IQ-tests vinder frem i Danmark

IQ-tests vinder muligvis frem. Men det er ikke rigtigt, at de er bedst til at forudsige, hvem der er den mest egnede kandidat til et job. Og "forklaringen" om, at de fleste jobs indeholder en del kompleksitet er helt ude i hampen. De fleste jobs indeholder også en hel del samarbejde, kommunikation, kreativitet, intuition, tæft, sans for timing osv., som ikke følger af vores logiske analyseevner. For ikke at tale om vores evner til at motivere os selv, være empatiske, være balancerede og ikke lade os koste rundt i manegen af vores umiddelbare følelser - se hele forskningen bag emotionel intelligens ("EQ" - se Salovey og Goleman).

Det lyder som om Guido Makransky - hvis han er refereret nogenlunde dækkende - taler om vores evne til at beherske kompleksitet (Elliott Jaques) eller om intelligens som "en generel
Intelligens målt ved en g-faktor". Det er een (klassisk for ikke at sige gammeldags) måde at betragte intelligens på, og muligvis svinger pendulet, men det er altså langt fra den eneste måde.
Og i relation til DJØFernes kompetencematch og mulige succes ift. jobkrav giver det hverken teoretisk eller empirisk mening (se mere uddybet i phd-afhandlingen "DJØFernes kompetencer og kompetenceudvikling" fra 2002, som DJØF finansierede, og jeg var så heldig at få lov til at skrive!).
Det er mange gange vigtigere om det, der foregår på jobbet, giver mening for dig. Om du er engageret og motiveret for de komplekse opgaver. IQ er i den sammenhæng en mindre interessant "tærskel-færdiged" - og meget mindre relevant på DJØFernes arbejdsmarked, fordi de fleste DJØFere sgu' er ret kvikke i pæren, når det kommer til IQ - ligesom de fleste andre med lange universitetseksaminer, som de konkurrerer med om successen!
At arbejdsgiverne bruger simple og hurtige IQ-tests er der mange forklaringer på, og tidspres, forsimpling, pseudovidenskab osv.. er i den sammenhæng "gode dårlige grunde"
Det er ikke dårligt at have en høj IQ. Eller et godt udseende. Og penge i banken for den sags skyld. Men EQ og en lang række andre faktorer er bare vigtigere. Din viden, kunnen og mening/identitet og en række relationelle og kontekstuelle forhold i konteksten afgør din jobsucces - ikke din IQ.

Selvfølgelig kan de godt stå alene. Men kombineret med andre ting, så kan man naturligvis lave bedre forudsigelser.

Desuden bruger man dem ikke voldsomt meget i USA (siden '71), fordi at deres love forbyder virksomheder ikke at ansætte nok sorte og latinoer som bekendt har en meget lavere IQ end hvide og NØ asiater.

Bent ovenfor lader ikke til at have styr på litteraturen, så jeg kan lige informere folk som måske ville være tilbøjelige til at tro på hans ord.

Go-to studiet mht. forudsigelsesevne af g-faktor er: Schmidt, Frank L., and John E. Hunter. "The validity and utility of selection methods in personnel psychology: Practical and theoretical implications of 85 years of research findings." Psychological bulletin 124.2 (1998): 262.

"This article summarizes the practical and theoretical implications of 85 years of research in personnel selection. On the basis of meta-analytic findings, this article presents the validity of 19 selection procedures for predicting job performance and training performance and the validity of paired combinations of general mental ability (GMA) and the 18 other selection procedures. Overall, the 3 combinations with the highest multivariate validity and utility for job performance were GMA plus a work sample test (mean validity of .63), GMA plus an integrity test (mean validity of .65), and GMA plus a structured interview (mean validity of .63). A further advantage of the latter 2 combinations is that they can be used for both entry level selection and selection of experienced employees. The practical utility implications of these summary findings are substantial. The implications of these research findings for the development of theories of job performance are discussed. (PsycINFO Database Record (c) 2012 APA, all rights reserved)"

Intet forudsiger bedre end intelligens, dvs. g-faktor.

Nej, g-faktor er ikke forældet. Det er konsensus på området (psykometri) og forskerne på det område spilder da heller ikke generelt tiden med at diskutere hverken gamle (Guilford) eller mere moderne (Gardner, Sternberg) flerintelligens spekulationer. Det er med god grund for 100 års empiri viser tydeligt at det er forkert. Kisten blev sømmet godt og grundigt i i 1993 af Carroll.

EQ korrelerer positivt med IQ-tests hvilket jo bare viser at EQ ikke måler e-faktor (eller hvad de kalder det) rent. Dvs. at hvis man skal sammenligne forudsigelsesevner, så skal man justere EQ's evne nedad. Bedst er det jo at bruge dem i en og samme test og lade en multiple regression gøre det selv.

Men ikke overraskende, så er EI (som alle andre IQ/g-faktor alternativer) mest omtalt, og ikke så meget hård evidens.

Se fx review artikel: Zeidner, Moshe, Gerald Matthews, and Richard D. Roberts. "Emotional intelligence in the workplace: A critical review." Applied Psychology 53.3 (2004): 371-399.

"This paper critically reviews conceptualisations and empirical evidence in support of emotional intelligence (EI) and its claimed role in the occupational environment. Consideration is given to the purported status of EI in occupational and career assessment (with particular emphasis on personnel selection and placement), job performance, and satisfaction. Overall, this review demonstrates that recent research has made important strides towards understanding the usefulness of EI in the workplace. However, the ratio of hyperbole to hard evidence is high, with over-reliance in the literature on expert opinion, anecdote, case studies, and unpublished proprietary surveys. The review concludes by providing a number of practical guidelines for the development and implementation of EI measures within occupational settings."

Man kan også med fordel læse Waterhouse's diskussion af MI og EQ teorierne for et par år siden. Hele udgivelsen af den journal er her: http://emilkirkegaard.dk/en/?p=3677

Når nu de danske universiteter er lige til at lukke op skide i, så er det klart at der er behov for noget andet.

Jeg ville også have det hel fint med ikke at blive ansat i et job, jeg ikke er kvik nok til. Men mon ikke mange selv synes de er de kvikkest i hele verden???

Jeg har mødt "kloge" mennesker, med meget skidt moral og væsentlig mindre kloge med en fantastisk moral. Men det er jo blot vurderet ud fra mine holdninger til kloghed og moral, som absolut ikke er nemme begreber at definere teoretisk, så det bliver nok svært at argumentere for en sammenhæng. Man kan dog henvise til at vi lever i et samfund og system, der facillitere og legitimere "den kloge snyder den mindre kloge".
Kom ikke og påstå at snyd, svindel og korruption ikke er kommet til "lille idyliske" Danmark.