Ville du vælge studiet om?

05-06-2013
4 min.

Hver tredje djøfer ville have valgt et andet fag. Brug din tvivl til at tænke over, hvad du skal ændre i din karriere her og nu.

Christina Ersbøll Roos, 22, har læst statskundskab i Odense det sidste år. Men samtidig med, at hun har kløet på med studiet, har hun været i tvivl.

 

For hun har også altid drømt om at blive dyrlæge. Så meget at hun brugte hele sidste august på at tage et suppleringskursus i kemi, selvom hun var kommet ind på statskundskab.

 

”I gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg var rigtig god til samfundsfag og ikke nær så god til kemi. Så jeg valgte statskundskab. Men hele det her år har jeg den ene dag villet være djøfer og den anden dag dyrlæge. For jeg har også lyst til at komme ud i den friske luft og røre ved tingene og ikke kun sidde ved et skrivebord. Statskundskab er et meget bredt fag, og jeg tænker meget over, hvordan jeg kan gøre det praktisk anvendeligt.”

 

Hvad ville du gøre i Christinas sted? Og ville du selv vælge om, hvis du skulle vælge i dag?

 

Flest ’fortrydere’ ville vælge anden djøf-uddannelse

 

En ny undersøgelse med svar fra 1.890 beskæftigede djøfere viser, at hver tredje ville vælge om, hvis de bliver spurgt i dag.

 

18 procent af ’fortryderne’ vil dog stadigvæk læse til djøfer, bare en anden djøf-uddannelse. 14 procent ville vælge et andet hovedområde. Én procent ville vælge en kortere uddannelse.

 

De tal overrasker ikke studiechefen på Københavns Universitet, Claus Nielsen.

 

”Et menneske rummer meget forskelligt. Man kan sagtens brænde for både jura og psykologi,” siger han.

 

”Hvis du spørger 20 tilfældige akademikere, er det typisk nysgerrige mennesker, som kan se, at også andre uddannelser kan være attraktive – og måske derfor ville vælge anderledes i dag. Og måske har vi alle en hang til at tro, at græsset er grønnere på den anden side.”

 

Især de kort uddannede har fortrudt

 

Desuden hører djøferne til de mere privilegerede, som føler sig rimeligt sikre på deres studievalg, siger Claus Nielsen.

 

Det har han ret i. Det bekræfter andre undersøgelser.

 

I følge fx Ugebrevet A4 ville 42 procent af danskerne hellere have haft en anden uddannelse end den, de fik.

Frustrationen er især stor blandt de midaldrende og de kortuddannede, viser A4´s undersøgelse.

 

Hele 57 procent af dem med en kort videregående uddannelse ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre det om.

 

I proces med din karriere

 

Når djøferne siger, at de ville vælge om, er det i højere grad udtryk for, at de er i proces med deres karriere end utilfredshed med selve uddannelsen.

 

Det siger uddannelsesforsker Camilla Hutters, Aarhus Universitet.

 

Undervejs i karrieren bliver man klog på mange ting, som får en til at ændre perspektiv.

 

”Det handler både om, at indholdet i ens job ændrer sig. Og om personlige kompetencer, og hvad man trives med. Nogle har det fx bedre med at arbejde administrativt, andre med mennesker i en projektorganisation.”

 

Men vores vejledning til de unge går på studiets indhold og optagekrav. Ikke hvad du vil trives med, når du bliver færdig, påpeger hun.

 

Vi har heller ingen vejledning til erhvervsaktive, som har brug for at rykke sig, fordi de ikke trives, eller kravene ændrer sig.

 

”På trods af at den lige vej gennem uddannelsen og arbejdsmarkedet ikke længere er en mulighed,” siger Camilla Hutters.

 

Brug tvivlen til at få det bedre

 

Til gengæld har organisationer som bl.a. Djøf i de sidste ti år rustet stærkt op på karriererådgivning.

 

Fredrik Iuel, chefkonsulent i Djøfs karriere- og kompetenceudviklingscenter, taler tit med medlemmer, som er kommet i tvivl, om de har taget den rigtige uddannelse.

 

Her gælder det om at komme et spadestik dybere, forklarer han.

 

For under al denne tvivl gemmer sig næsten altid et ønske om forandring eller udvikling i karrieren.

 

”Det gode spørgsmål er, hvordan du kan få mere af alt det, som du gerne vil i din karriere? Langt de fleste har jo ikke mulighed for at starte forfra.”

 

Frederik Iuels råd til alle tvivlerne er:

 

”Brug din tvivl til at tænke over hvilke realistiske ting, du skal arbejde for at ændre i din karriere.”

 

Unge djøfere tror på deres uddannelse

 



Lige nu er næsten 40 procent af de nyuddannede djøfere uden job.

 

Men de tror stadig grundlæggende på deres valg af uddannelse, siger Thomas Kantsø fra Djøfs karriere- og kompetenceudviklingscenter.

 

Christina har ikke vaklet mellem dyrlæge og djøfer på grund af ledighedstal.

 

”Nej, det har jeg virkelig ikke. Man skal læse det, som motiverer én, og som man kan se sig selv i. Så får man en god uddannelse, og så får man også et godt job, selvom man måske skal arbejde lidt for det,” siger hun.

 

”Mit problem er, at jeg kan se mig selv i alt – både dyrlæge og djøfer.”

 

Camilla Hutters fastslår:

 

”Kravene på jobmarkedet vil ændre sig så hurtigt i fremtiden, at vi har behov for et uddannelsessystem, som er opbygget meget mere fleksibelt og byggeklodsagtigt end i dag. Det kan ikke nytte, at man skal læse i fire år for at skifte bane.”

 

Har du selv fortrudt – og hvad er dit råd til Christina?

 

 

Kommentarer

Cecilie Vestergård

05.06.2013 kl. 10.41

Dejligt, dejligt at læse om, at man ikke er alene med tvivlen og ønske om omvalg her efter elleve år som djøfer. Jeg skulle jo have været teolog, synes jeg selv, men mine tanker er netop begyndt at kredse om, hvordan jeg får spørgsmål som værdi, kultur og noget så vildt som ånd med i det arbejde, jeg laver både i mine opgaver og som del af både MED- og arbejdsmiljøsystemet.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Claus Hensing

05.06.2013 kl. 12.10

Jeg blev scient. pol. fra KU i 1987 – primært drevet af interessen for faget, samfundet og politik.
Undervejs var jeg ind imellem i tvivl om, hvad det egentlig var jeg kunne med min uddannelse. Studiet var jo meget bredt – og f.eks. cand. jur. og polit-fagprofilerne var meget klarere og bedre kendt.
Var scient. pol’en nu det rigtige og hvad kunne den bruges til?

Efterfølgende er jeg blevet meget glad for den bredde, der var uddannelsen. Den har været et godt grundlag for at virke i forskellige organisationer og med en bred vifte af opgaver.
Og så er det jo tit sådan (i større organisationer i hvert fald), at man kan ”arbejde sig sidelæns” ind på nye områder og på den måde udvikle sin profil og sit arbejdsfelt.
Et råd kan måske være at kigge efter nye muligheder (projekter, organisatorisk arbejde osv.) indenfor rammerne af den organisation og uddannelse, men nu er i/har. Det kan flytte én.
Men teolog eller dyrlæge bliver man nok ikke af dét :-)

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mikael

05.06.2013 kl. 13.06

Fra det jeg har set, mener jeg ikke niveauet for videregående uddannelser er speciel kompetent når det kommer til pædagogik. For min skyld kan man godt spare CBS uddannelserne væk og gøre mere ud af handelsskolerne.

Hvis jeg kunne vælge om havde jeg taget en læreplads efter hhx, og evt. suppleret med kurser.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Kjær

06.06.2013 kl. 10.10

Jeg blev uddannet cand.jur. i 2011 fra SDU - især på baggrund af inspiration fra den øvrige del af min familie. Jeg kunne ikke have fundet på at ændre i mit valg af uddannelse, men set i lyset af det (stadig) stigende ledighedstal for unge, nyuddannede djøf'ere og valg af kursus-fag - ville jeg i den grad have satset bredere og måske mere i retningen af hvad der er brug for på arbejdsmarkedet i stedet for rådet om at 'følge sin interesse'.

Det er frustredende, at det ikke er tilladt at supplere sin uddannelse med kompetencegivende kurser på Universitetet - jeg er blevet tilbud et truck-certifikat - spørgsmålet er hvor meget jeg kan bruge det til, når jeg har speciale i entreprise- og selskabsret?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sara B.

06.06.2013 kl. 13.50

Du skal tænke på hvor du gerne vil arbejde når du er færdig. Er du indstillet på evt. at arbejde i den offentlige sektor, hvis du fortsætter med at læse statskundskab? For det er der stor sandsynlighed for. Jeg har arbejdet en del i den private sektor både under og efter min studietid og også i udlandet, men efter jeg er kommet hjem har jeg fundet det svært, som statskundskaber, at få foden indenfor den private sektor, da opslagene fra den sektor ofte kører/fokuserer på cand.merc'ere og andre handelshøjskole uddannelser. Det er desværre en af svaghederne på det danske arbejdsmarked, der i høj grad sektoropdeler mange uddannelser.

Overvej hvad du har lyst til at arbejde med hver dag. Man kan jo sagtens som dyrlæge stadig engagere sig i samfundet, debatter på nettet, nyheder osv hvis du syntes det er spændende. Men ville du have mulighed for at arbejde med dyr i den grad du ønsker, hvis du fortsætter med statskundskab?

Derudover giver dyrlægeuddannelsen dig faktisk også rigtig mange forskellige muligheder, udover at blive dyrlæge (jeg har en veninde der lige har søgt via. kvote 2 og der er virkelig uendeligt mange muligheder).

Held og lykke med valget.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anders

09.06.2013 kl. 11.22

Jeg bliver færdig som cand.merc. i år efter, men arbejder i it-branchen med relativt tekniske opgaver, som absolut intet har med min uddannelse at gøre. Jeg tror, i høj grad, at min erhververfaring fra it-tekniske studiejobs (igen, uden relevans for min uddannelse) havde indflydelse på, at jeg fik jobbet til at starte med.

Hvis jeg skulle vælge om i dag, ville jeg gerne have gået datamatikervejen, så jeg kunne have været ude på arbejdsmarkedet 4 år tidligere. Udover, at min lange uddannelse naturligvis har modnet mig, ville jeg formentlig have været præcis lige så god til at udføre mine helt konkrete arbejdsopgaver. Problemet er bare, at erhvervslivet efterspørger kandidater til stillinger, som egentlig sagents kunne være besat af bachelorer, professionsbachelorer eller personer med kortere videregående uddannelser fra handelsskoler og tekniske skoler. Det er udtryk for en stigende ritualisering af akademisk uddannelse. Spørgsmålet er, hvad denne ritualisering betyder for samfundsøkonomien som helhed: folk kommer senere i arbejde, trækker mere på de offentlige kasser i forbindelse med deres uddannelse, bliver dyrere for deres kommende arbejdsgivere, men udfører arbejde som de kunne have udført selvom de var kommet væsentligt tidligere i arbejde.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jens Koch.

10.06.2013 kl. 21.19

Jeg startede på cand.merc.mat.-uddannelsen i 1987 kun to år efter, uddannelsen var startet. Dette prægede den, og jeg har senere fortrudt lidt, jeg ikke skiftede til cand.polit. eller cand.oecon efter det første år. På den anden side var det langt billigere at tage kurser under "Center for Åben Uddannelse" på universitetet end på CBS (eller Handelshøjskolen, som det blev kaldt dengang), så jeg har suppleret min cand.merc.mat-uddannelse med 7 kurser på polit.-studiet. I dag arbejder jeg primært med økonomisk styring, og det lagde min cand.merc.mat.-uddannelse reelt ikke op til, men den har trods alt givet mig viden på andre områder. Havde jeg kunnet vælge om, havde det stadig været noget indenfor matematik, økonomi og statistik, så jeg valgte det helt rigtige område. At selve cand.merc.mat.-uddannelsen ikke på alle måder var vellykket, kan jeg godt leve med den dag i dag.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Pedersen

01.08.2013 kl. 08.12

Jeg blev uddannet Master at international relations i 2003, rent på interesse, jeg har altid været en sikkerhedspolitisk nørd, - men grundet bøvlet med af få job, må jeg sige at jeg nok skulle have valgt at læse maskin og produktions ingenør, erhvervslivet er af den overbevisning at de bare skal ansætte en ingenør så er den hellige grav velforvaret, og det er næsten umuligt at overbevise dem om andet. Idag er jeg ansat som test teknikker i en udviklingsafdeling, et job som nok er underholdende og sætter brød på bordet, men ligger meget langt væk fra min uddannelse. Mit råd er tænk på ansættelses muligheder efter endt uddannelse, trist men sandt at det skal være sådan

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.