Overspringshandlinger er roden til alt godt

John Perry, professor emeritus i filosofi ved Stanford University, har skrevet bogen "Kunsten at udsætte tingene – en guide til effektive overspringshandlinger" – mens han egentlig burde rette nogle opgaver.

Helt i bogens ånd kom jeg til at omplante en kaktus, mens jeg skrev mine spørgsmål til ham. Han svarede, efter han havde lappet en cykel...

Men det viser sig, siger filosofiprofessoren, at man slet ikke skal være flov over at dimse rundt og lave alt muligt andet end det, der tilsyneladende er dagens vigtigste opgave – for efter hans mening fører det, han kalder ”strukturerede overspringshandlinger”, faktisk til, at man får en masse ting fra hånden. Og vores underbevidsthed skal nok sørge for at prioritere:

”Jeg vil gerne blære mig med, at jeg har en meget klog og velorganiseret underbevidsthed! Når jeg udsætter en opgave, så kan det på overfladen se ud, som om jeg bare laver overspringshandlinger, men i virkeligheden er det min underbevidsthed, der beslutter sig for at arbejde med opgaven sådan lidt i det fjerne, mens jeg gør nyttige ting i forgrunden. Jeg kan godt lide at se på min underbevidsthed, som om den er en virkelig god sekretær – hun laver alt muligt arbejde, mens jeg laver andre ting, og de er som regel meget sjovere end hendes arbejde. Så når der er brug for, at jeg involverer mig, kommer hun lige og prikker mig på skulderen. Jeg og min underbevidsthed er et fantastisk team!”

Uden overspring ville verden være fattig

Nå, fik lige renset filteret i opvaskemaskinen, efter at jeg læste John Perrys svar. Det gav idé til et virkelig langt ord i Wordfeud, som jeg triumferende sendte til en ven. Tre minutter efter kommer der ét tilbage – og hun har endda et ”rigtigt” arbejde, hvor hendes arbejdsgiver nok forventer, at hun laver andet end at skrive ”elkedel” i sin arbejdstid.

Ikke desto mindre er det velkendt, at tiden lige efter frokost er meget travl på nettet, så tilsyneladende er vi mange, der fx har brug for at se et klip med en killing, der kan skate, før vi går i gang med vores arbejde igen …

Hjemme i USA sidder John Perry og er utvivlsomt i gang med noget vigtigt. Han har i hvert fald været på nettet for at tjekke, om der vokser kaktus i Danmark...

Men han svarer gerne på, hvorfor vi overspringere altid bliver opfattet som dovne og rodede:

“Fordi vi er dovne og rodede?! Nej, faktisk mener jeg ikke, at vi er dovne – se på alt det, du får gjort, når du laver overspringshandlinger. Hvad ville livet være uden os?! Hvis man går gennem historien og fjerner alle de romaner, symfonier, opdagelser og opfindelser, som mennesker har frembragt, mens de i virkeligheden burde lave noget andet, så ville verden være et fattigt sted. Tror du, at fru Newton sendte Isaac ud for at opdage tyngdekraften? Nej, hun sendte ham garanteret ud for at samle æbler, og så lavede han den overspringshandling at sætte sig under træet, fik et æble i hovedet og bang! Han opdagede noget, som har haft betydning for vores forståelse af universet lige siden. Tag den, alle jer ikke-overspringere!”

Overspringshandlinger giver energi

Det er ikke alle overspringere, der sådan lige får opdaget en ny måde at se universet på i løbet af deres arbejdsdag, men ifølge John Perry får vi til gengæld lavet en masse vigtige små-opgaver, som giver os fornyet energi til at lave de større – dem, vi egentlig skulle udføre. Og det er dejligt at høre, at vi ifølge professoren ikke kan gøre for, at vi er overspringere:

”Nogle mennesker er vertikalt strukturerede, så de kan have deres arbejde i fine bunker og starte fra toppen og være fokuserede, mens vi andre, horisontalt strukturerede, har spredt alt ud i ét stort rod og pendler lidt mellem de forskellige opgaver, alt efter hvad vi har lyst til at gå i gang med. Og man løser da opgaver meget bedre, når man gør det af lyst!”

Han roser min omplantning af kaktus og siger, at jeg en dag, når den er vokset stor og smuk, vil være glad for, at jeg gav den en ny potte:

”Men man kan også nogle gange blive sur på sig selv, når man ikke får lavet sit arbejde. Det skal man lade være med – og vide, at man får det gjort på et andet tidspunkt. Jeg elsker titlen på Milan Kunderas bog "Tilværelsens ulidelige lethed". Nogle mennesker mener, at hvis ikke de kun laver ting, der er meningsfulde, så er livet meningsløst og deprimerende – jeg mener faktisk det modsatte. Kunsten er at se på dagens opgaver og så spørge sig selv: Hvad er egentlig vigtigst?”