Det var prestigen i titlen, der i sin tid fik Lars Tøttrup, kontorchef og teamleder i Nordea Bank, til at gå efter det første lederjob. Og det var den helt forkerte bevæggrund, har han erkendt i dag.
”Jeg var alt for fokuseret på prestige og ville være leder. Det er helt forkert tænkt. Hvem som helst kan blive chef, men leder er kun den, der er i stand til at inspirere andre,” skriver han i en kommentar på et blogindlæg på djoef.dk.
Han uddyber sin erkendelse over telefonen fra Stockholm, hvor han i dag arbejder og er bosat på syvende år.
”I starten af min karriere fokuserede jeg alt for meget på andre omkring mig, der gjorde lynkarriere. Det ville jeg også, for det var da skidt, hvis jeg ikke kunne opnå det samme,” fortæller Lars Tøttrup.
Prestige og magt er nok desværre manges drivkraft, når de går efter en cheftitel, mener Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet. Men det skal være andre motiver, der er afgørende, mener han.
”Magt og prestige kan godt indgå, men de skal ikke være de bærende motiver. Nogle tror, de er Guds gave til ledergerningen, og har den opfattelse, at fordi de er økonomer fra universitetet eller handelshøjskolen, så er de fødte ledere. Men at man kommer med en djøf-uddannelse, er ikke ensbetydende med, at man også har lederpotentiale.”
Ifølge Susanne Teglkamp, lederkonsulent og direktør i Teglkamp & Co., er der ingen grund til at stræbe efter en ledertitel bare for stjernerne på skuldrenes skyld.
”Hvis det er magten og prestigen, du går efter, kommer det til at stå i vejen for det at være en god leder. Jeg har mødt ledere, der nærmest synes, at medarbejderne er et forstyrrende element. Og sådan nogle typer skal bare ikke være personaleledere.”
Det er noget helt andet, der skal drive dig mod ledergerningen, mener Susanne Teglkamp.
”Du skal ikke vælge ledervejen for penge, magt og prestige – det kan du nemlig også få som dygtig specialist eller projektleder. Hvis du derimod kan lide mennesker og ser det som en udfordring at få dem til at udvikle sig og yde det bedste, de har i sig, til gavn for virksomheden, så skulle du måske overveje at blive leder.”
Det er Steen Hildebrandt helt enig i, og han mener også, at de, der har magt og prestige som drivkraft, får det svært på fremtidens arbejdsmarked.
”Den primitive mand, der tidligere ville være leder for enhver pris og møvede sig op igennem systemet, adlød hierarkiets spilleregler og ikke sagde den øverste leder imod – han findes stadig og vil nok altid gøre det - men han er passé,” siger Steen Hildebrandt.
Men hvad er det så, fremtidens kommende ledere skal være gjort og drevet af?
”Den gode leder kan inspirere andre, den gode leder har globalt udsyn og en dyb faglighed. Og jeg tror, vi vil se mange flere kvindelige ledere, fordi vi har et stort reservoir af dygtige kvinder. De går typisk ikke efter at blive chefer, men de udstråler naturligt lederskab. Og de skal nok blive spottet,” siger Steen Hildebrandt.
Der er allerede et udskilningsforløb i gang, mener han.
”Vi har stadig nogle reminiscenser af ledere, der kun er gået efter magten. Og vi har for mange ledere, der vil mere, end de evner. Derfor er der også en stor lederudskiftning i disse år,” siger Steen Hildebrandt.
Lars Tøttrup, der i sin tid gik efter lederjobbet bare for titlens skyld, kapitulerede simpelthen i sit første lederjob, fordi han ikke var drevet af begejstring.
”Prestige og magt er et rigtig dårligt mål, og jeg trivedes simpelthen ikke i jobbet.”
I dag er han stadig leder. En glad leder drevet af helt andre bevæggrunde.
”Prestigen i min titel interesserer mig ikke i dag. Jeg har dog fundet ud af, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at udvikle og inspirere andre. Men for mig fungerer det ikke, hvis jeg ikke også har en stor faglig interesse i det, jeg beskæftiger mig med, og kan se et højere mål med det. Hvis det ikke er dybfølt og helt inde under huden på mig, kan jeg ikke være den, der viser vejen,” siger Lars Tøttrup.
Ledige stillinger