Mads
10 år siden
Selvfølgelig skal DJØF kæmpe for sine medlemmer, men lige for at sætte artiklen lidt i perspektiv: http://www.kl.dk/Om-KL/Flere-ansatte-i-staten-id129379/
22.5.2013
af
Eva Bøgelund
Knapt 1.000 fyringer og en hel del sparet husleje. Det kom der ud af regeringens projekt 'Effektiv Administration' i ministerierne.
Effektiv Administration
Blev lanceret i centraladministrationen i 2011 og var et blandt flere midler til at finansiere det såkaldte håndværkerfradrag (BoligJobplanen).
Centraladministrationens udgifter til løn og øvrig drift blev reduceret med 5 procent årligt svarende til knapt 1 mia. kr., indfaset med halv virkning (2,5 procent) i 2012 voksende til 5 procent i 2013.
Forskningsprojektet SPARK
”Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid”.
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Hvis man tror, at der er skåret opgaver væk i stort omfang i centraladministrationen som følge af regeringens spareprojekt ’Effektiv Administration’ i ministerierne, kan man godt tro om igen.
Det mest håndgribelige resultat er i stedet næsten 1.000 fyringer og en hel del sparet husleje.
Løn- og huslejereduktionerne er blandt andet hentet hjem gennem fusioner og ’Shared Services’, dvs. effektiviseringer, hvor man centraliserer fællesfunktioner som HR, kommunikation og økonomi.
Det er dér, ministerierne har hentet meget hjem af den krævede fem procents besparelse.
Det viser et nyt forskningsprojekt på Institut for Statskundskab, KU, om krisens påvirkning af forvaltningspolitikken.
’Effektiv Administration’ blev som lyn fra en klar himmel lanceret i 2011 som et af midlerne til at finansiere det såkaldte håndværkerfradrag (BoligJobplanen), som Løkke indførte.
Den nye regering beholdt sparekravet.
’Effektiv Administration’ var et led i en pakke, hvor man både fokuserede på vækst i den private sektor og besparelser i den offentlige administration, forklarer postdoc Mads Bøge Kristiansen fra forskningsprojektet, som har fået navnet SPARK.
”Det er dén trend, regeringen nu fører videre i Vækstplan DK. Her skal vækst i den private sektor også finansieres via velfærdsreformer og forvaltningsreformer.”
Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening, kalder det et yderst godt timet forskningsprojekt, fordi vi står midt i et paradigmeskifte fra vækst til nedskæringer i ministerierne, og at det er stærkt interessant at få belyst mekanismerne i det.
”Tanken med ’Effektiv Administration’ var, at der også skulle ske bortprioritering af arbejdsopgaver, som ikke hørte til kerneopgaven. Men det er åbenbart ikke sket,” siger Lars Qvistgaard.
”Det er bekymrende. Der er, som vi mange gange har påpeget fra Djøfs side, grænser for, hvor hurtigt vores medlemmer på Slotsholmen og andre steder kan løbe. Vil man skære ned på administrationen, må og skal der reelle politiske prioriteringer til.”
Men ifølge Mads Bøge Kristiansen er det ikke så overraskende, at processen ikke har været præget af politiske prioriteringer.
’Effektiv Administration’ var primært en embedsmandsdrevet proces, og politikerne er først sent blevet involveret i processen og har sjældent haft markante holdninger, forklarer han.
”Det skyldes formentlig, at embedsværket har sorteret de kontroversielle og de politisk uspiselige forslag fra, inden det gik til ministeren. Og at initiativerne primært ramte inde i selve organisationen.”
Regeringen vil nu med den nye Vækstplan DK hente 12 mia. nye kr. hjem til jobvækst i den private sektor ved hjælp af en ’ambitiøs moderniseringsreform’ i det offentlige.
Det er svært at vurdere, hvad nyt der ligger i denne reform, fordi der kun står nogle få overordnede linjer om det i Vækstplan DK, siger Mads Bøge Kristiansen.
Men ministerierne kan formentlig ikke lave øvelsen med fusioner og ’Shared Services’ en gang til.
”Man kan have en hypotese om, at der snart ikke er mere ’fedt’ at skære væk, og at der derfor nu må politiske prioriteringer til,” siger han.
Spørgsmålet er, om Vækstplan DK vil føre til nye fyringer i ministerierne.
”Det er ikke til at sige, når der hænger og svæver 12 mia. over den offentlige sektor, som der ikke er sat navn på,” mener Mads Bøge Kristiansen.
”BoligJobplanen kom ud af det blå, så det vil være svært for en departementschef at love, at nu har vi klaret det, vi skulle,” siger han.
Nu har vi én gang set, at man kan lave masseafskedigelser af embedsmænd i ministerierne, siger Lars Qvistgaard.
”Desværre må vi nok se i øjnene, at afskedigelser er kommet for at blive. Også staten er begyndt at skrue op og ned på personalet på samme måde, som man gør i den private sektor i takt med konjunkturerne.”
Læs forskerinterviewet med Mads Bøge Kristiansen i det næste nummer af djøfbladet
Ledige stillinger