Hver sjette djøfer over 50 tror, at de er slidt psykisk ned før pensionsalderen. Det tager tilbagetrækningsreformen ikke højde for.
Psykisk nedslidning
17 procent af djøferne over 50 forventer ikke at kunne fortsætte til folkepensionsalderen grundet psykisk nedslidning
Fysisk nedslidning
1 procent af djøferne forventer ikke at kunne fortsætte til folkepensionsalderen grundet fysisk nedslidning
Fra:
Djøfs seneste undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance med svar fra 1.685 beskæftigede medlemmer, heraf 370 over 50 år.
Hele undersøgelsen: djoef.dk/psyk12
Vores nyudnævnte nationalbankdirektør er 59, og han afløser en 70-årig. Vores nyudnævnte direktør for Kriminalforsorgen er 60, og han afløser en 71-årig. Og sådan kunne vi godt blive ved, for der er mange djøfere, som ikke kan få arbejde nok også oppe i alderen.
Men i en ny undersøgelse med svar fra 370 djøfere over 50 år siger hver sjette, at de ikke forventer at kunne fortsætte til folkepensionsalderen grundet psykisk nedslidning.
Christian Jespersen, Djøf-tillidsrepræsentant i Ministeriet for Børn og Uddannelse, mener, at det er, fordi folk har oplevet, hvordan kvalificerede kolleger over 60 er blevet fyret i stor stil i de senere års afskedigelsesrunder.
”Det er psykisk nedslidende at forvente, at man nok slet ikke kan få lov til at blive på arbejdspladsen, til man når folkepensionsalderen,” siger han.
”Det er ikke seniorordninger, vi har brug for, men ligebehandling,” fastslår han.
En undersøgelse fra Cowi i to større private virksomheder og en central kommunal forvaltning om de belastende faktorer i det grænseløse vidensarbejde giver ham medhold.
De +50-årige i undersøgelsen siger direkte, at de er i tvivl, om virksomheden stadig ønsker dem på arbejdspladsen, forklarer erhvervspsykolog i Cowi, Susie Kjær.
”De ved godt, at de er meget selvkørende, og at deres chefer måske derfor ikke synes, seniorerne har så meget behov for støtte her. Men seniorerne siger selv, at de stadigvæk har brug for at vide, at de er ønskede på arbejdspladsen. De vil have at vide, at man har brug for dem,” siger hun.
”Men får man ikke det, drager man måske selv konsekvensen og tænker, så ’nu stopper jeg og går på pension, så virksomheden kan få de yngre kræfter, som de alligevel hellere vil have’.”
Christian Jespersen siger, at kuren mod psykisk nedslidning af seniorer er, at man fordeler arbejdsopgaver efter kvalifikationer og ikke efter alder.
”Dét, der reelt skaber den psykiske nedslidning, er, hvis man konstaterer, at man ikke længere er med. Det synes man ikke er fair eller rimeligt, og så vil man sådan set hellere selv gå på pension.”
Også her giver Cowi-undersøgelsen ham medhold.
De +50-årige i Cowi-undersøgelsen oplever, at seniorordningerne mere er indrettet ud fra virksomhedernes antagelser end ud fra viden om, hvad de enkelte seniorer selv synes.
Seniorerne har ikke brug for at få lagt en bestemt skabelon ned over sig, siger Susie Kjær.
”De vil ikke være sådan nogle, som man automatisk giver mulighed for fx nedsat tid eller en månedlig fridag. De vil meget hellere have en individuel forhandling om deres arbejdsvilkår og en dialog om, hvordan man bruger dem bedst muligt fagligt på arbejdspladsen,” forklarer hun.
”Vi andre kan jo selv mærke efter: Vil vi bryde os om at blive sat i en bås og betragtet som ens, fordi vi har nået en bestemt alder?”
SFI-direktør Jørgen Søndergaard var formand for Arbejdsmarkedskommissionen, som opfordrede politikerne til at fjerne efterlønnen og hæve pensionsalderen.
Han siger, at det selvfølgelig ikke er meningen, at vidensarbejdere som djøfere skal gå før tid.
”Det er urovækkende, at så mange af dem længe før pensionsalderen har en forventning om, at de nok ikke holder hele vejen. Det tyder på, at de er ved at køre træt i deres nuværende arbejde. Det bør arbejdspladserne tage alvorligt.”
Også en nylig SFI-undersøgelse viser, at det har stor betydning for de ældres arbejdsglæde, at arbejdspladsen tydeligt signalerer, at ældre medarbejdere er værdsatte, pointerer han.
Men de ældre bør også i nogle tilfælde selv tænke på, om ikke det er en god ide at se sig om efter et andet job, især hvis de har været længe på samme arbejdsplads, mener Jørgen Søndergaard.
”Det kan være meget motiverende at skifte arbejdsplads, også efter at man har passeret de 50. Måske endda til noget helt andet,” siger han.
”Det er utrolig vigtigt for samfundet, at arbejdsmarkedet fungerer, så langt de fleste kan have et tilfredsstillende arbejdsliv helt til pensionsalderen eller endnu længere,” understreger han.
Susie Kjær kalder det rigtigt ærgerligt, hvis seniorerne på vidensarbejderholdet stempler ud før tid.
”For virksomhederne har virkelig brug for dem. Seniorer har en viden og dertil nogle personlige livserfaringer, som samtidig giver et særligt blik for det sociale fællesskab på arbejdspladsen.”
Lars Qvistgaard, der er formand for Djøfs Overenskomstforening, kalder det en foruroligende undersøgelse.
”Men den bekræfter det, vi hører fra vores medlemmer. Det er uheldigt, hvis vores arbejdspladser ikke har øje for hvilken ressource, det er at have dygtige og erfarne medarbejdere,” siger han.
”Det burde give sig selv, at man har fokus på fastholdelsesindsatsen, for en bredt sammensat medarbejdergruppe er jo netop med til at sikre både høj kvalitet og stabil produktion.”
”Men nu er der heldigvis også kommet politisk fokus på denne indsats,” understreger han.
For fra årsskiftet blev den såkaldte Forebyggelsesfond ændret til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
”Fonden skal bl.a. udvikle initiativer til fastholdelse af seniorer. Og heldigvis omfatter det – i modsætning til før – også vidensmedarbejdere,” siger han.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER