Mønsterbrydere læser i provinsen

11-09-2013
2 min.

Der er stor forskel på forældrenes uddannelsesbaggrund for de studerende på de enkelte universiteter og handelshøjskoler. Og det har afsmittende effekt på studiemiljøet.

Næsten halvdelen af de djøf-studerende på Københavns Universitet har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse. På Syddansk Universitet gælder det kun hver femte studerende. Til gengæld har næsten halvdelen af de studerende her forældre med erhvervsfaglig baggrund eller ingen kompetencegivende uddannelse overhovedet. Et nogenlunde lignende billede tegner sig blandt de studerende på Aalborg Universitet.

Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf med svar fra 1.158 djøf-studerende.

De store variationer i forældrenes uddannelsesniveau er primært geografisk bestemt, siger Jens Peter Thomsen, adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Der er ganske enkelt forholdsmæssigt færre akademikere i fx Nordjylland, mens der er en stor koncentration af akademikere i Storkøbenhavn. Og børn af forældre uden en videregående uddannelse har ifølge Jens Peter Thomsen en tendens til at studere tæt på hjemmet. Og de har også en tendens til at gå efter nogle særlige studier, siger han.

”De går efter de meget anvendelsesorienterede studier som fx ingeniør og erhvervssprog, hvorimod filosofi og kunsthistorie kun appellerer til de færreste af dem. Og derfor går de også efter anvendelsesorienterede studiesteder som fx Aalborg Universitet. Modsat matcher Københavns Universitets profil typisk ikke studerende med ikke-akademiske forældre.”

Fremmede fugle

Klassiske djøf-studier som jura og økonomi ligger cirka midt i feltet. Her er en god blanding af studerende med og uden akademisk uddannede forældre. Hvorimod der på statskundskab og sociologi kun er ganske få, der har ufaglærte forældre, fortæller Jens Peter Thomsen. Faktisk er der tyve gange større sandsynlighed for at akademikerbørn læser disse studier end børn af ufaglærte.

Og for de få med ikke-akademisk baggrund, der alligevel vælger at læse statskundskab, kan det være en særlig udfordring.

”Der kan opstå nogle særlige måder at studere på og nogle uudtalte forestillinger blandt studieleder og underviser om, hvad en god studerende er. Det kan for eksempel handle om, hvordan man opfører sig under undervisningen, og hvad man deltager i, når man har fri. Studerende med ikke-akademiske forældre kan have svært ved at knække de koder,” siger Jens Peter Thomsen.

Det kan have nogle uheldige konsekvenser.

”De, der kommer fra et hjem uden uddannelse, har typisk en studentereksamen med gode karakterer, hvis de vælger at tage en akademisk uddannelse. Men alligevel oplever de at være i tvivl, om de kan slå til, fordi miljøet er så ukendt for dem, og er derfor bange for ikke at leve op til en akademisk adfærd,” siger Jens Peter Thomsen.



Set i samfundsmæssigt perspektiv er det måske heller ikke så heldigt, at de, der vælger at læse statskundskab, stort set alle kommer fra akademiske hjem, mener han.

”De får et verdenssyn, som er ret homogent, og som ikke bliver udfordret særligt meget,” siger Jens Peter Thomsen, der for øvrigt selv er søn af en jurist og en 
ingeniør.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.