Næsten halvdelen af de eksisterende universitetsuddannelser kan ikke dokumentere deres egen relevans godt nok i forhold til arbejdsmarkedet.
I hvert fald ikke målt på dialog med aftagerne, dialog med de færdige kandidater og beskæftigelsesgrad.
Det fastslår en ny rapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, som evaluerer status for 331 eksisterende universitetsuddannelser for perioden 2010-12.
Aftagerpaneler halter
Rapporten lægger sit største fokus på de såkaldte aftagerpaneler, som uddannelserne ifølge universitetsloven har pligt til at nedsætte med repræsentanter for arbejdsmarkedet.
Formålet med panelerne er, at uddannelserne holder sig ajour, så de studerende ikke uddannes til et gabende tomrum, som rapporten skriver.
Men her kører det ikke godt nok på næsten halvdelen af uddannelserne, fastslår rapporten.
Problemet er ikke, at panelerne ikke er blevet nedsat. Men at dialogen i dem ikke er løbende, er utilstrækkelig, eller at den ikke reelt bruges til at udvikle uddannelsen.
Kun ’delvist tilfredsstillende’ til 36 djøf-uddannelser
Samlet set får 46 procent af uddannelserne bedømmelsen ’delvist tilfredsstillende’ i at kvalitetssikre uddannelsens relevans.
Djoefbladet.dk har fået Akkrediteringsinstitutionen til at lave en særkørsel over de undersøgte djøf-uddannelser.
Den viser, at 36 af i alt 107 djøf-uddannelser kun får ’delvist tilfredsstillende’.
Se en liste med de 36 nedenfor.
Ni dumper helt
Ni uddannelser – eller tre procent – får dumpekarakter i form af ’ikke-tilfredsstillende’.
Rapporten oplister ikke konkrete uddannelser, men det kom dog frem i pressen, hvilke ni der havde fået ’ikke tilfredsstillende’.
Der var tre djøf-uddannelser med blandt de ni:
Kandidat i virksomhedsledelse på RUC og bachelor og kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi på CBS.
Målløs og irriteret
På erhvervsøkonomi og filosofi er studieleder Kurt Jacobsen både målløs og stærkt irriteret.
”Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad vi laver på den negativ-liste. Det er grundløst. Vi er et lille studium med stort set fuld beskæftigelse, og vi oprettede et aftagerpanel i 2011, som er velfungerende. Begge dele har vi indsendt dokumentation for til Akkrediteringsinstituttet,” siger han.
Særkørslen til djoefbladet.dk går helt frem til december 2013, og det viser sig da også, at erhvervsøkonomi og filosofi er kommet op på 'delvist fredsstillende' i 2013.
På virksomhedsledelse på RUC er Poul Bitsch Olsen ked af, at rapporten kun går frem til 2012.
”Vi er en ny uddannelse, så vi har haft glæde af vores aftagerpanel, selvom der ikke ret ofte er synlig, direkte styring fra panelet. Og vi har oprettet et velfungerende alumne-netværk.”
Møder aftagerne gennem projektarbejde
Samtidig er man på virksomhedsledelse løbende i tæt, faglig kontakt med arbejdsgivere, understreger Poul Bitsch Olsen.
For alle studerende arbejder med konkrete projekter ude i virksomheder, og uddannelsen har en liste af virksomheder, som den samarbejder med både om uddannelse og forskning.
”Vi forsøger faktisk hele tiden at reflektere over aftagernes holdning til vores studerende og kandidater. De virksomheder, som vores studerende har tættest kontakt til, sender vi et spørgeskema ud til. Vi er også i gang med opstarten på en analyse, hvor vi spørger arbejdsgivere, som har ansat vores kandidater om, hvad der er det særlige ved ledere uddannet hos os sammenlignet med deres andre ledere.”
Kritik fra evalueringseksperter
Rapporten har da også fået stryg af flere eksperter i evaluering.
De mener, at den overdriver værdien af aftagerpaneler, og at man ikke bare kan ’tælle møder’ i panelerne og bruge det som kriterium for, om en uddannelse sørger for at være relevant for arbejdsmarkedet og får sine kandidater i job.
”Man kan inddrage aftagerne på mange andre måder, fx gennem praktik og samarbejdsprojekter,” siger professor i evaluering på KU, Peter Dahler-Larsen til djoefbladet.dk.
Samtidig er det slet ikke sikkert, at de arbejdsgivere, som sidder i aftagerpanelerne, ved, hvad de skal bruge på den lange bane.
”Det er faktisk svært at udtale sig om fremtidens arbejdsmarked – selv for de dygtigste erhvervsfolk,” siger Peter Dahler-Larsen.
Også KU´s rektor og RUC´s prorektor har kritiseret rapporten i pressen.
Svært at kende behovet om ti år
I Djøf er forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Wenche Quist, enig i kritikken.
”Spørgsmålet om uddannelsernes relevans er helt centralt,” understreger hun.
”Men det er faktisk ikke det, der afdækkes i Akkrediteringsinstituttets rapport. Man spørger om brugen af aftagerpaneler, men godtgør på ingen måde, at det er lig relevans.”
Hele relevansdiskussionen er uhyre vanskelig, siger hun.
”For hvornår ved vi, hvilke uddannelser der vil være behov for om fem-ti år? Tidligere forsøg har ramt endog meget skævt, og det er ikke blevet mindre svært i disse krisetider, hvor dimittenderne i stadig højere grad må gå efter utraditionelle arbejdsmarkeder.”
Rådsformand: Aftagerpanelerne skal fungere
Formanden for det nye 'Akkrediteringsrådet for kvalitetssikring og udvikling af de videregående uddannelser', børne- og uddannelsesdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen, vil godt lytte til kritikken fra universitetsfolk og evalueringseksperter, men holder fast i, at aftagerpanelerne er vigtige.
”Jeg mener, vi skal tage en grundlæggende diskussion i rådet af, hvordan vi bedst sikrer, at aftagerinvolveringen er til stede. Det er et nødvendigt led i akkrediteringen, at man løbende vurderer, om uddannelsen er relevant, så de studerende har noget at komme ud til,” siger han.
Aftagerpanelerne kan ikke stå alene, og der er mange andre måder, man kan sikre aftagerinvolvering på, understreger han.
”Men det er vigtigt, at uddannelserne har en formaliseret, reel dialog med aftagerne, og at de sikrer, at den dialog sker med nogle, som rent faktisk ved noget om arbejdsmarkedet.”
Faktaboks
Se de kritiserede djøf-uddannelser her
Danmarks Akkrediteringsinstitution har for djøfbladet.dk lavet en datakørsel over rapportens resultater for uddannelserne på det samfundsvidenskabelige hovedområde.
Særkørslen er samtidig opdateret frem til de seneste afgørelser i december 2013.
- I alt 107 djøf-uddannelser indgår.
- 36 får ’delvist tilfredsstillende’.
- Tre får bedømmelsen ’ikke-tilfredsstillende’ (2011).
Djøf-uddannelser, som får ’delvist tilfredsstillende’ målt på dialog med aftagerne, dialog med de færdige kandidater og på beskæftigelsesgrad.
- Master i medborgerskab på AU
- Master i projektledelse og procesforbedring på RUC
- Master i projektledelse på SDU
- Kandidat i antropologi på KU
- Bachelor i erhvervsøkonomi (HA) på SDU, Slagelse
- Bachelor i antropologi på AU
- Kandidat i antropologi på AU
- Kandidat i virksomhedsstudier på RUC
- Bachelor i erhvervsøkonomi og filosofi på CBS (2013)
- Kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi på CBS (2013)
- Master i offentlig administration på AAU
- Cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse på CBS
- Master i public administration på CBS
- Bachelor i samfundsfag på AAU
- Kandidat i samfundsfag på AAU
- Bachelor i politik og administration på AAU
- Kandidat i politik og administration på AAU
- Master of Leadership and Innovation – in Complex Systems (LAICS) på AU
- Executive Master of Business Administration på CBS
- Full-time Master of Business Administration på CBS
- Master i skat på CBS
- Kandidat i statskundskab på KU
- Master i konfliktmægling på KU
- Kandidat i samfundsfag på KU
- Bachelor i sociologi på AAU
- Kandidat i sociologi på AAU
- Kandidat i socialt arbejde på AAU
- Master i Management Development på CBS
- Kandidat i sociologi på KU
- Bachelor i politik og administration (tidl. offentlig administration) på RUC
- Kandidat i politik og administration (tidl. offentlig administration) på RUC
- Bachelor i socialvidenskab på RUC
- Kandidat i socialvidenskab på RUC
- Kandidat i samfundsfag på SDU
- Kandidat i statskundskab på SDU
- Kandidat i forvaltning på RUC
Djøf-uddannelser, som får ’ikke-tilfredsstillende’ målt på dialog med aftagerne, dialog med de færdige kandidater og på beskæftigelsesgrad
- Bachelor i erhvervsøkonomi og filosofi på CBS (’ikke-tilfredsstillende’ ved akkreditering i 2011, efterfølgende 'delvist tilfredsstillende' ved akkreditering i 2013)
- Kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi på CBS ('ikke-tilfredsstillende' ved akkreditering i 2011, efterfølgende 'delvist tilfredsstillende ved akkreditering i 2013)
- Kandidatuddannelse i virksomhedsledelse på RUC
Nye, ansøgte Djøf-uddannelser (2010 til december 2013), som ikke fik ja til at blive oprettet, fordi de fik ’ikke-tilfredsstillende’ i relevans for arbejdsmarkedet:
- Kandidat i politik, globalisering og organisation på KU
- Kandidat i velfærdsinnovation på AAU
- Master i vidensbaseret praksis i socialt arbejde på AAU
- Cand.soc. i strategisk proces- og innovationsledelse på CBS
- HA i entreprenørskab og forretningsudvikling på CBS