15.1.2014
af
Eva Bøgelund
Fremtidens akademikerarbejdsmarked bliver globalt, råt og klasseopdelt. Men svaret på de 10.000 ekstra danske akademikere om året er ikke at uddanne færre. Svaret er at uddanne dem til at klare sig på fremtidens globale arbejdsmarked.
Du kan spotte hende på din yndlingscafé i Berlin. Du genkender hende på udstrålingen – den unge, kvindelige akademiker, som står bag disken og serverer caffe latte for dig. Hun kommer typisk fra Milano, Rom eller Madrid og er rejst nordpå af nød.
Oppe i Oslo sidder en dansk djøfer som projektchef til en høj løn i et globalt onlinebaseret firma med voksesyge. Firmaet formidler freelanceopgaver inden for videnbranchen. Freelancerne, som byder sig ind, er højtuddannede fra hele verden, de arbejder fra alle tidszoner, kan udføre hvilken som helst opgave og får løn efter indsats.
I Djakarta i Indonesien følger en ung, højt begavet 21-årig intenst en serie gratis online kurser på højt niveau i business controlling på Harvard School of Business. Snart vil han melde sig på det globale arbejdsmarked med sine nyerhvervede kompetencer.
Disse tre scenarier fortæller på hver sin vis noget om, at fremtidens akademikerarbejdsmarked bliver globalt, råt og klasseopdelt.
Herhjemme er prognosen ifølge Akademikerne, at der vil blive uddannet 10.000 nye ekstra danske akademikere årligt de næste 20 år. Det vækker bekymring, for kommer vi til at uddanne til arbejdsløshed?
Men spørgsmålet er forkert stillet, lyder det fra Peter Plougmann, djøfer og direktør i det forskningsbaserede analyse- og rådgivningsfirma New Insight.
”Det rigtige spørgsmål er ikke, om vi uddanner for mange, men om vi uddanner dem til at kunne klare sig på det globale og virtuelle arbejdsmarked for videnopgaver,” siger han.
”Men er det dét, som universiteterne uddanner folk til? Nej. Og er det dét, som universiteterne bliver belønnet for? Nej. Vi taler kun om, at de unge skal hurtigere igennem studierne eller kun være bachelorer, men det gør dem ikke mere globale, tværtimod.”
Udbuddet af højtuddannede fra hele verden stiger, og videnarbejde vil som en effekt af kombinationen af globalisering, digitalisering, automatisering, Big Data og virtuelle arbejdsformer i stigende omfang blive købt på tværs af landegrænser.
”Ingen arbejdsopgaver i videnbranchen vil være hellige og fredet for denne udvikling,” siger Peter Plougmann.
”Selv ikke i den offentlige sektor. For hvis det skaffer dig produktivitetsgevinster, kan ingen virksomhed eller intet land undslå sig for at samle dem op.”
”Tag mit eget firma. Vi lever af at lave analyser for det offentlige om arbejdsmarked, kompetenceudvikling og teknologi. Databehandlingen af de surveys vi laver, får vi udført i Hanoi i et center drevet af det danske analyseinstitut Epinion.”
Fremtidens store udbud af akademikere og det grænseoverskridende marked for videnarbejde vil føre til en polarisering og en proletarisering blandt akademikerne i Europa, Danmark og hele verden, fastslår Peter Plougmann.
”Der sker allerede nu.”
Vi vil få en insider og outsider opdeling med et A-hold i faste, velpolstrede job i det offentlige og private. Men A-holdet vil udgøre den faldende andel. Og også her vil lønningerne komme under pres og jobbene ikke være så sikre som før.
Den voksende andel udgøres af et B-hold, som kæmper alles kamp mod alle om freelance-, projekt-, korttids- og deltidskontrakter på det globale marked og presser lønningerne ned.
Andre vil – som den café-ansatte akademiker i Berlin – ende som gøgeunger, der skubber andre, primært HK´ere og lavere teknikere nedad.
”Antallet af faste job er der en grænse for. Det er der ikke for de fleksible, her er the sky the limit. Og dem i de faste stillinger, fx i det offentlige, vil også vånde sig. For de vil jo blive presset af dét, der sker på det private arbejdsmarked,” siger Peter Plougmann.
I dag udgør B-holdet af danske akademikere måske to-tre procent. Om få år er den måske 20 procent, vurderer han.
”Morgendagens fagforening skal gøre op med sig selv, om den kun er til for insiderne eller også for outsiderne. Man vil også i stort omfang se hele det regelsæt, som regulerer arbejdsgiverens gøren og laden over for ens medlemmer, gå down the drain. For arbejdsgiveren er ikke længere underlagt dansk lov.”
Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, mener, at det kun er pessimister, som tager for givet, at vi får et akademisk proletariat herhjemme i takt med globaliseringen.
”Megatrenden er, at de dårligst uddannede i den grad er de konkurrenceudsatte og de primære ofre for globaliseringen. Det viser de sidste fem års udvikling.”
Men han er enig i, at risikoen er der, hvis ikke politikerne tager følgevirkningerne af den økonomiske krise mere alvorligt.
”Krisen har givet et meget stort ledighedsproblem for de nyuddannede akademikere, og det skal løses ved at satse meget mere massivt på jobskabelse, fx i de små og mellemstore virksomheder,” siger han.
Det er både dumt og dyrt at lade være, fastslår Lars Munck.
Beregninger viser, at dimittendledigheden gennem kriseårene kommer til at koste samfundsøkonomien 8,5 mia. kr., hvis der ikke bliver sat mere skub i jobskabelsen.
Peter Plougmann er enig i, at djøferne skal ud i de små og mellemstore virksomheder.
”De skaber produktivitetsgevinster derude. Men på fremtidens marked overlever kun dén virksomhed – stor eller lille – som kan operere globalt. Så uanset hvad, skal fremtidens djøfere uddannes til at arbejde globalt.”
Peter Plougmann er ikke pessimist.
”Snarere tværtimod. Globaliseringen giver jo muligheder – for de bedste store muligheder.”
Ledige stillinger