Akademikere flittigst i løbeskoene

Da omkring 30.000 løbere i marts fyldte Københavns gader ved VM i halvmaraton, var 30-årige Jens Bach Storgaard en del af menneskehavet.

Ved siden af sit arbejde som konsulent i Aarhus Kommune bruger han meget tid – et sted mellem fem og ti timer om ugen – på løbetræning, og halvmaratonet i København var et skridt på vejen mod at løbe bedre maratonløb.

”Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men for mig er maraton lidt mere afslappende end halvmaraton. Det handler mere om udholdenhed. Når man løber halvmaraton, skal man derimod koncentrere sig om at holde et højt tempo hele vejen igennem. Det er svært, men jeg håber, at det kan hjælpe mig til at kunne løbe hurtigere, når jeg igen skal løbe maraton,” forklarer han.

Akademikere mest aktive

Jens Bach Storgaard er cand.scient.adm., og på den måde har han formentlig haft sin uddannelsesbaggrund til fælles med en stor del af de øvrige deltagere. Jo længere uddannelse man har taget, desto mere sandsynligt er det nemlig, at man dyrker ”moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden”, som Sundhedsstyrelsen formulerer det i en rapport om danskernes sundhedstilstand.

Ifølge rapporten bruger 39 procent af akademikerne mindst fire timer om ugen på motions- eller konkurrenceidræt. Forbindelsen mellem uddannelsesniveau og idræt i fritiden fremgår også af Maja Pilgaards forskning. Hun er forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut og har i sin ph.d-afhandling undersøgt danskernes idrætsvaner.

”Der er en helt klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og idrætsaktivitet, idet folk med lange uddannelser er mere tilbøjelige til at se sig selv som en del af en sports- eller motionskultur,” siger hun.

Fleksibelt arbejde – fleksibel fritid

Forskellene i idrætsvaner udvikler sig allerede, mens folk er under uddannelse. De, der tager faglærte uddannelser, er eksempelvis mindre fysisk aktive i fritiden end gymnasieelever.

Det har også stor betydning, hvilken type arbejdsliv man har. Jo mindre fysisk belastet man er på jobbet, jo mere er man aktiv i fritiden. Samtidig tiltales grupper som djøferne, der i høj grad har fleksible arbejdstider, meget af sportsgrene, som de selv kan planlægge uden at være bundet af bestemte tidspunkter eller bestemte hold. Det kan være løb, cykling eller fitness.

”Fleksibiliteten i arbejdet spiller ind på, hvordan man organiserer sine idrætsaktiviteter. Foreningsidrætten blev udviklet under industrisamfundet, hvor rutine, konkurrence og specialisering var i fokus. I dag er det vigtigt at være omstillingsparat og fleksibel, og det afspejler sig også i måden at dyrke idræt på,” siger Maja Pilgaard.

Tilgængeligt og frit

For Jens Bach Storgaard var netop fleksibiliteten afgørende, da han som 24-årig begyndte at løbe.

”Det er meget tilgængeligt og frit. Det kræver ikke rigtig planlægning - jeg kan bare tage et par sko på morgenen og komme af sted. Det kræver noget disciplin at få det gjort hver morgen, men ved at klare det dér er jeg sikker på, at arbejdet ikke kommer i vejen. Samtidig er det en god måde at stresse af. Jeg bliver ikke forstyrret af noget og kan bare lade tankerne flyve. Det giver både fysisk og mentalt overskud i hverdagen,” siger han.