Danmark på katastrofekurs

Kigger man op forbi den brede vindeltrappe midt i den store hall, kan man ikke undgå at få øje på en dreng i badebukser, der står på en udspringsvippe og kigger forskræmt ud over kanten. Det er værket ’Catch me should I fall’ af kunstnerduoen Elmgren & Dragset. Der er langt ned.

Utallige kunstværker pryder Saxo Banks hovedsæde i Hellerup. Dyre malerier, blandt andet af Michael Kvium og Christian Lemmerz, hænger overalt på væggene. Også to formel 1-racere tiltrækker en vis opmærksomhed. For ikke at tale om det dinosaurusskelet, der står midt i bankens kantine.

På anden sal står en stor brun bjørn på bagbenene og på den anden side af trappen en stor sort tyr. Det er de klassiske børssymboler. Tyren er den optimistiske og aggressive køber, mens bjørnen symboliserer den forsigtige børsmægler, som tænker mere over tingene.

“Det har så fået et yderligere perspektiv her i huset, fordi de fleste opfatter min kære partner som tyren og mig som bjørnen,” siger Lars Seier Christensen, som tager imod os i sit store hjørnekontor øverst oppe.

Bortset fra et grin, der bryder den dybe stemmeføring i den indledende bemærkning, brummer han nærmest sine svar frem gennem hele interviewet, velovervejet, rolig og tilbagelænet. Sammenligningen er ikke grebet ud af den blå luft.

80 procent i skat

Lars Seier Christensen stiftede i 1992 sammen med Kim Fournais og Mark Hauschildt Midas Fondsmæglerselskab, som i 2000 blev til Saxo Bank. Berlingskes erhvervskommentator Jens Chr. Hansen kalder over for djøfbladet Lars Seier Christensen for en fornyer inden for finansiel IT. Saxo Bank er nemlig ikke en traditionel bank, men en elektronisk handelsplads, hvor kunderne køber og sælger blandt andet valuta.

Igennem årene har det udviklet sig til en global forretning med kontorer over det meste af verden, og Lars Seier Christensen rejser derfor en del. I efteråret 2012 var han på rundtur i USA, hvor han var inviteret til at holde foredrag på nogle universiteter. Han blev også inviteret i Fox News for at tale om den danske model. Den kvindelige studievært var ved at falde ned af stolen, da den danske bankdirektør hævdede, at en dansker i den øvre middelklasse betaler 80 procent i skat. Ikke 49 procent, som det ellers fremgik af grafikken.

Jeg spørger, hvad formålet med udtalelsen var.

“Jeg mener, amerikanerne traf det forkerte valg ved det sidste præsidentvalg, og det kommer de til at betale prisen for. Men USA er selvfølgelig ikke så langt ude endnu, som Danmark er, så derfor har de stadigvæk en chance for ikke at ende op samme sted, men retningen er fuldstændig den samme, som den er i velfærds-Europa, og det synes jeg, man må advare imod.”

Blår i øjnene

Herhjemme blev der lagt mærke til interviewet, som blev kaldt en skræmmekampagne, og Saxo-direktøren blev kritiseret for at sammenligne to forskellige ting. En af hans kritikere er idéhistoriker og debattør Rune Engelbreth Larsen, som over for djøfbladet kalder Seiers måde at argumentere på for pinagtig og usaglig.

“Jeg synes, det er tåkrummende, at han render rundt internationalt og udstiller Danmark som nærmest mere socialistisk end Sovjetunionen. Hvis det er niveauet, så siger det alt, og så skal man tage det, han generelt siger, med et gran salt.”

Lars Seier Christensen mener derimod sagtens, man kan bruge tallet i sammenhæng med de øvrige tal, selv om de var udtryk for landenes direkte skattetryk.

“Halvdelen af den danske befolkning bidrager jo ikke til det skattetryk, så det er en relativt nem beregning, som jeg i øvrigt har redegjort for udførligt i en kronik i Børsen, og jeg står 100 procent ved tallet. Det er bare et spørgsmål om at lægge de indirekte skatter oven i den direkte indkomstskat.”

Jeg spørger flere gange ind til ræsonnementet, men bankdirektøren fastholder sin pointe, selv om han medgiver, at de øvrige europæiske lande sikkert ligger tæt på det danske niveau.  

Plejer egne interesser

Lars Seier Christensen er liberalist og i øvrigt storsponsor for Liberal Alliance. Hans mål er at “forandre Danmark til et bedre land med mere frihed og mere velstand.” Jeg beder ham uddybe, hvad han mener.

“Jeg er båret af en oprigtig bekymring for, hvor det her land er på vej hen. Det her land er efter min mening i en katastrofal vanskelig situation med stadig færre mennesker, der arbejder, og stadig flere mennesker, der har forventninger til velfærdssamfundet, og en stadig mere uattraktiv deal for dem, der kan levere fundamentet for det danske samfund.”

Rune Engelbreth Larsen kritiserer Saxo-direktøren for netop at tale for meget om dovenskab og krævementalitet.

“Det er under lavmålet. Det er en debat, vi har haft i 150 år, og det er et spørgsmål om ideologi. Det er ikke fordi, han vil redde samfundet, men fordi han vil pleje sine egne interesser. Det ville være mere reelt, at han i stedet argumenterede for sin model, som handler om at have lavere lønninger, så han kan ansætte flere og dermed tjene mere selv. Det handler ene og alene om at maksimere sin egen profit,” siger Rune Engelbreth Larsen.

Han finder det i øvrigt paradoksalt, at Lars Seier Christensen på den ene side kritiserer de arbejdsløse for ikke at bidrage til samfundet samtidig med, at han selv “trækker de store millioner ud af landet. Han er ikke interesseret i at være en konstruktiv medspiller.”

”Ekstra Bladet lyver”

Kritikken bider ikke på den tilbagelænede bjørn.

“Jeg synes da, jeg er en konstruktiv medspiller. Uagtet at jeg bor i Schweiz, tror jeg da, jeg samlet set leverer så forholdsvist meget mere til opretholdelse af det her land end Engelbreth, så det kan jeg ikke rigtig se. Faktum er, at den her bank leverer mange hundrede millioner i bidrag til den danske stat hvert år, og det er sådan set uafhængigt af, om jeg bor i Schweiz eller Danmark.” 

”Hvordan hænger det sammen med, at du og Kim Fournais, som Ekstra Bladet skrev i februar i år, kun betaler to procent i skat i jeres holdingselskaber?”

“Det er fordi, de ikke forstår dansk skattelovgivning eller bevidst misforstår. Når du en gang har betalt skat i Saxo Bank, betaler du ikke skat igen i dit holdingselskab. Der ville være tale om dobbelt beskatning, hvis du gjorde det. Så det var en fejl, og det har vi også påvist.”

Lars Seier Christensen skrev en kronik i Børsen, hvor han redegjorde for, hvorfor Ekstra Bladet tog fejl, og kaldte avisens påstande for “åbenlyst usande og skadelige” og “løgnehistorier”. Ekstra Bladet har dog aldrig hverken modtaget en klage eller krav om rettelser. Det oplyser erhvervsredaktør Morten Johnsen til djøfbladet.

”Du skriver mindst tre gange, at de lyver. Hvorfor har du så ikke bedt om en berigtigelse?”

“Fordi det er så åndssvagt, så hvorfor skulle jeg bruge tid på en berigtigelse? Prøv og hør. Dansk skattelovgivning er bygget sådan sammen, at du har et niveau, du bliver beskattet på, og hvis du ejer det gennem et holdingselskab, bliver du ikke dobbeltbeskattet. Saxo Bank er langt den vigtigste aktivitet, jeg har, så derfor vil det, der allerede er beskattet her, ikke blive beskattet igen, hvis jeg trækker en dividende op i mit holdingselskab.”

Ulidelig debattone

Jeg vender tilbage til det politiske og den retorik, Liberal Alliance og dets sponsor er eksponenter for. Partiformand Anders Samuelsen har sagt, at “socialismen er ondskabens ideologi”, og til Trykkefrihedsselskabet sagde Lars Seier Christensen selv i 2010:

“Jeg mener oprigtigt, at om 25-30 år – måske før – vil den danske model være styrtet sammen, og vi vil leve i et benhårdt socialistisk diktatur. Folk som jeg selv vil sandsynligvis have mistet alt, i værste fald være blevet slået ihjel. Ikke af islamister, men af paniske socialister, der ser verden styrte sammen omkring sig – uden at forstå, hvorfor det sker.”

Mener du virkelig det?

“Ja, det mener jeg da 100 procent. Der er da ufatteligt mange historiske eksempler på samfund, der bryder sammen. Men det skal ses i den kontekst, at jeg netop holdt den tale i Trykkefrihedsselskabet, hvor de er utrolig islam-forskrækkede, og det jeg prøvede at gøre dem opmærksom på var, at jeg mente, der var en større trussel i Danmark end, at det hele bliver overtaget af kalifatet.”

Er det socialismen?

“Det er efter min mening den generelle socialistiske udvikling.”

Men hvordan skulle samfundet styrte sammen og folk som dig miste alt?

“Det er da sket utallige gange i andre lande, der er løbet tør for penge, så det er da nærmest det, der sker i socialistiske lande. Og hvorfor skulle jeg antage, at Enhedslisten, som har 15 procent af stemmerne på en god dag, ikke mener, hvad de siger, når de siger netop det der. Det kan godt være, de ikke slår mig ihjel, men de vil da med største fornøjelse stjæle alle mine penge.”

Men det er en ret barsk tone, du slår an....

“Det plejer at få folks attention,” siger han med et lille skævt smil.

”Du nævner selv i din kronik, at debattonen er ulidelig, men Christian Kock, som er professor i retorik på Københavns Universitet, har sagt følgende til DR: “Det meste af det, Seier siger, skaber en polariseret og nytteløs debat ved at male et uhyrligt fjendebillede af modstandere. Den slags er med til at gøre den politiske debat ulidelig og ubrugelig.”

“Det må være op til ham. Jeg aner ikke, hvem han er. Men altså, Enhedslisten har et bevidst program om at nationalisere min virksomhed, tage alle mine penge og i øvrigt nedlægge politiet og hæren og så give os alle sammen en tandbørste. Hvis ikke jeg skulle opfatte det som et muligt fjendebillede, hvordan skulle jeg så opfatte det?”

Kasino-bank

Lars Seier Christensen har været vant til at håndtere kritik og beskyldninger, lige siden DR-journalisten Jens Olaf Jersild i programmet Rapporten beskyldte banken for at være på kant med loven og gav den prædikatet sidegadevekselerer.

Mange kunder har gennem tiden luftet deres utilfredshed med bankens metoder. I april 2010 blev banken anklaget af portugisiske Fortune for at have manipuleret markedet. Selskabet havde angiveligt tabt 10 millioner euro. I august 2010 skrev Business.dk, at Saxo Bank lukkede sager med utilfredse kunder gennem forlig, og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, udtalte i den forbindelse:

“Det er ærgerligt, hvis eventuelle forlig mellem Saxo Bank og utilfredse kunder betyder, at interessante sager, som kunne være med til at afdække, hvordan Saxo Bank behandler sine kunder, ikke kommer frem. Ofte vil den type sager give nye oplysninger, som er interessante for omverdenen,” sagde Carsten Tanggaard, som er ekspert i handel med værdipapirer.

En tidligere kunde, Thomas Bülow, tabte “tæt på en million kroner” på handel med valuta og indgik forlig på grund af dårlig rådgivning. Han kalder over for djøfbladet sin handel for en lottokupon, ikke en investering.

“Set i bagklogskabens lys ville jeg have været bedre stillet, hvis jeg var gået på Copenhagen Casino og havde sat alle mine penge på rød. Min revisor ville have kaldt mig ludoman. Nu handlede jeg med valutakryds, og så var jeg bare en risikovillig mand, men det er nøjagtig det samme.” 

Ifølge Thomas Bülow er der dog den forskel, at hvor kasinoet ikke har nogen viden om, hvorvidt det bliver rød eller sort, har Saxo Bank bedre mulighed for at forudsige udfaldet, fordi de har omfattende data til rådighed. Det er misvisende at kalde det en bank, mener han og bakkes op af professor Carsten Tanggaard.

“Det er rigtigt, at den model, som Saxo Bank anvender, har karakter af kasinovirksomhed i den forstand, at deres produkter ikke har det fjerneste med investering at gøre. Det er ren spekulation. Men Saxo Bank er ikke et kasino. Det er nærmere en bookmakervirksomhed, hvor bookmakeren har en vis indflydelse på kampens udfald. Den slags ved professionelle investorer, og de handler jo ikke i Saxo Bank. Men det gør private. Derfor kommer mange galt af sted.”

Hårdhudet

Jeg spørger bankdirektøren, hvordan han har det med den omfattende og tilbagevendende kritik.

“Jeg har det sådan med det, at når der ikke er noget kød på det, er der ikke så meget at sige til det. Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om det, men der har aldrig været en sag mod os, som har haft et negativt udfald. Jeg vil mere se det som et udtryk for, at vi er en usædvanlig deltager i det danske finansmarked, og derfor opstår der nogle myter. Men Saxo Bank er Danmarks klart mest succesfulde internationale finansvirksomhed, og vi har formået at sælge vores produkt over hele verden, og i de fleste lande ser folk op til Saxo Bank som en innovativ virksomhed, som, de synes, har udviklet den finansielle sektor. Jeg er ikke den eneste, der har oplevet, at det sidste sted, ens succes bliver påskønnet, er ens eget land.”

Man siger, at et kasino altid vil vinde i det lange løb. Også den logik passer på Saxo Bank, som år efter år har haft svimlende overskud. I 2011 således på hele 618 mio. kroner. Og selvom overskuddet i 2012 var på mere beskedne 81 mio. kroner, vurderes banken stadig at være omkring 10-12 milliarder kroner værd. Jeg slutter interviewet med at spørge, om Lars Seier Christensen ville kunne sælge sit livsværk.

“Det kunne jeg da godt. Jeg er kapitalist, det har jeg aldrig lagt skjul på. Hvis der er nogen, der vil betale godt for det, har de da selvfølgelig lov til at komme og bede mig om det. Og vi har da også solgt bidder af det igennem årenes løb. Jeg er ikke dynastisk anlagt.” 

---

Lars Seier Christensen og Kim Fournais ejer hver 29,9% af aktierne i banken. Kapitalfonden TPG ejer 30% og resten ejes af nuværende og tidligere medarbejdere. Berlingske Business vurderede i 2012, at begge har en formue på 5,3 mia. kroner. Det placerer dem på en delt 13. plads på en liste over Danmarks 100 rigeste.