Højtuddannede udlændinge skaber jobs

Krisen kradser fortsat i den danske muld. Alt for længe har vi døjet med lav vækst og arbejdsløshed. 

Ifølge migrationsforsker Sally Khallash kan flere højtuddannede udlændinge være med til at vende billedet.

”Ved at få de rigtige mennesker ind i Danmark og ud på arbejdsmarkedet kan vi faktisk gøre 15 jobs til 25,” forklarer hun til djøfbladet.

Hun ser nemlig ikke arbejdsmarkedet som et nulsumspil.

”Jeg forstår godt, at mange gerne vil give ledige jobs til danskere. Men fakta viser, at højtuddannede arbejdsindvandrere er med til at generere nye jobs. De er mere produktive, mere innovative og meget mere entreprenante. Det hele peger i en positiv retning, og det bliver vi nødt til at forholde os til.”

Flere indvandrere, tak!

”Danmark er lidt ulden omkring formålet med indvandring og ser det som et nødvendigt onde,” reflekterer hun.

”Men vi kan ikke lukke vores grænser, hvis vi vil om på den anden side af krisen.”

34-årige Sally Khallash er selv indvandrer. Som 10-årig kom hun til Danmark fra Iran. Siden har hun fået en kandidatgrad i statskundskab fra Aarhus Universitet og er ved at færdiggøre en ph.d. ved Københavns Universitet og er samtidig i gang med at etablere forskningsinstituttet Centre for Global Talent Mobility. Sideløbende arbejder hun på Oxford University og tager en mastergrad på Harvard University. 

I sin bog ’Send flere indvandrere, tak!’ argumenterer hun for, at vi bestemt ikke skal åbne vores arbejdsmarked for indvandring alene af et godt hjerte. Økonomiske argumenter skal veje tungt.

”Så længe det kan betale sig at bruge udenlandsk arbejdskraft, så skal vi gøre det – hvis det ikke kan betale sig, så skal vi ikke gøre det. Det er ikke mangfoldighed for mangfoldighedens skyld, vi skal tilstræbe,” siger Sally Khallash.

Udenlandske specialister fylder huller

En del udenlandske arbejdstagere i Danmark har høje kvalifikationer og er med til at stoppe huller på arbejdsmarkedet, som vi ikke selv kan fylde. Eksempelvis den topkvalificerede geofysiker i Mærsk,- som kun er her som et trin i sin globale karriere.

”Han er guld værd for både virksomhed og nation, og jeg er ikke i tvivl om, at han er med til at skabe flere jobs for fx djøfere,” siger Sally Khallash.

”Forstå mig ret - bare fordi man har en kandidatudannelse fra Aarhus, betyder det ikke, at man er en højtuddannet specialist. Men du kan sagtens gå ind og tage et lederjob, blive projektleder eller tage et markedsføringsjob, som understøtter den specialiserede geofysiker i Mærsk, som lige har udviklet en helt ny pumpekonstruktion for olieindustrien.”

Når den først er udviklet, så har han til gengæld ingen kompetencer for at kunne løfte alle de resterende følgeopgaver med at få patentet, overholde arbejdsmiljøreglerne og få produktionen i gang.

En særlig arbejdsetik

Sally Khallashs bog bygger bl.a. på interviews med internationale medarbejdere i multinationale virksomheder.

”Undervejs blev det tydeligt for mig, at langt de fleste knoklede igennem på alle måder og lagde rigtig mange interessetimer i deres job. Nærmest en særlig arbejdsetik,” funderer Sally Khallash.

Samtidig viser en lang række undersøgelser, at virksomheder, der ansætter højtuddannede udenlandske medarbejdere, oplever vækst i både produktivitet og eksport.

Sally Khallash skelner ikke mellem, hvor folk kommer fra.

”Her er jeg meget pragmatisk. Jeg tror ikke, at jeg, fordi jeg kommer- fra Iran, er genetisk anderledes disponeret end dig, som kommer fra Danmark. Men jeg tror på, at den særlige faktor til altid at gøre noget ekstraordinært som iværksætter eller topleder skabes af den modstand i livet, som mange indvandrere har mødt. De har efterladt alt, hvad de kender – kultur, karriere, netværk – og er rejst ud med håb om succes.”

Det giver et konstant pres for at legitimere udrejsen at vise, at man klarede det – både i forhold til baglandets blik, men også i forhold til integration i det nye samfund.

”Man ser igen og igen, at de, som kæmper mod de største odds, sejrer, fordi de bare er meget mere motiverede for det,”siger Sally Khallash.

”Mennesker, som har løbet en risiko en gang – og ikke døde af det – er villige til at løbe en risiko igen hurtigere end folk, som aldrig har løbet nogen risiko. Det er rent psykologisk. De bliver komfortable med det.”

De arbejdsløse i Danmark

Det er en uventet modstand i livet, man møder ved at blive arbejdsløs. Og et eller andet sted kunne man i teorien forestille sig, at det at være arbejdsløs også kunne fremprovokere denne særlige arbejdsetik.

”Men der er jo ikke noget, der tyder på det,” siger Sally Khallash, som også mener, det er svært at sammenligne de to situationer.

”For det første har vi et helt særligt system i Danmark, som skaber sikkerhed og tryghed for arbejdsstyrken, men som ikke nødvendigvis motiverer til konkurrence. Der er meget lighed i hele skolesystemet, hvor man hellere undgår at differentiere frem for at fremhæve de meget dygtige. Det er helt anderledes hos højtuddannede, som kommer fra mere konkurrenceprægede lande – fx USA,” siger hun.

Og for det andet mangler vi entreprenørskab. Sally Khallash oplever, at danskere bliver opflaskede til at være lønarbejdere.

”Du er lønarbejder fra den dag, du bliver færdig med din uddannelse, og indtil den dag, du stiller træskoene. Er du blevet en del af systemet, så bliver du der.”