”Vi er kort sagt gået fra en situation, hvor husholdningerne brugte væsentligt mere, end de tjente, til en situation, hvor de nu blot bruger nogenlunde, hvad de tjener. Denne ændring i adfærden er sket, fordi forudsætningerne for husholdningernes lyst til at øge deres gæld ikke længere er til stede. Og det skete næsten fra den ene dag til den anden i 2008,” siger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.