Vælgere er politiske dyr

Det viser ny forskning i krydsfeltet mellem politologi og evolutionspsykologi, og to unge danske forskere, Michael Bang Petersen og Lene Aarøe, er med helt fremme i den internationale forsknings frontlinje, hvor de traditionelle teorier om politisk holdningsdannelse bliver kraftigt udfordret.

”Vælgeren som et politisk dyr er jo noget andet end vælgeren som et socialiseret individ, dannet gennem uddannelse og socialt miljø,” forklarer Lene Aarøe.

”Ligesom den økonomiske opfattelse af vælgeren som formet af snæver økonomisk egeninteresse også bliver udfordret af det evolutionspsykologiske blik på vælgeren,” fortsætter hun. 

Lene Aarøe og makkeren Michael Bang Petersen er begge ansat på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har i de seneste år fået antaget og trykt en række artikler i toneangivende amerikanske forskningstidsskrifter som American Political Science Review, Political Psychology og Psychological Science.

Artiklerne undersøger blandt andet sammenhængen mellem danske vælgeres fantasi og forestillingsevne og deres engagement i politik; og om det påvirker vælgernes holdning til velfærdsstatens grundlæggende bud om økonomisk omfordeling, at de er sultne eller mætte, når de bliver bedt om at redegøre for deres syn på velfærdspolitik.

Spin og evolutionspsykologi

”Vi er optagede af de dybtliggende psykologiske og fysiologiske processer, der påvirker vores holdninger, og af forklaringer på, hvordan vi mennesker kan fungere i et samfund? Og så er vi drevet af nysgerrighed efter at afprøve nye metoder og teknikker der kan udvikle vores viden om vælgernes natur, siger Lene Aarøe.

Som ph.d.-studerende arbejdede hun i sin tid på at forstå, hvordan de politiske eliter kan påvirke vælgerne gennem politisk kommunikation, og hendes interesse for psykologien blev vakt, da hun kunne se, at de klassiske forklaringer på eliternes påvirkning af vælgerne ikke fortalte hele historien.

Michael Bang Petersens interesse for evolutionsbiologi og –psykologi begyndte allerede som studerende og tog for alvor fart under et forskningsophold på University of Californien i Santa Barbara tilbage i 2006.

Her ligger verdens førende center for Evolutionspsykologi, som han stadig er tilknyttet gennem samarbejde med flere af centrets forskere, og Michael Bang Petersen fortæller, at hvor han dengang kunne møde en del skepsis blandt danske politologer, så er der i dag ”ikke mange, der sætter spørgsmålstegn ved, om biologi er relevant for samfundsvidenskab eller ej.”

Derimod kan Michael Bang Petersen og Lene Aarøe godt møde skepsis fra deres danske kolleger over for deres konkrete undersøgelses-design, fortæller de.

”Det, synes vi, er fint. Når man bringer nye idéer ind i statskundskaben, er det selvfølgelig vigtigt, at der er en særlig høj grad af omhyggelighed bag ens resultater, og derfor lytter vi opmærksomt til alle faglige spørgsmål og argumenter,” siger Lene Aarøe. Hun fortæller, at der i den mere muntre ende af de faglige diskussioner er kolleger, som spørger, om man så bliver mere højreorienteret, hvis man spiser meget vingummi?

Sukker påvirker fordelingspolitik

Dermed sigter kollegerne til et eksperiment, hvor Lene Aarøe og Michael Bang Petersen indkaldte omkring 100 forsøgspersoner, der mødte fastende op til forsøget. Halvdelen drak en stærk sukkerholdig drik (Sprite sodavand), mens den anden halvdel drak en drik uden sukker (Sprite Zero).

Herefter blev forsøgspersonerne bedt om at redegøre for deres syn på kontanthjælp. Blandt andet om de synes, det er en god og hensigtsmæssig måde at hjælpe arbejdsløse på, og om de opfatter kontanthjælpsmodtagere som mennesker, der primært er uheldige eller primært er dovne.

Resultatet viste en entydig sammenhæng mellem masser af sukker i kroppen og en skeptisk holdning til kontanthjælp og kontanthjælpsmodtagere. Mens lavt blodsukker omvendt motiverede forsøgspersonerne til at udtrykke større opbakning til kontanthjælp og se mere positivt på kontanthjælpsmodtagere. Og et lignende resultat viste sig i en anden undersøgelse, hvor Michael Bang Petersen og Lene Aarøe på baggrund af andre samfundsforskeres spørgeskemaundersøgelser af danskernes holdning til kontanthjælp kunne vise en markant forskel mellem de svar, som undersøgelsespersonerne gav henholdsvis før og efter frokost.

”Vores konklusion – som altså er underbygget af to designmæssigt meget forskellige undersøgelser – er, at når vi selv er i mangel pga. sult eller lavt blodsukker, så er vi mere tilbøjelige til at støtte en generøs fordelingspolitik over for dem, der er arbejdsløse, end vi er, når vi er mætte og har højt blodsukker,” siger Michael Bang Petersen.

Hvem fortjener hjælp?

Holdningsforskellen mellem de sultne og mætte skyldes, at vores kroppe registrerer et underskud, når vi er sultne, og signalerer til vores hjerner, at vi skal støtte en mere social eller venstreorienteret fordelingspolitik, så vi selv kan modtage hjælp, hvis/når vi får behov, forklarer han.

”De her forskelle i sult og mæthed betyder overraskende meget for holdningen til kontanthjælp og kontanthjælpsmodtagere. Mere end svarpersonernes indkomst og deres uddannelsesniveau,” siger Michael Bang Petersen.

”Og dermed viser undersøgelsen, at vores politiske holdninger påvirkes af faktorer, som går på tværs af de traditionelle økonomiske og sociologiske forklaringsmodeller. Og at vælgeren er et biologisk væsen, som forholder sig til moderne politik og samfundsforhold ved hjælp af alle mulige komplicerede psykologiske og biologiske mekanismer.”

Det er en central pointe, understreger Michael Bang Petersen, at vores fjerne forfædre for 50.000 - 60.000 år siden – og endnu længere tilbage i historien – ikke var primitive, dyriske væsener, men nuancerede individer, der hvad biologisk og psykologisk kompleksitet angår, kan måle sig med os moderne mennesker.

”I vores evolutionære fortid, hvor vores forfædre levede i små sociale grupper på den østafrikanske savanne, har de været nødt til hele tiden at tage beslutninger om, hvem der var ven, hvem der var fjende, hvem der fortjente hjælp, og hvem der fortjente straf. Og det var nødvendigt at besvare disse spørgsmål hurtigt og korrekt for selv at overleve og sætte afkom i verden,” siger han.

Og grundlæggende er det stadig præcis de spørgsmål, som moderne politik handler om, mener han.

”Vi er stadig politiske dyr. For det meste er vi ganske vist ubevidste om alle de overvejelser, vores krop og psykologi gennemlever, når vi står i en konkret politisk valgsituation, men som vores undersøgelser viser, sætter effekten sig ret klart igennem.”

Fattig Carina rammer vores instinkter

Og hvad kan man så bruge den viden til, kunne man spørge. Lene Aarøe svarer med et spørgsmål:

”Hvordan kan det være, at hele Danmark var så optaget af, om Robert var doven, eller om Carina var fattig, mens de færreste af os kan svare på, hvor mange danskere der rent faktisk er på kontanthjælp, og hvad de modtager i gennemsnit?”

”Jeg synes vores forskning kan tilbyde et svar, som går på, at når politik handler om en stor ansigtsløs masse af mennesker, der lever lang tid uden for arbejdsmarkedet, så har vi tendens til at miste interessen, men når vi får information, der passer til den måde vores psykologi gennem tusindvis af år er udviklet til at tænke og mene ud fra, så optager det os lige pludselig intenst.”

Så den type forskning, I laver, kan blive den rene guldgrube for politiske partier, der gerne vil målrette deres politiske kommunikation mod så mange vælgere som muligt?

”Det kunne den måske godt udvikle sig til i takt med, at der bliver flere studier, og vores viden bliver mere sikker. Hvordan man skaber morgendagens flertal har jo altid været et primært fokus for politikere. Men jeg tænker også, at den viden, vi frembringer, er vigtig for almindelige mennesker og vælgere,” svarer Lene Aarøe.

Læs mere: