og ødelægge sin karriere.”
”Vi må også tale om, hvad effektiviseringer, besparelser og tidspres betyder for fagligheden og for risikoen for fejl. Får vi den støtte og feedback, vi har brug for?
Også for Jakob Haugaard, Djøf-tillidsrepræsentant i Udenrigsministeriet, lød det umiddelbart som om, departementscheferne prøvede at sende aben nedad.
”Ingen af de aktuelle skandalesager har jo noget at gøre med uduelige embedsmænd, som ikke kender grundprincipperne for god forvaltning,” siger han.
”Men sådan som jeg læser Christian Kettel Thomsen, er det ikke intentionen. Han understreger jo, at det her ikke handler om mistillid hverken til vores professionalitet eller neutralitet, og det har min egen departementschef også sagt til os. Så jeg ser det mere som et forsøg på at vise over for offentligheden, at man gør noget uden samtidig at undsige embedsværket.”
Dét, Jakob Haugaard synes, er vigtigst at diskutere, når ’møderunden’ kører i Udenrigsministeriets kontorer, er nulfejlsangst og rum til fagligheden.
”Vi skal tale om, hvordan vi får en kultur, hvor vi igen tør tage ansvar og træffe beslutninger og ikke skyde alting opefter. Samtidig skal vi sikre, at der også er rum til den faglige og gode sagsbehandling.”
Johnny Emlington Darling, cand.merc.aud. og teamleder i Erhvervs- og Vækstministeriet, var på forkant, da han i januar i en klumme i djøfbladet efterlyste en revitalisering af den danske embedsmand som kulturbærer af de offentlige værdier.
”Graden af god embedsskik er ikke nødvendigvis bestemt af ens anciennitet, så departementscheferne kunne med fordel tage udgangspunkt i deres egen praksis og erfaringer,” siger han.
”Topledelsen skal foregå som rollemodeller og fx gennem storytelling afdække begrebet god embedsmandsskik. Departementscheferne kan fx starte med at fortælle om deres egne fejl for at adressere den meget omtalte nulfejlskultur.”
Bjørn West, Djøf-tillidsrepræsentant i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold – hvor Zornig-sagen p.t. er genstand for en advokatundersøgelse – roser de initiativer, som hans eget ministerium har taget i kølvandet på Christian Kettel Thomsens udmelding.
”Det giver god mening, at man lige får et brush-up på de retningslinjer, der gælder for embedsmænd. For alle de sager giver jo anledning til selvransagelse på alle niveauer.”
Ud over fællesmøder og kontorvise drøftelser om god embedsskik skal alle i hans ministerium tage et e-læringskursus i ’God adfærd i det offentlige’ og et i offentlighedsloven.
”Alle skal gennemføre e-læringskurserne, også vores departementschef. Det er det helt rigtige signal at sende,” siger han.
I Skatteministeriets departement har man som første skridt haft ombudsmand Jørgen Steen Sørensen inde for at holde foredrag om embedsmandsroller.
Ude i SKAT på Østerbro – hvor man af egen drift har sat fokus på retssikkerheden i kølvandet på nogle sager med borgere – har djøferne endnu ikke hørt noget til departementschefernes initiativ.
Djøf-tillidsrepræsentant Katja Munkholm Nielsen er dog på forhånd positiv – hvis møderne bliver brugt rigtigt.
”Uanset hvad, er det en kærkommen lejlighed til at få talt om nulfejlskultur, virksomhedskultur og ressourcesituationens betydning for fagligheden,” siger hun.
Men ledelsen skal bare på forhånd gøre sig klart, at det ikke er nok at snakke, understreger hun.
”Hvis der bliver spottet problemer, så skal man også være indstillet på at lave om på noget. Ellers skal man hellere lade være. Så spilder man vores tid.”
Johnny Emlington Darling mener, at der er to grunde til departementschefernes spil.
Dels at prøve at genskabe offentlighedens tro på, at embedsværket vitterligt er uafhængigt.
Dels at de ved selv at tage teten i at pudse den gode embedsmandsskik op håber på at skærme af for, at politikerne skulle finde på at lave nye regler for embedsværkets arbejde.
Men der kan rent faktisk godt være brug for en ny formalisering af god embedsskik i lyset af, at det politiske arbejdstempo er blevet højere og opgaverne mere komplekse, mener han.
Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf, opfordrer til, at man bruger de lokale møder til at diskutere dilemmaer, og at man får tingene på bordet.
”Som embedsmænd arbejder vi jo i forvejen efter de principper, som Nordskov-rapporten har sammenfattet. Så det afgørende er, at man får det frem, hvis man oplever dilemmaer i forhold til principperne.”
Er der chefer, som presser én til noget, som ikke er i orden i forhold til fagligheden? Svækker de øgede krav om effektivitet, innovation og højt tempo i leveringen de klassiske embedsdyder? Hvad betyder angsten for at begå fejl?
Du mener ikke, at departementscheferne sparker bolden nedad?
”Jeg ser lidt mere nuanceret på det. Men det er også fordi, jeg selv i flere år har sagt, at vi bør genoplive Nordskov-rapporten fra 1993 i form af en Nordskov II-rapport.”
Hvorfor?
”Ikke fordi principperne for god forvaltning og god politisk rådgivning har ændret sig. De er universelle. Men for at undersøge hvor modstandsdygtige principperne er i forhold til de forandringer, som der er sket i betingelserne for samspillet mellem embedsværk og politikere i de sidste 20 år. Det skal vi ud og spørge embedsmændene om, og det gør vi nu.”
Hent Nordskov-rapporten gratis
Djøfs såkaldte Nordskov-rapport fra 1993 (opkaldt efter udvalgets formand, afdøde tidl. ombudsmand Lars Nordskov Nielsen) udgør sammen med betænkning 1443 det pensum, som departementscheferne siger, at alle embedsmænd skal læse op på.
Hent Nordskov-rapporten i lang eller kort version her.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER