Må din chef spørge til dine kost- og motionsvaner til MUS-samtalen? Ja, mener forfatteren bag ny bog om strategisk sundhedsledelse.
For en elitesportsudøver er det indlysende, at man skal passe på sin krop for at kunne performe optimalt, og det er legitimt, at éns klub stiller krav til det liv, man lever uden for banen. Det går bare ikke at drikke en flaske rødvin hver aften, hvis man vil have fornyet sin kontrakt.
Indtil nu har der været vandtætte skotter imellem de krav, der stilles til elitesportsudøvere og alle os andre. Vi må selv om, hvordan vi behandler vores kroppe. Også selvom det kan gå ud over arbejdsevnen, hvis ikke vi sørger for at spise sundt, sove om natten og motionere regelmæssigt.
Men det billede er muligvis ved at ændre sig.
Charlotte Hjerl har mere end 10 års erfaring med at coache virksomheder i at skabe sundere rammer for deres medarbejdere. Nu har hun samlet sine erfaringer og gode råd i den første danske bog om strategisk sundhedsledelse med titlen Førstehjælp til fede arbejdspladser.
Bogen er en guide til virksomheder, som gerne vil højne medarbejdernes sundhed. For medarbejdernes skyld, men i høj grad også for bundlinjens.
Vi befinder os nemlig ikke blot i en finanskrise, men også i en sundhedskrise, hvor stress og fedme er to af de største syndere, siger Charlotte Hjerl og understreger, at det er dyrt for en virksomhed at have ansatte, der bliver syge eller brænder ud på grund af livsstilssygdomme.
Men hvor langt kan en virksomhed tillade sig at gå i sundhedens navn? Er det i orden, at chefen som en del af MUS-samtalen spørger til den ansattes kost- og motionsvaner? Og at chef og medarbejder i fællesskab udarbejder en handlingsplan for et eventuelt vægttab eller rygestop?
Ja, mener Charlotte Hjerl:
”Jeg kan ikke se, at det skulle være så fy-fy at tale om ens personlige sundhed i samtalen.”
Hun tilføjer, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv. Derfor ser hun også gerne, at virksomhederne begynder at blande sig mere i medarbejdernes (u)sundhed, herunder at lederen også ser på, hvordan ’det hele menneske’ fungerer.
Men hvad nu, hvis man ikke ønsker at tale om sine overflødige kilo med lederen? Så kan virksomheden vælge at få en ekstern konsulent til at afholde sundhedssamtaler med medarbejderne eller gennemføre en anonym spørgeskemaundersøgelse for at afdække den generelle sundhedstilstand, siger Charlotte Hjerl.
Hun forklarer, at en spørgeskemaundersøgelse kan bruges til at vise, hvor mange af virksomhedens ansatte der eksempelvis sover dårligt om natten, hvilket kan være et tegn på et unødigt højt præstationsniveau.
Er vi på vej derhen, hvor en iron man og et BMI-tal skiller de gode medarbejdere fra de dårlige? Overhovedet ikke, understreger Charlotte Hjerl:
”Vi skal ikke være ufejlbarlige. Det er jo bare kammet helt over, hvad kost og inaktivitet angår,” siger hun og giver nogle bud på, hvordan en virksomhed kan gøre det nemmere for medarbejderne at leve sundt.
Det handler fx om at give plads til at løbe en tur i arbejdstiden, udskifte kantinens middagstallerkner med frokosttallerkner og tilbyde mellemmåltider for at holde blodsukkeret stabilt hele dagen og samtidig undgå, at man tyer til sodavand, slik og kage.
Hvor sund skal man så være for at slippe for at tale om sin fysik i arbejdstiden? Hvis en virksomhed indfører sundhedssamtaler, bør de være obligatorisk for alle, anbefaler Charlotte Hjerl. Ellers risikerer man at skabe et A- og et B-hold, hvor de ’sunde’ går fri, mens de usunde bliver kaldt ind til lederen.
Derimod skal resten være frivilligt. Virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere at deltage i sundhedsprogrammer såsom rygestop, vægttab og mindfulness, men ønsket om en livsstilsændring skal komme fra medarbejderen selv.
Hvorvidt strategisk sundhedsledelse fremover bliver mere pisk og mindre gulerod, vil Charlotte Hjerl ikke spå om. Selv ville hun ikke være afvisende overfor, at en potentielt kommende arbejdsgiver stillede krav til hendes livsstil:
”Hvis jeg skulle ansættes et sted, og der stod i kontrakten, at jeg ikke måtte tage 30 kg på, ville jeg sige ’Ok, det er jeg heller ikke interesseret i’,” siger Charlotte Hjerl, men understreger, at det er at sætte problemstillingen lidt på spidsen.
Ledige stillinger