Nedbryder skel på hospitalet

14-08-2013
3 min.

Jesper Lakman udvikler ny teknologi, som letter lægers og sygeplejerskers arbejde og potentielt redder liv. Dermed er han også med til at bygge bro mellem djøfere og sundhedspersonalet på Odense Universitetshospital.

Når en overlæge ordinerer et akut kejsersnit, skal barnet i de mest akutte tilfælde være ude, inden der er gået 15 minutter. Det kan være en udfordring. Der skal blandt andet tilkaldes en læge, kirurg, en operativ sygeplejerske, og ofte er der optaget, eller nogle af de i alt otte, der skal være til stede, tager ikke telefonen. Og så går tiden alt for hurtigt.

Derfor har afdelingen for digital klinisk innovation på Odense Universitetshospital (OUH) udviklet en app, som nemt og effektivt tilkalder personalet via såkaldte push-beskeder, som lægen eller sygeplejersken svarer på med et enkelt “touch” på sin smartphone. Og lynhurtigt er operationsholdet kaldt sammen.

“Det kan spare to-tre-fire minutter. Det giver mindre stress og bedre håndhygiejne. Når man er presset, får man måske ikke vasket hænderne den ekstra gang. Og så giver det øget patientsikkerhed. Jeg er overbevist om, at den kommer til at redde liv en dag,” siger chefkonsulent Jesper Lakman om app’en, der i øjeblikket er i den afsluttende testfase.   

Spritrobot

Jesper Lakman er cand.merc. i international ledelse og er ved at tage en master i innovation og ledelse. Hans mission er at optimere arbejdsgange og skabe flow for det kliniske personale på hospitalet. Og med 400 serviceassistenter, 1.600 læger og i alt ca. 10.000 ansatte på OUH er der “meget at gøre”.

Blandt afdelingens opfindelser er en såkaldt spritrobot. Man stikker hænderne ind i en kasse, og automatisk bliver ens hænder sprittet af – og bliver op til 20 procent renere end ved håndkraft. Ifølge Jesper Lakman koster dårlig hygiejne det danske sundhedsvæsen fire mia. kroner årligt, så der kan være mange penge at spare i de projekter, han leder.

“Det er spændende at arbejde med kliniske udfordringer, som personalet troede var umulige at løse. De projekter, vi får igennem, skaber rigtig meget værdi for andre mennesker.” 

Stort skel

Meget ny teknologi inden for sundhedsvæsenet er ifølge Jesper Lakman udviklet uden at tage udgangspunkt i den kliniske viden, mens han selv går meget op i at samarbejde med klinikerne, som han kalder det lægefaglige personale. Det er det, der giver de bedste resultater, men det er også en udfordring at være djøfer på et hos-pital.



“Der er et stort skel mellem klinikerne og djøfere. Vi holder for eksempel til i IT-bygningen på den anden side af vejen, og når de kommer herover i deres hvide kitler, føler de sig utrygge. Og mange djøfere er slet ikke i daglig kontakt med det øvrige personale. Jeg spørger ofte andre djøfere, om de kommer i klinikken. Det er vi nødt til for at forstå deres udfordringer.”  

Hvordan er det at arbejde sammen med lægefagligt personale?

Jeg fik et chok, da jeg startede for seks år siden. Der bliver set ned på min faggruppe. Når en læge spørger, om jeg er djøfer, svarer jeg “af uddannelse eller tankegang?” for at signalere, at jeg er der for at hjælpe dem. Jeg ser mig selv som en af dem, der baner vejen for, at klinikken og djøfere arbejder bedre sammen, og det er der for alvor brug for i fremtiden.”   

Hvad er klinisk innovation?

Min afdeling arbejder med digital klinisk innovation og forsøger ved hjælp af teknologi at løse nogle af de udfordringer, der er på et hospital. Vi er i dag 10.000 medarbejdere og skal måske kun være 7-8.000 i fremtiden, så der er brug for at effektivisere. Vi samarbejder med virksomheder, som kommercialiserer produkterne. Det skaber nye virksomheder og arbejdspladser. Et eksempel er AppCare, som er et direkte spin-off af vores arbejde.

Der er ofte studerende tilknyttet projekterne. Hvad betyder det?

Der kommer noget godt ud af at koble viden og ikke-viden på det kliniske område. De studerende kan stille nogle nysgerrige spørgsmål, som angriber den viden, der er, og det tvinger lægerne til at forklare sig. Og de unge inspirerer de ældre læger til at bruge den teknologi, der for eksempel ligger i mobiltelefonerne.

Er læger teknikforskrækkede?

Der er stor forskel på yngre og ældre læger. Men generelt skal de have øjnene op for de muligheder, der er. Der er masser af teknologi i mobiltelefoner og iPads allerede, som kan være med til at løse deres udfordringer.

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik Troels-Hansen

21.08.2013 kl. 23.45

Afdelingen hedder Afdelingen for Driftsoptimering og IT, den sektion Jesper er i hedder Sektionen for LEAN og Innovation. Pinligt at i ikke kan få så enkle fakta på plads.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.