Patienttøj pacificerer

”Jeg skulle have fjernet min galdeblære. Der gik det op for mig, hvor ubehageligt det var at have patienttøj på. Jeg fik en skjortebluse, der stod helt åben. Jeg kunne ikke have bh på, så man kunne se lige ind til alting. Jeg fik også et par kæmpestore underbukser, og så havde de ikke nogen badekåbe, jeg kunne passe. Så jeg skulle have et tæppe rundt om benene i stedet. Det var hæsligt.”

Hvordan greb du specialet an?

”Jeg interviewede indlagte patienter i Aarhus. Jeg gik tæt på kroppen og den kropslige oplevelse, filmede patienterne og bad dem om skiftevis at iklæde sig deres eget tøj, deres patienttøj og noget ny-designet patienttøj. Jeg tog billeder af de tre udgaver af patienterne og diskuterede billederne med dem. Derefter kombinerede jeg den viden med mine teorier fra studiet.”

Hvad er konklusionen på specialet?

”At patienttøj er med til at pacificere patienter. Det gør, at de lever sig ind i patientrollen og slækker på deres personlige hygiejne. Man lægger lidt ansvaret fra sig og bliver den der passive patient.”

Er det et problem?

”Ja, man vil jo gerne have folk hurtigt ud af hospitalssengene, fordi det er bedst for folk selv og for økonomien på hospitalerne. Og så er det også et problem, fordi mange folk føler sig umyndiggjort og sygeliggjort og synes, det er ubehageligt at have det på.”

Er der forklaring på hvorfor tøjet er, som det er nu?

”Jeg troede, at der var en speciel grund, men det er der ikke.”

Hvad kan man bruge din konklusion til ude i virkeligheden?

”Man kan bruge den til at lave noget nyt patienttøj, som ikke pacificerer.”

Og hvad vil det betyde?