Står du også til rådighed 24 - syv?

Forventer din chef, at du springer af cyklen, når han eller hun ringer, mens du er på vej til vuggestuen for at hente den yngste? Og er det nødvendigt at blive hængende på kontoret efter klokken 18 hver dag, fordi din chef og kolleger gør det?

De fleste djøfere har ikke afstemt med chefen, i hvilket omfang det bliver forventet, at de står til rådighed uden for normal arbejdstid. Det viser udtræk fra Djøfs seneste undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance. 

Forventningsafstemning

Lidt mere end halvdelen har ikke forventningsafstemt med chefen, lidt mindre end en fjerdedel har talt med chefen om det, og hver fjerde siger, at det slet ikke er nødvendigt med sådan en aftale, da det ikke forventes, at de står til rådighed uden for normal arbejdstid.

Og nok ikke overraskende arbejder sidste gruppe markant færre timer end de, der ikke har afstemt med chefen, hvornår og hvor meget de skal stå til rådighed efter normal fyraften. 39 timer i gennemsnit mod 43 timer. Mens gruppen, der i større eller mindre omfang arbejder uden for normal arbejdstid, men som har haft en snak med chefen om forventningerne, arbejder 42 timer i gennemsnit. 

Hvad, synes chefen, er ok?

Det er vigtigt med nogle rammer og åbenhed omkring arbejdstid, mener Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel. Ellers kan man nemt komme til at arbejde solen sort – også selv om det måske slet ikke er forventet.

”Djøfere har typisk et højt ansvarsniveau og en høj grad af selvstyring. Det kan de ofte godt lide, men det kan også være svært selv at sætte en grænse. Særligt hvis kollegerne også arbejder meget. Tankegangen kan nemt blive: ’Hvis alle andre er her til klokken 100, så er jeg her også til klokken 100’.”

Lisbeth Kjersgård, arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, er helt enig i, at kulturen på arbejdspladsen kan lægge et unødigt pres på den enkelte, hvis ikke man har afstemt med chefen, hvornår man er til rådighed.

”Den måde, den enkelte forvalter det på, er med til at sætte normen for de andre kolleger. Og hvis det ikke er meldt tydeligt ud, hvad forventningerne er, kan nogle føle sig unødigt presset til at stå til rådighed på tidspunkter, hvor det stresser dem og ikke harmonerer med et arbejdsliv og privatliv i rimelig balance,” siger Lisbeth Kjersgård. 

Så er det fyraften

Mette Paabøl Rytsel er advokat hos Alm. Brand. Og hun føler sig aldrig presset til at arbejde på ubekvemme tidspunkter, og hun bliver heller ikke afbrudt af et telefonopkald fra chefen midt i aftensmaden.

”Sidder vi for længe, beder chefen os om at gå hjem. Og der er ingen forventning om, at jeg skal sidde og arbejde om aftenen og i weekenden. Så længe jeg laver det arbejde, jeg er ansat til, styrer jeg det helt selv.”

Og med små børn passer det hende strålende.

”Jeg tjener ikke det samme som en advokat hos Plesner, men i dag mødte jeg fx klokken kvart over ni, og jeg går senest klokken fire,” fortæller Mette Paabøl Rytsel. 

Individuelle behov

Det er dog meget individuelt, hvor meget og på hvilke tidspunkter det passer den enkelte at arbejde, understreger både Lisbeth Kjersgård og Jeanett Bonnichsen.

”Hvis man er single, kan det være, at man passer fint ind i en kultur, hvor arbejdet fylder meget – også uden for normal arbejdstid. Men den dag man ikke er single længere og måske får børn, passer man måske ikke ind i den kultur længere. Tror man,” siger Jeanett Bonnichsen.

Men netop derfor er det vigtigt at have klare linjer med chefen, understreger hun. For det kan jo være, at man bare bilder sig ind, at der ikke er plads til én længere, når man ikke ønsker at stå til rådighed 24-syv. 

Overordnede rammer

Djøfs undersøgelse viser, at en fjerdel af arbejdspladserne har formuleret en overordnet politik for, hvornår man forventes at stå til rådighed uden for normal arbejdstid.

Lisbeth Kjersgård synes, det er en god idé med en generel politik, men mener samtidig, at det vigtigste er at tage forventningsafstemningen med den nærmeste chef.  

”Nogle steder giver det ikke mening at have en politik for hele arbejdspladsen, fordi arbejdsopgaverne er så forskellige. Det er fint at have nogle helt overordnede rammer, men det er vigtigt, at de så bliver oversat og tilpasset lokalt i den enkelte afdeling eller i det enkelte team.”

Jeanett Bonnichsen synes til gengæld, det er meget afgørende at have en overordnet politik.

”Det handler om ansvar. Og det ligger altså i sidste ende hos lederne. Men det kan være, at den enkelte leder ikke synes, hun kan gå ind og blande sig i, hvor og hvornår medarbejderne arbejder. Og på den anden side kan det være, at medarbejderne har svært ved at tage det op med chefen.”

I Mette Paabøl Rytsels kontrakt står der, at hun ingen øvre arbejdstid har, ’men at det bør tilstræbes, at den effektive årlige arbejdstid ikke overstiger den normale arbejdstid’ – 37 timer plus frokost. En gang imellem har hun en retssag i Jylland, og det betyder, at hendes arbejdsdag kan trække ud. Men så afspadserer hun på et andet tidspunkt.

”Samlet set overstiger min arbejdstid ikke den normale arbejdstid,” siger hun.