Vores største frygt er ikke at få succes

Det er kontroversielt at sige det, men meget af den stress, vi lider under i det moderne videnarbejde, kommer i virkeligheden af undertrykt frygt.

Det mener ledelsesrådgiver og coach Charlotte Mandrup, der har en fortid som HRM-konsulent i bl.a. Lego og PA Consulting.

Vi frygter at blive forbigået, lave fejl, ikke at blive anerkendt, blive afsløret som inkompetente, blive forkastet til fællesskabet, træde ved siden af eller – ja, fortsæt selv.

Stress på grund af angst eller vrede

Frygt og angst udløser de samme hormoner, som giver os stress i klinisk forstand.

”Hvis jeg skal sætte det på spidsen, handler meget af vores stress om, at vi er bange,” mener Charlotte Mandrup.

Nogle bliver vrede i stedet for at blive bange. Men forskellen er ikke så stor. Angst og vrede er to sider af samme sag, og vrede udløser de samme hormoner som angst, altså stress-hormoner. Og de gør os dårligere til at tænke, huske og formulere os.

Angsten for fiasko

”Når jeg kommer ud som konsulent, møder jeg en enorm selvoptagethed og ophængthed af, hvad det betyder at lykkes i erhvervslivet,” siger Charlotte Mandrup.

Angst for ikke at blive en succes er ganske enkelt vores største frygt i det moderne arbejdsliv.

Vi bekæmper typisk angsten ved at sætte tempoet op og løbe efter resultatskabelse og præstationer. Altså løsninger, som gør os overbelastede.

Eller vi trækker os ind i os selv og går ind i stressen som vejen ud af angsten, måske med en stress-sygemelding som følge – hvilket er en meget smertefuld vej.

Se monsteret i øjnene

Hvis vi virkelig skal have fat om roden til det moderne kontorlivs stress-monster, skal vi begynde at tale om frygt i erhvervslivet, mener Charlotte Mandrup.

”Det skal ikke forstås sådan, at du skal sidde foran 25 kolleger og sige, at du er bange for at blive fyret eller forbigået. For det skal du selvfølgelig ikke,” understreger hun.

”Men vi skal se frygten i øjnene,” siger hun, "for frygt giver fantasien frit spil og farver vores oplevelser. Det betyder, at en ellers neutral begivenhed opleves potentielt truende.”

Find dine førsteprioriteter

Men hvad gør man for at møde sin angst og få den frem i lyset? Man skal mærke efter, hvad der virkelig er at være bange for her i livet, fastslår Charlotte Mandrup. For så bliver man mindre bange for alt muligt andet.

Hun foreslår, at du sætter dig ned og skriver op, hvad der er det allervigtigste for dig her i livet – dine absolutte top-prioriteter.

”Min antagelse er, at dine førsteprioriteter fx er dine børn, din partner, dit helbred og dét, at du er i live. Hvorimod det meste af det, der foregår på jobbet, formentlig ikke hører med til prioritet ét, hvis du virkelig går i dybden.”

Sæt tingene i perspektiv

Øvelsen handler om at få sat tingene i perspektiv.

”Så får du lagt en armslængde til det, som ikke er din prioritet nummer ét. Det gør dig mere robust i forhold til det, der sker for dig på jobbet.”

Det er pludselig ikke så forfærdeligt, hvis du laver en fejl eller bliver forbigået af en bestemt person på dit job. Armslængden gør dig mindre angst – og mindre vred. Og dermed udløses der færre stress-hormoner i din krop.

Ubevidst dødsangst

Megen af vores succes-angst dækker over en ubevidst dødsangst, mener Charlotte Mandrup.

”I junglen var vi i kontakt med vores dødsangst. Det er vi ikke i den moderne verden. Men den er der stadigvæk.”

Den lever ubevidst i kroppen, men antager i det bevidste liv andre former. Vi overdøver så at sige én angst med en anden, forklarer hun.

Træk vejret dybt

Er skaden sket, og stress-hormonerne kører rundt i kroppen på grund af angst, så går den hurtige vej ud også gennem kroppen: Træk vejret dybt!

”Tag nogle rolige, lange, dybe – ikke forcerede – åndedræt. Det renser hele dit system for eksplosionen af stress-hormoner,” forklarer Charlotte Mandrup.

Det er jo let at sige, for hvem husker at gå afsides og trække vejret midt i en stresset situation?

”Ja, det er rigtigt. Men det er det lettest tilgængelige instrument, du har. Du har det lige ved hånden, og det er dog nemmere end skulle gå 10 kilometer eller lægge samtlige dine kostvaner om.”