Djøfere dømmer offentlig vækst ude

26.6.2013

af

Fire ud af ti offentligt ansatte djøfere forventer nye fyringsrunder på deres arbejdsplads i løbet af det næste år.

Djøferne om fyringsrunder

Har der været en eller flere fyringsrunder på din arbejdsplads indenfor det seneste år?

Alle (både offentlig og privat ansatte): 50 procent

 

Har der været andre besparelsestiltag på din arbejdsplads inden for det seneste år?

Offentligt ansatte: 81 procent

Privat ansatte: 70 procent

 

Er der en eller flere fyringsrunder på vej på din arbejdsplads inden for det næste år?

Offentligt ansatte: 38 procent

Privat ansatte: 30 procent

 

Er du i dag mere eller mindre nervøs for at blive afskediget, end du var for et år siden?

Offentligt ansatte – mindre nervøse: 19 procent

Privat ansatte – mindre nervøse: 24 procent

 

 

Fra: Djøfs karriere-undersøgelse 2013 med svar 1.890 beskæftigede djøfere i offentlig og privat sektor.

Den offentlige sektor er ikke længere dér, hvor man som djøfer kan søge trygheden, når krisen kradser.

 

Ifølge en ny undersøgelse fra Djøf forventer 38 procent af djøferne i den offentlige sektor nye fyringsrunder på deres arbejdsplads i løbet af det næste år.

 

Blandt djøferne i den private sektor er det 30 procent.

 

Undersøgelsen viser, at der klart hersker en ny situation for den offentlige sektor med nedskæringer og omstillinger, siger professor og tidligere økonomisk vismand, Torben M. Andersen, AU.

 

"Opfattelsen blandt de ansatte er, at sektoren er under pres med stigende krav til effektiviseringer og omstillinger,” siger han.

 

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet, er enig.

 

”Djøferne konfirmerer i undersøgelsen, at vi ikke skal regne med vækst i den offentlige sektor, så langt øjet rækker.”

 

Svag optimisme i privat sektor

Men samtidig kan man også tolke undersøgelsen som udtryk for en vis, forsigtig optimisme, mener Mikkel Mailand.

 

Han bider mærke i, at forventningen om nye fyringsrunder er faldet hos både privat og offentligt ansatte djøfere.

 

”Mest blandt de privatansatte djøfere. Det kan godt antyde, at man i det private begynder at tro, at det værste er overstået. Men 30 procent, som regner med nye fyringsrunder i år, er dog stadig et højt tal.”

 

Lederne skal tage hånd om uro

Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening, mener, at tallene er udtryk for, at arbejdsmarkedet stadig er kriseramt, uanset om man er offentligt eller privat ansat.

 

”Det stiller store krav til ledelserne om at skabe en ramme, som tager hånd om den uro, der følger med bekymringen. I den offentlige sektor må der tages en dialog om, hvad kerneopgaverne er, og hvordan de løses bedst.”

 

Det kræver, at politikerne også træder i karakter og ikke bare forventer, at tempoet skrues op på alle områder, fastslår han.

 

”Politikerne må konkret tage stilling til, hvilke opgaver der er væsentlige, og hvad kvaliteten skal være.”

 

 

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet