Djøfere kan ikke skrive

18-09-2013
4 min.
Er du klar over, at dine mange verbalsubstantiver skjuler aktøren og gør din tekst tung? Foto iStockphoto

Djøfere kan ikke skrive, påstår forfatter til ny bog. Men det er bedre for karrieren, hvis du kan. Og det kan let læres.

Djøfere kan ikke skrive. Det er påstanden hos Amalie Lyhne, selv djøfer og forfatter til bogen ’Skriftlig formidling for djøfere’.

Djøfere skriver tekster fra morgen til aften – notater, forklæder, rapporter, talepapirer til ministre, breve til borgere, opinionstekster, pressemeddelelser, webtekster. Men de kan ikke håndværket med at skrive.

Men det er hverken raketvidenskab eller mystik. Og man behøver ikke blive ekspert i retorik eller journalistik først. Det er bare et redskab, som kan læres, ligesom statistik, siger Amalie Lyhne.

Vi kan blive meget bedre

Cand.scient.pol. Sara Pezzolato Ipsen er en erfaren ’Slotsholms-djøfer’. Hun har blandt mere været i Transportministeriet og er nu direktionsassistent i Femern A/S. Hun giver Amalie Lyhne ret.

”Vi kan som faggruppe blive meget bedre til at få vores budskaber ud. Hun har ret i, at vi simpelthen mangler konkrete redskaber til at blive bedre til at skrive.”

Djøfbladet har fundet Sara Pezzolato Ipsen på deltagerlisten på Djøf Efteruddannelses kommunikationsuddannelse og fået hende til at læse bogen igennem. Hun er tilfreds.

Man skal øve sig

”Kapitlerne er bygget op over de forskellige skriftlige genrer, vi som djøfere oftest bevæger os rundt i,” siger Sara Pezzolato Ipsen.

”Værktøjerne fremstår enkle og håndterbare. Som læser får man det indtryk, at man kan komme langt med få virkemidler.”

Hvis man altså øver sig igen og igen, understreger hun.

Let at grine af – svært at gøre bedre selv

Da Sara Pezzolato Ipsen læste bogen, var det let at grine af de mange morsomme og tragiske eksempler på knudrede kancellisætninger og anden dårlig formidling. Men ikke nær så let selv at gøre det bedre, konstaterer hun.

”Når man går i gang med bogens øvelser og skal skrive tunge, knudrede sætninger om, så budskabet fremstår klart, slutter latteren.”

”Så bliver man bevidst om, at det kræver øvelse og tid at lære at skrive godt,” siger Sara Pezzolato Ipsen.

Test dig selv

Selv har bogens forfatter Amalie Lyhne både prøvet at redigere debatstof og være indlandsredaktør på en avis.

Men i den traditionelle djøf-verden er der ikke nødvendigvis nogen, som fortæller én, om man kan skrive eller ej.

Kan man selv teste sig selv på en eller anden måde?

”Det er helt rigtigt, at mange djøfere ikke selv er klar over, at de ikke skriver godt. Det skyldes også, at der på nogle djøf-arbejdspladser – fx i nogle ministerier, styrelser og kommuner – er en rigtig dårlig skrivekultur, hvor stort set alle skriver tungt og kringlet. Nye medarbejdere bliver ligefrem skolet i denne skrivestil,” siger Amalie Lyhne.

Prøv at tage et notat eller lignende, som du selv har skrevet. Skriv så et lille resumé af det og giv det til en ikke-djøfer, foreslår hun.

Tænk altid på målgruppen

Hvis de kan læse det hurtigt og straks forstå alle pointer, så formidler man sikkert fint. Men det afhænger selvfølgelig af det faglige emne. Alle behøver ikke at kunne forstå alt, understreger hun.

”Pointen er bare, at fagligt tungt stof ikke behøver at være skrevet tungt – tværtimod er det meget bedre at formidle tungt stof på en overskuelig, præcis og let måde. Så får man meget lettere sit budskab ud.”



Enhver tekst har et budskab og en målgruppe, og det gælder om, at målgruppen hurtigt opfatter budskabet korrekt.

Du får et nemmere arbejdsliv

Får man bedre karrieremuligheder, hvis man lærer at skrive?

”Det er nok individuelt. Men man får helt klart et nemmere arbejdsliv,” mener Amalie Lyhne.

Man kan klare de daglige skriveopgaver hurtigere, bedre og med mindre tænderskæren.

”Og jeg tror også, at man vil opdage, at ens faglige profil bliver styrket. Selvom skriftlig formidling blot er et redskabsfag for en djøfer, så betyder god skriftlig formidling, at de faglige pointer står meget klarere frem over for chefer, kollegaer og alle andre.”

Læs bogen i bidder

Djøfere er intelligente mennesker, og det er ikke særlig svært at blive bedre til at skrive, mener Amalie Lyhne.

For de fleste djøfere kræver det bare lidt træning, og man behøver ikke en gang læse hendes bog fra ende til anden. Man kan blot slå op på den opskrift, man har brug for, lover hun.

Man kunne dog godt ønske sig lidt mere kærlig pædagogisk omsorg i bogens første kapitel, hvor Amalie Lyhne uden sinkende forklaringer slår hårdt ned på djøferens uvaner med verbalsubstantiver, passiver, sætninger med forvægt og unødige led – hold straks op med det.

Sara Pezzolato Ipsen siger det samme.

”De færreste af os djøfere er altså dus med verbalsubstantiver.”


 

Det lærte Sara Pezzolato Ipsen af bogen:

Vi djøfere skal:

  • Gøre os klart, hvem vores modtager er.
  • Være bevidste om, hvilken tekstgenre der egner sig bedst til at få vores budskab igennem.
  • Skabe et visuelt overblik i teksten.
  • Strukturere teksten, så læseren hjælpes på vej.
  • Luge ud i det sprog, som alene vi djøfere forstår.
  • Læse teksten igennem og gerne højt, inden vi trykker på send/print.
  • Og lidt mere til…

 

’Skriftlig formidling for djøfere. Sådan skriver du i praksis’. Samfundslitteratur.

Amalie Lyhne er cand.scient.pol., seniorrådgiver på Christianborg og ekstern lektor på statskundskab på KU, hvor hun underviser i skriftlig formidling.

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Workaholic

18.09.2013 kl. 11.24

Hvor kan man købe bogen?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Olav B. Hessellund

18.09.2013 kl. 13.24

Vigtigt også at understrege, at de ringe skrivefærdigheder blandt djøj'ere og den dårlige skrivekultur i det hele taget, som findes på nogle typiske djøf-arbejdspladser, ikke kun er et spørgsmål om håndværksmæssig kunnen, men også har demokratiske implikationer.

Det er ikke længe siden, at en undersøgelse viste, at de papirer, medlemmerne af landets kommunalbestyrelser er forpligtiget til at læse, er skrevet på en måde, så en stor en stor del af medlemmerne reelt hægtes af. Skal der skal rettes op på dette, afhjælpes det formentlig mest effektivt ved, at der sættes ind overfor problemet allerede under djøf'rnes uddannelse.

I nogle lande er karaktergivningen indrettet således, at den studerendes evne til at formidle sin viden på en pædagogisk måde, afpasset efter målgruppen, indgår med en bestemt vægt i den samlede vurdering.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.