Kim Paulsen
10 år siden
Glemmer at kommentere på beskæftigelsesniveauet i de tre grupper. Kernegruppen har 100 pct bedre beskæftigelse end dem over 60 år. Og de unge har 50 pct bedre beskæftigelse end de gamle.
16.7.2013
af
Mikkel Krogh
Det er en myte, at de ældre på arbejdsmarkedet er særligt hårdt ramt af krisen. Tværtimod har de 60-66-årige klaret sig bedst gennem kriseårene.
Beskæftigelsesfrekvensen beskriver, hvor stor en del af den samlede befolkning der er i arbejde.
Mens andelen af unge i beskæftigelse er faldet gennem flere år, har flere og flere ældre på arbejdsmarkedet formået at holde fast i deres job.
Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at beskæftigelsesfrekvensen for folk mellem 60-66 år ligefrem er steget i kriseårene 2007-2011, mens den er faldet for aldersgrupperne mellem 16-29 år og 30-59 år.
Det er måske ikke så overraskende, at krisen har ramt de unge mellem 16-29 år hårdere end de erfarne seniorer. Til gengæld er det nok overraskende for mange, at de ældre har klaret sig bedre gennem krisen end de 30-59 årige.
”At de ældre klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, er nok noget overdrevet. Det går dem faktisk rimelig godt,” siger forsker og afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI.
Hun mener, at tallene punkterer myten om, at de ældre har været værst ramt af krisen, men understreger, at de har det svært, hvis de først mister deres job.
”Der er en tendens til, at de går ledige i længere tid, hvis de mister jobbet, end folk mellem 30-59 år. Så de har svært ved at vende tilbage, hvis de først bliver ledige. Men de holder faktisk meget godt fast i jobbene,” siger Lisbeth Pedersen.
En af forklaringerne på, at beskæftigelsesfrekvensen er steget for de ældste på arbejdsmarkedet, kan ifølge Lisbeth Pedersen være, at efterløns- og tilbagetrækningsreformen allerede har fået betydning.
”Nogle af de forventede effekter af tilbagetrækningsreformen er måske kommet lidt tidligere end antaget. Det kan godt være debatten, der har gjort det. Hvis folk går senere på efterløn, så vil arbejdsgiverne også være mere villige til at ansætte dem,” siger hun.
En undersøgelse, SFI lavede sidste år, bekræfter tendensen.
”Undersøgelsen viste, at en del af dem, der går på pension, ender med at fortryde og vender tilbage til arbejdsmarkedet,” siger Lisbeth Pedersen.
Endelig kan en forklaring kan være, at krisen har ramt nogle brancher hårdere end andre. Krisen har f.eks. ramt byggebranchen og detailbranchen hårdt, og her er gruppen over 60 år underrepræsenteret.
”Vi har endnu ikke været inde og se på forklaringer på, hvorfor krisen rammer aldersmæssigt forskelligt. Vi ved, hvorfor den rammer mænd og kvinder forskelligt, og det kan forklares med brancheforskelle,” siger Lisbeth Pedersen.
Også blandt højtuddannede er seniorer mellem 60-66 år den gruppe, der har klaret sig bedst, hvis man ser på beskæftigelsesfrekvensen.
Unge med længerevarende uddannelse har oplevet et fald i antallet beskæftigede på omkring fem procentpoint mellem 2007 og 2011, mens de 30-59 årige er sluppet med et fald på cirka 2 procentpoint.
Blandt højtuddannede på over 60 år er beskæftigelsesfrekvensen steget marginalt med cirka ét procentpoint. Knap 70 procent af de højtuddannede mellem 60-66 år var således i beskæftigelse i 2011.
Ledige stillinger