Uddannelse og forskning er vejen til vækst

’Hvordan får vi gang i hjulene – og er vækst svaret på alt?’. Det var overskriften på ét af de knap 1.300 arrangementer under Folkemødet på Bornholm. Djøf inviterede repræsentanter fra DI, Cevea og dagbladet Information til en debat om, hvordan Danmark kommer styrket ud af krisen.

Paneldeltagerne kunne hurtigt enes om, at Danmark skal satse langt mere på investeringer i uddannelse og forskning, end tilfældet er i dag.

De var også enige om, at øgede investeringer i uddannelse og forskning ikke skaber vækst og arbejdspladser nu og her.

”På kort sigt er øget offentligt forbrug det eneste, som kan sætte gang i væksten hurtigt. Regeringen har sat en masse i gang, men sparer samtidig på en masse områder,” fastslog Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea.

DI: Eksport skal i fokus

Det er dog den helt forkerte vej at gå ifølge direktør Lars Goldschmidt fra Dansk Industri.

Han ser hellere, at Danmark satser på øget eksport og giver erhvervslivet muligheder for at producere billigere produkter gennem lavere skatter og afgifter.

”Jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan forbruge os ud af krisen, som bl.a. vismændene også foreslår. Vi skal producere varer, der kan eksporteres til verdensmarkedet,” sagde Lars Goldschmidt.

Små virksomheder bør ansætte akademikere

Formand i Djøf, Lisa Herold Ferbing, mente, at der bør fokuseres på højtuddannedes evne til at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder.

”Undersøgelser viser, at der er 40.000 potentielle jobs til højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder. Højtuddannede skaber vækst, bedre bundlinje og flere arbejdspladser – også til andre grupper.”

Konkret skal der satses på at matche ledige akademikere med mindre virksomheder. Og så bør man overveje at indføre skattefradrag for ansættelse af den første akademiker i en virksomhed, argumenterede hun.

Brug for bæredygtig omstilling

Mens de øvrige paneldeltagere fokuserede på veje til vækst, var det afgørende for den sidste paneldeltager, journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, at vi udnytter muligheden til at satse langt mere på en bæredygtig omstilling af økonomien.

”Der er generelt for meget fokus på vækst. Vi skal bruge anledningen til en grundlæggende omstilling af økonomien. Vores nuværende samfundsmodel er slidt op og skal nytænkes,” sagde han og foreslog, at erhvervsstøtten omlægges, så man satser på særlige brancher og f.eks. belønner og straffer i forhold til bæredygtighed.

Hvor skal pengene komme fra?

Enigheden blandt paneldeltagerne ophørte brat, da talen faldt på, hvor pengene til omstilling og investeringer skal komme fra.

Ifølge Kristian Weise fra Cevea er der nemlig ingen dokumentation for, at lavere selskabskatter skaber øgede investeringer og vækst. Han mente ligesom Jørgen Steen Nielsen, at erhvervsstøtten skal omlægges, så det bliver muligt at prioritere bestemte brancher.

”Vi skal tage chancer og forsøge at ramme fremtidige vækstmarkeder,” argumenterede han og advarede samtidig om, at alle lande ikke kan eksportere sig ud af krisen, da et lands succes vil være på bekostning af andre.

”Vi bliver et mere råt samfund”

En reform af erhvervsstøtten vækker dog ikke genklang hos DI. Store dele af den nuværende erhvervsstøtte bruges til rabatter på energiafgifter, som giver virksomheder mulighed for at producere til konkurrencedygtige priser. Fjerner man den støtte, vil det koste arbejdspladser med det samme.

Ifølge Lars Goldschmidt er der kun et sted, hvor der for alvor kan hentes penge til øgede investeringer – og det er i velfærden.

”Vi får ikke lov til at fortsætte livet på 1. klasse. Vi kan kun tage pengene fra overførselsindkomsterne, det er de eneste penge, vi har. Vi bliver et mere råt samfund. Det kommer til at gå ud over nogen,” understregede han.

Akademikere har Fanden skabt

Både i panelet og blandt tilhørerne var der enighed om, at det ikke er lige til, at få flere akademikere ud i de små og mellemstore virksomheder. Som en tilhører fra Jylland bemærkede:

”Ude i de små virksomheder er der en grundlæggende holdning om, at djøfere og akademikere er noget, Fanden har skabt. Det er ikke noget, man bare ændrer fra dag til dag.”

Det kunne Lars Goldschmidt bekræfte. Ifølge ham er der kæmpe kulturforskelle, og det gør det dyrt at ansætte den første akademiker. Virksomheden og akademikeren skal bruge det første halve år på overhovedet at forstå hinanden, som han formulerede det.

For Lisa Herold Ferbing ligger udfordringen hos begge parter.

”Vi akademikere skal blive meget bedre til at forstå erhvervslivet. Og vi skal finde rollemodeller, som kan fortælle, hvad djøfere kan bidrage med ude i virksomhederne.”