Svært for chefen at give magten fra sig

31.5.2013

af

Medarbejdere arbejder bedre, når de har indflydelse på deres job. Men chefen har svært ved at slippe tøjlerne.

Medarbejdere, som hele tiden bliver fortalt, hvad de skal gøre, kommer sjældent med nye ideer. Men mange virksomheder og organisationer er afhængige af kreativitet og innovation for at overleve. De behøver medarbejdere, som kan tænke ud af boksen.

Men medarbejderne præsterer bedst, når de føler ejerskab i forhold til deres job. For nogle ledere betyder det, at de nok bliver nødt til at sluge en kamel eller to, hvis de ønsker at give deres ansatte øget indflydelse på deres egen jobsituation, skriver forskning.no.

Giv slip

Ifølge Sut I Wong, Handelshøyskolen BI i Norge, har lederne og medarbejderne nemlig langt fra altid samme opfattelse af, hvorvidt medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde eller ej. Lederen mener typisk, at medarbejderne har stor indflydelse på eget arbejdet, men det er ikke nødvendigvis den følelse medarbejderne har.

Og Sut I Wongs studier viser, at medarbejdere bliver utilfredse, hvis ikke de får den indflydelse, som de mener, er sat dem i udsigt. Og ikke bare utilfredse, men også passive.

Derfor råder hun lederne til at stikke en finger i jorden for at finde ud af, hvad medarbejdernes forventninger er – og langt hen ad vejen indfri dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet