Fyringer på vej - men det rammer ikke mig

10.6.2013

af

Mere end hver tredje djøfer regner med, at der er nye fyringsrunder på vej på deres arbejdsplads. Men de færreste forventer, at det går ud over dem selv.

De seneste år, har halvdelen af djøferne oplevet fyringsrunder på deres arbejdsplads. Og der kommer flere, vurderer den del af dem. Inden for det kommende år forventer 35 procent af djøferne, at der kommer fyringsrunde på deres arbejdsplads. Men kun de færreste mener, at de selv står i farezonen.

Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt 1.890 erhvervsaktive djøfere.

 

En sund reaktion

Og det er da tankevækkende, at djøferne regner med fyringer, men at kun et fåtal selv føler sig udsat, siger fil.dr. i sociolog og professor Martin D. Munk, Institut for Statuskundskab, Aalborg Universitet.

”Men det er også en klassisk reaktion. Og en form for overlevelsesmekanisme, der betyder, at vi tænker ’det er kun noget, der sker for naboen.’ Men der er nok også en meget sund reaktion. For hvis vi hele tiden gik rundt og bekymrede os, ville vi jo have nogle triste liv.”

Det kan dog også være fordi, djøferne faktisk ikke forventer, at det går helt så galt, som de selv spår, siger Martin D. Munk.

”Det kan være et udtryk for, at det slet ikke stikker så dybt. Der har været mange fyringsrunder, og det billede har præget mediebilledet længe. Derfor er deres umiddelbare reaktion måske, at det nok ikke er slut endnu, selv om der ikke umiddelbart er tegn på yderligere nedskæringer på deres arbejdsplads.”

 

 

Frygter du at blive afskediget?

Antal

Procent

I meget høj grad

23

1%

I høj grad

26

2%

I nogen grad

217

13%

I mindre grad

655

38%

Slet ikke

796

46%

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Esbjerg Kommune
Job
ABF - Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Job
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Job
Ombudsmanden for Inatsisartut
ANNONCE

Kommentarer