Børn fra akademikerhjem kan meget bedre lide at konkurrere end børn fra familier med lavere social status.
Børn af akademikere har i langt højere grad en udpræget konkurrencementalitet end andre børn. Det viser et norsk forskningsprojekt fra Norges Handelshøyskole ifølge forskning.no.
Christoph Houman Ellersgaard, ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, forsker i den danske magtelite, og han finder det ikke så underligt, at særligt børn af akademikerhjem kan lide at konkurrere.
”Det handler nok om reproduktion og om at sende sine resurser videre til den næste generation. Hvis ens børn har succes i skolen, er der en større sandsynlighed for, at de også får det i arbejdslivet,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Han er dog ikke så sikker på, at børn af akademikerforældre er indkodet med en større konkurrencementalitet bare fordi forældrene har en universitetsbaggrund.
”Det kan nok nærmere tænkes, at det er, fordi en forholdsvis stor del af deres forældre er ledere,” siger Christoph Houman Ellersgaard.
Den norske undersøgelse er baseret på resultater fra laboratorieeksperimenter blandt et repræsentativt udvalg af unge. Ud over resultater, der viser en markant større konkurrencementalitet blandt dem med akademikerbaggrund, viser den også, at det i netop den gruppe især er de unge mænd, der tænder på at konkurrere. Og det har overrasket de norske forskere.
”Det er dramatiske tal, ikke mindst fordi de kan betyde et enormt effektivitetstab. Der burde være langt flere kvinder i topstillinger. I dag spiller mænd, som egentlig burde være i fjerde division, i øverste division,” siger professor Bertil Tungodden til forskning.no.
At det lige præcis er konkurrencementaliteten, der afgør, hvem der besidder topposterne, vil Christoph Houman Ellersgaard dog nødigt konkludere på baggrund af de norske forsøg. Det har formentlig mange andre årsager, mener han.
”Det er ikke sikkert, at de konkurrencer, der er brugt under eksperimentet, kan relateres til den form for konkurrence, der findes i arbejdslivet. Drenge kan jo typisk godt lide at konkurrere i spil og sport, men måske er piger bedre til at konkurrere i den form for sociale spil, der findes i karrierelivet.”
Og faktisk mener Christoph Houman Ellersgaard, at den form for konkurrencegen, drengene har, kan være én af forklaringer på, hvorfor flest piger tager en videregående uddannelse.
”Hvis de unge mænd oplever, at de ikke kan være med i konkurrencen om de bedste præstationer, kan det måske være det, der får dem til at falde fra.”
Ledige stillinger