Det er benhårdt arbejde at være ledig. Arbejdsløse er på evig jagt efter det, de ønsker allermest – et job. Men igen og igen bliver de afvist. Det kan knække selv den stærkeste, siger stressrådgiver Helle Alsted.
’Det er nok mig, der er noget galt med, når ingen vil ansætte mig’.
For langt de fleste tærer det på psyken at være arbejdsløs. Og selvværdet får hurtigt et knæk. Sådan lyder det fra Helle Alsted, cand.pæd. i pædagogisk psykologi med speciale i stress.
”Det er svært at holde selvværdet oppe som ledig i et samfund, hvor vores identitet er så tæt knyttet til vores arbejdsliv. Der er ledige, der melder afbud til familiefester, fordi de føler stor skam over deres situation.”
De seneste år har rekordmange djøfere ikke haft et job at binde deres identitet op på. Særligt mange nyuddannede har svært ved at finde et arbejde. Og det præger hverdagen. Ifølge en undersøgelse blandt 127 ledige dimittender, som Djøf gennemførte i 2012, tilkendegav 65 procent, at ledigheden i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’ præger deres hverdag negativt. Og kun tre procent er slet ikke påvirket negativt.
At være arbejdsløs er rent faktisk et hårdt arbejde, siger Helle Alsted.
”De fleste vil jo give deres højre arm for et job. Det er jo ikke uden grund, de har læst i mange år, så de knokler hver dag for at få et job. Mange holder aldrig fri fra jobsøgningen, fordi det fylder så meget mentalt. Derfor gør det rigtig ondt, når de samtidig kan læse avisoverskrifter, der beskriver dem som dovne samfundsnassere.”
Vi har alle sammen brug for anerkendelse for det, vi laver. Og det kan ifølge Helle Alsted godt være op ad bakke, når man er arbejdsløs.
”Vi andre kan få anerkendelse gennem vores chef, vores kolleger eller samarbejdspartnere – eller bare ved at se resultatet af et godt stykke arbejde. Når du er ledig, får du typisk ikke anerkendelse for din indsats og heller ikke et positivt resultat af dit arbejde. Du når aldrig i mål og får i stedet afslag på afslag.”
Alle de gok i nødden kan få selv den stærkeste til at knække, og det kan føre til stress, angst og i nogle tilfælde også til depression, siger Helle Alsted.
Men der er nogle tråde, de ledige selv kan trække i, som kan hjælpe dem ud af en negativ spiral, siger hun.
”Vi har jo alle sammen mange forskellige identiteter. Vi er også fritids- og familiemennesker. Den ledige kan måske via et frivilligt arbejde finde glæde ved at gøre noget for andre og samtidig få et nyt netværk. Det vil typisk smitte af på hele billedet, hvis du har det godt på andre områder.”
Thomas Kantsø, chefkonsulent i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter, møder en del ledige djøfere i sin daglige rådgivning. Modløse, vrede og desillusionerede djøfere, der tvivler mere og mere på, hvad det egentlig er, de kan.
”De tror, de har glemt juraen og metoderne. Men mit budskab er, at du ikke mister dine faglige kompetencer, selvom du ikke har brugt dem i et stykke tid. Og du kan også bruge mange af dem i din jobsøgning. Djøferne er typisk gode til at netværke, til at skabe struktur og overblik,” siger Thomas Kantsø.
Hans oplevelse er også, at nogle ledige djøfere har svært ved at bede om hjælp - ’men gør det dog’, lyder hans opfordring.
”Som djøfer er du ikke alene. Du skal bruge alle de resurser, der er omkring dig. Du skal bruge din a-kasse, dit alumnenetværk, LinkedIn, og du skal overveje, hvilke krav du skal stille til ’anden aktør’. Og så skal du bruge din fagforening – vi har altid tid til at tale med dig og give dig rådgivning én til én. Vi har også kurser, netværk og jobsøgningsværksted for ledige. Brug os,” lyder det fra Thomas Kantsø.
Ingen ved, hvor længe ledighedsperioden kommer til at vare, derfor er det vigtigt, at du begrænser din jobsøgning til hverdagene. Og husk at holde ferie.
Find ud af, hvilke jobsøgningsaktiviteter du skal lave i den kommende uge/kommende dag. Og vælg ud, hvad du gør hvornår, så du ikke laver overspringshandlinger og trækker jobsøgningen ud over hele døgnet og dermed aldrig holder fri.
Find ud af, hvad du må og skal ifølge reglerne og sørg for, at du får mest muligt at skulle sige i forhold til aktivering og møderne med de forskellige konsulenter. Nogle gange kan du selv finde en alternativ løsning.
Dette gælder både de faglige og personlige. Du kan for eksempel lave frivilligt arbejde eller sørge for at holde dig fagligt i gang (husk tilladelsen fra din a-kasse).
Stress medfører, at vejret trækkes overfladisk. Sørg for at trække vejret helt ned i maven, så der kommer ro på nervesystemet. Langsomt ind gennem næsen og langsomt ud gennem munden.
Meditation er med til at skabe indre ro og gøre dig mere modstandsdygtig over for stress.
Motion frigiver lykkehormoner og gør én modstandsdygtig over for stress. Motionen efterfølges af punkt 5 eller 6 for at skabe ro i nervesystemet. (Er man meget stresset, skal man ikke dyrke motion – her skal der en sygemelding med stressbehandling og ro og hvile til).
Arbejdslivet er kun en del af vores daglige liv, og derfor kan du hente trivsel og mindre stress ved at fokusere på et godt fritidsliv, socialt liv, familieliv, sundt liv.
Mange ledige er en del alene og frygter ensomhed. Opsøg faglige fællesskaber eller fritids-fællesskaber, så du styrker dine relationer til andre mennesker og oplever glæden ved livet.
Nogle dage er gode, andre er dårlige. Det er hårdt at være ledig, og du skal give dig lov til at være frustreret og træt – så længe de dårlige tanker ikke fylder alle dine dage.
Kilde: Helle Alsted, cand.pæd. i pædagogisk psykologi med speciale i stress. Forfatter til bogen ’Ledig uden stress’.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER