Christina Ersbøll Roos, 22, har læst statskundskab i Odense det sidste år. Men samtidig med, at hun har kløet på med studiet, har hun været i tvivl.
For hun har også altid drømt om at blive dyrlæge. Så meget at hun brugte hele sidste august på at tage et suppleringskursus i kemi, selvom hun var kommet ind på statskundskab.
”I gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg var rigtig god til samfundsfag og ikke nær så god til kemi. Så jeg valgte statskundskab. Men hele det her år har jeg den ene dag villet være djøfer og den anden dag dyrlæge. For jeg har også lyst til at komme ud i den friske luft og røre ved tingene og ikke kun sidde ved et skrivebord. Statskundskab er et meget bredt fag, og jeg tænker meget over, hvordan jeg kan gøre det praktisk anvendeligt.”
Hvad ville du gøre i Christinas sted? Og ville du selv vælge om, hvis du skulle vælge i dag?
Flest ’fortrydere’ ville vælge anden djøf-uddannelse
En ny undersøgelse med svar fra 1.890 beskæftigede djøfere viser, at hver tredje ville vælge om, hvis de bliver spurgt i dag.
18 procent af ’fortryderne’ vil dog stadigvæk læse til djøfer, bare en anden djøf-uddannelse. 14 procent ville vælge et andet hovedområde. Én procent ville vælge en kortere uddannelse.
De tal overrasker ikke studiechefen på Københavns Universitet, Claus Nielsen.
”Et menneske rummer meget forskelligt. Man kan sagtens brænde for både jura og psykologi,” siger han.
”Hvis du spørger 20 tilfældige akademikere, er det typisk nysgerrige mennesker, som kan se, at også andre uddannelser kan være attraktive – og måske derfor ville vælge anderledes i dag. Og måske har vi alle en hang til at tro, at græsset er grønnere på den anden side.”
Især de kort uddannede har fortrudt
Desuden hører djøferne til de mere privilegerede, som føler sig rimeligt sikre på deres studievalg, siger Claus Nielsen.
Det har han ret i. Det bekræfter andre undersøgelser.
I følge fx Ugebrevet A4 ville 42 procent af danskerne hellere have haft en anden uddannelse end den, de fik.
Frustrationen er især stor blandt de midaldrende og de kortuddannede, viser A4´s undersøgelse.
Hele 57 procent af dem med en kort videregående uddannelse ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre det om.
I proces med din karriere
Når djøferne siger, at de ville vælge om, er det i højere grad udtryk for, at de er i proces med deres karriere end utilfredshed med selve uddannelsen.
Det siger uddannelsesforsker Camilla Hutters, Aarhus Universitet.
Undervejs i karrieren bliver man klog på mange ting, som får en til at ændre perspektiv.
”Det handler både om, at indholdet i ens job ændrer sig. Og om personlige kompetencer, og hvad man trives med. Nogle har det fx bedre med at arbejde administrativt, andre med mennesker i en projektorganisation.”
Men vores vejledning til de unge går på studiets indhold og optagekrav. Ikke hvad du vil trives med, når du bliver færdig, påpeger hun.
Vi har heller ingen vejledning til erhvervsaktive, som har brug for at rykke sig, fordi de ikke trives, eller kravene ændrer sig.
”På trods af at den lige vej gennem uddannelsen og arbejdsmarkedet ikke længere er en mulighed,” siger Camilla Hutters.
Brug tvivlen til at få det bedre
Til gengæld har organisationer som bl.a. Djøf i de sidste ti år rustet stærkt op på karriererådgivning.
Fredrik Iuel, chefkonsulent i Djøfs karriere- og kompetenceudviklingscenter, taler tit med medlemmer, som er kommet i tvivl, om de har taget den rigtige uddannelse.
Her gælder det om at komme et spadestik dybere, forklarer han.
For under al denne tvivl gemmer sig næsten altid et ønske om forandring eller udvikling i karrieren.
”Det gode spørgsmål er, hvordan du kan få mere af alt det, som du gerne vil i din karriere? Langt de fleste har jo ikke mulighed for at starte forfra.”
Frederik Iuels råd til alle tvivlerne er:
”Brug din tvivl til at tænke over hvilke realistiske ting, du skal arbejde for at ændre i din karriere.”
Unge djøfere tror på deres uddannelse
Lige nu er næsten 40 procent af de nyuddannede djøfere uden job.
Men de tror stadig grundlæggende på deres valg af uddannelse, siger Thomas Kantsø fra Djøfs karriere- og kompetenceudviklingscenter.
Christina har ikke vaklet mellem dyrlæge og djøfer på grund af ledighedstal.
”Nej, det har jeg virkelig ikke. Man skal læse det, som motiverer én, og som man kan se sig selv i. Så får man en god uddannelse, og så får man også et godt job, selvom man måske skal arbejde lidt for det,” siger hun.
”Mit problem er, at jeg kan se mig selv i alt – både dyrlæge og djøfer.”
Camilla Hutters fastslår:
”Kravene på jobmarkedet vil ændre sig så hurtigt i fremtiden, at vi har behov for et uddannelsessystem, som er opbygget meget mere fleksibelt og byggeklodsagtigt end i dag. Det kan ikke nytte, at man skal læse i fire år for at skifte bane.”
Har du selv fortrudt – og hvad er dit råd til Christina?