Tilliden til lederne er styrtdykket

10-06-2013
2 min.
Professionen ledelse befinder sig ifølge britisk ledelsesguru i en krise. Foto Thinkstock

Hvor blev de hæderlige og retskafne leder af? Der er hårdt brug for at genoprette tilliden til lederstanden mener ledelsesguru.

Kun hver femte af os stoler på, at virksomhedsledere fortæller sandheden, når de står i et dilemma. Det viste en undersøgelse på World Economic Forum i Davos i foråret.

 

Det tal er ikke enestående. En global undersøgelse fra Gallup viste for nylig samme tendens. Bare 12 procent af os oplever ledere som hæderlige og retskafne

 

En profession i krise

Tilliden til dagens ledere er med andre ord uhyggelig lav. Den britiske ledelsesguru Julian Birkinshaw er ikke i tvivl om alvoren i tallene. Han mener, at professionen ledelse befinder sig i en krise, og at der er hårdt brug for at genoprette tilliden til lederstanden.

 

”Der har til alle tider været en naturlig mistro fra bunden mod toppen i hierarkier, og sådan vil det altid være. Men de seneste årtier har vi dog set en udvikling, der har fået den mistillid til at vokse voldsomt. Det er en krise for ledelse, som vi bør forholde os aktivt til,” siger Birkinshaw, professor på London Business School og en af Storbritanniens største ledelsestænkere lige nu.

 

Aflønningsformer kickstartede uetisk adfærd

En af forklaringerne fra Birkinshaw på den hårde modvind for ledelse er følgende: 

 

”Verden har i de seneste ti år oplevet nogle enorme erhvervsskandaler med fx Enron og Lehman Brothers konkurser, der bundede i en total misforvaltning fra topledelsens side. Selvom der var tale om enkeltstående tilfælde, som intet siger om hele ledelsesstanden, mener jeg alligevel, at skandalerne udspringer af samme tendens. Nemlig en faldende moral blandt nogle ledere, som startede, da man for et par årtier siden begyndte at indføre nye incitamentsstrukturer i aflønningen. Bedre kendt som aktieoptioner,” siger Julian Birkinshaw.

 

Ond spiral af regler og mere snyd

Men da mistillid, efter Birkinshaws vurdering, sjældent får det bedste frem i folk, har optionerne tværtimod bare givet både ledere og medarbejdere lyst til at snyde.

 

”I dag er vi derfor havnet i en ond spiral, hvor flere og flere ledere bliver taget i at handle uetisk, hvilket hver gang efterfølges af en stramning af reglerne for governance og risikostyring, som bare får endnu flere til at forsøge at krybe udenom. Og alt sammen har det fået tilliden til ledere til at falde mere og mere,” siger Birkinshaw.

 

 

Nye demokratiske modeller på vej

Birkinshaw er sikker på, at krisen vil få yderligere konsekvenser. Den øgede mistillid og den teknologiske udvikling vil få medarbejdere til i stigende grad at stille spørgsmålstegn ved lederes position og legitimitet.

 

”Det her vil betyde, at medarbejdere kommer til at forvente en større åbenhed fra lederne i deres organisationer. Og den tendens mener jeg, at ledere bør omfavne. Dels fordi de ikke har noget valg, dels fordi det er en sund udvikling. Derfor er det også klart min forventning, at konsekvensen af det her bliver, at ledere fremover kommer til at inddrage medarbejderne mere i beslutningsprocesserne, og at vi vil se en større demokratisering af arbejdspladserne,” siger Birkinshaw, som forudser, at megatrenden bliver en langsom udjævning af de klassiske hierarkier, og også at nye og anderledes ledelses- og organisationsformer vil se dagens lys.

 

Dette er et uddrag af en artikel, der bliver bragt i Djøfblad nr. 11. 2013.

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Kristian Jansen

12.06.2013 kl. 18.42

Og i Danmark har vi Novo Nordisk???

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Steen Ehlers

19.06.2013 kl. 16.26

De - ganske vist få - undersøgelser af bonusaflønning i det hele taget, der er foretaget viser også en negativ sammenhæng mellem bonus og jobperformance. Læs eksempelvis Dan Arielys bøger. Det værste er, at jo større intellektuelt indhold, der er i jobbet jo mere forringes performance. De værste man kan give bonusrelateret løn er altså ledere og forskere - men hvem er det lige man indfører det for?? DEsværre er Djøferne jo nogle af de værste til at foreslå resultatbaserede aflønningsformer uden nogen form for dokumentation for, at det skulle øge kvaliteten af ledernes arbejde. Og ligeledes desværre er de sevsamme Djøfer fuldstændig tonedøve overfor al forskning, der viser, at resultataflønning af netop deres job ikke fører til, at de udfører deres job bedre. Hvorfor? Fordi bonusordningerne er en måde at retfærdiggøre højere lønstigninger end andre faggrupper kan opnå.
I virkeligheden burde der i lighed med middelalderens ridderkodeks opstå en Djøf-kodeks, der gjorde det til et moralsk spørgsmål, at Djøfere som led i deres faglige stolthed udbad sig fast aflønning (selvfølgelig på markedsmæssigt konkurrencedygtige vilkår) og frasagde sig bonusordninger.
Men det er jo nok en drøm uden nogen chance i den virkelige verden. Som en eller sagde: Hvis graden af tro på en teori påvirker størrelsen af lønchecken, så er det umuligt at ændre på den tro.
PS. Hvis nogen skulle tro noget andet er jeg altså selv Djøfer

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.