Overenskomst: Løn bliver vigtigt tema

I de første måneder af 2014 forhandler fagforeninger og arbejdsgivere nye overenskomster for store dele af den private sektor. For Djøfs vedkommende drejer det sig om forhandlinger med store djøf-arbejdspladser som TDC, Post Danmark, CSC, Boligselskabernes Landsforening og DR.

I både 2010 og 2012 førte overenskomsterne på det private område til ganske begrænsede lønstigninger. Og lytter man til politikere og arbejdsgiverorganisationer i den offentlige debat, fremhæver de igen og igen, at Danmarks konkurrenceevne skal styrkes. Mellem linjerne ligger altså en forventning om, at medarbejderne på ny skal nøjes med et sparsomt resultat, når det gælder løn.

Men så let går det ikke. Samfundsøkonomien er på vej i den rigtige retning, og det vil få betydning, påpeger Charlotte Thaning, forhandlingschef i Djøf.

”Det er rigtigt, at der bliver talt om konkurrenceevne. Men der er meget, der tyder på, at der er kommet mere gang i økonomien, og derfor bliver løn også et vigtigt tema i forhandlingerne,” siger hun.

Fire temaer på banen

Djøf og de øvrige organisationer i Akademikerne samler i disse uger krav ind blandt de medlemmer, der skal forhandles overenskomster for. Fra Akademikernes side er fire temaer blevet foreslået:

• Løn til fædre under barsel
• Tryghed
• Kompetenceudvikling
• Arbejdsmiljø/stressforebyggelse

De to sidstnævnte er ikke umiddelbart klassiske overenskomstemner. Men tiden er imidlertid den helt rette til at tage begge temaer op, siger Charlotte Thaning.

Som det fremgår af et nyt notat fra to arbejdsmarkedsforskere, bliver uddannelse og kompetenceudvikling nemlig et vigtigt emne, når fagforeninger og arbejdsgivere skal forhandle en ny overenskomst på LO-området. Og stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø er efterhånden så udbredte problemer blandt akademikere, at medarbejderne efterspørger løsninger.

”Vi ved, at det er et emne, der fylder meget ude på arbejdspladserne. Medlemmerne oplever, at de er mere pressede på både tid og arbejdsopgaver. Psykisk arbejdsmiljø er selvfølgelig ikke kun noget, vi arbejder med i forbindelse med overenskomster – men her sidder vi sammen med arbejdsgiverne, og derfor er det en god anledning til at bringe emnet på dagsordenen,” siger Charlotte Thaning.

Tættere samarbejde mellem fagforeninger

De foregående runder af overenskomstforhandlinger har båret præg af, at arbejdsgivernes organisationer har afstemt deres krav på tværs af de enkelte virksomheder. Firmaerne har med andre ord holdt sig stramt til en på forhånd koordineret strategi, og det har gjort det svært for eksempelvis Djøf at opnå resultater, der passer til de konkrete forhold på den enkelte virksomhed.

Det har fået Djøf og de øvrige akademikerorganisationer til at arbejde endnu tættere sammen hen mod de kommende forhandlinger, pointerer Charlotte Thaning.

Og samtidig er Ingeniørforeningen i efteråret vendt tilbage til Akademikerne, hvilket vil gøre det nemmere for arbejdstagersiden at samarbejde bredt, når forhandlingerne går i gang senere i januar.