Vores partifarve bestemmer vores holdninger

29-08-2013
1 min.

Vores politiske holdninger er ikke så selvstændige og uafhængige, som vi måske går og tror. Det viser ny forskning.

De fleste af os vil nok hævde, at vi kommer frem til vores politiske holdninger via rationel og uafhængig tænkning. Men den konklusion er alt for unuanceret.

Ny forskning fra CBS og Aarhus Universitet viser, at vores politiske holdninger til alt lige fra lektiecaféer til finanspolitik afhænger af, hvilket politisk parti vi identificerer os med.

Ifølge en af forskerne bag forskningsprojektet, adjunkt Thomas Z. Ramsøy fra Institut for Marketing på CBS, er det sådan, at jo stærkere vores partitilhørsforhold er, jo mere villige er vi til at gå på kompromis med vores idelogiske overbevisninger. Og et meningsskifte sker på meget kort tid.

”I de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem individets og partiets overbevisning, tager det omkring 120 millisekunder, før individet har justeret sin ideologi ind, så den passer til partiets,” siger Thomas Z. Ramsøy ifølge cbs.dk.

Manipulation

Forskernes konklusioner er baseret på et forsøg, hvor en række personer blev sat til at bedømme en række politiske udsagn fra henholdsvis Dansk Folkeparti og SF. Undervejs kunne forskerne manipulere og bytte rundt på udsagn, så et SF-udsagn blev koblet til Dansk Folkeparti og omvendt.

Forskerne kunne så se, om fx SF-vælgerne adopterede en række indvandrerkritiske udsagn fra Dansk Folkeparti i den tro, at de var fremsat af SF.

Og forsøget viste, at det var tilfældet.

Bekvemmelighed

Og hvorfor er det så, at gruppetilhørsforholdet vinder over vores egen ideologi? Fordi det er bekvemt.



Ifølge forskerne siger evolutionspsykologien, at der ganske enkelt er for store omkostninger forbundet med at stå på egne idelogiske ben. Konsekvenserne af at svigte ’stammen’ er for voldsomme. Og det koster individet mere energi, hvis meningsdannelsen finder sted på baggrund af abstrakte ideologier, end hvis det bare handler om at følge med gruppen.

Men der er dog også andre faktorer, der spiller ind i løbet af meningsdannelsen.

”Vi er ikke fuldstændig slaver af det her. Der er individuelle forskelle og både kognitive mekanismer og visse personlighedstræk, som har indflydelse på, hvor påvirkelig man er som individ,” siger Thomas Z. Ramsøy ifølge cbs.dk.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.