Uventet ros med tilhørere giver bedst effekt

Du er bare så god’. ’Du gør et fint stykke arbejde’. Sådan lyder det ofte, når chefen deler ros ud, men det er bare ikke den slags ros, der virker. Den er nærmest ligegyldig.

Ros skal vi have, men hvis vi får ros hele tiden, og den ikke er specifik, bliver det en normaltilstand, og så kommer der ingen positiv effekt ud af rosen. Det siger Marie Ryd, doktor i medicinsk videnskab ifølge personalledarskab.se.

”Uventet ros, helst med andre personer til stede, der kan bevidne rosen, har vist sig at gøre underværker for vores tanker og for vores velbefindende. Og derudover får det os til at præstere bedre,” siger
Marie Ryd.

Uden ros sygner vi hen

De, der aldrig får ros, kan til gengæld udvikle stress.

”Uden ros udvikler vi et tunnelsyn, der er helt fokuseret på, ’hvad er der mon galt med mig, når intet af det, jeg gør, er godt nok´. Vi fortolker alt negativt, og det kan i sidste ende betyde, at vi mister evnen til at tænke fornuftigt,” siger Marie Ryd til personalledarskab.se.

Derfor skal vi alle have ros, mener hun.

”Når vi får ros, frisættes signalstoffet dopamin i hjernen, og det er vigtigt for vores oplevelse af entusiasme og vores koncentrationsevne. Med for lidt dopamin underpræsterer vi.”

Ikke samme ros til alle

Men vi skal ikke alle roses på samme måde. For de fleste har det helt sikkert en stor positiv effekt at dele konkret og specifik ros ud til medarbejderne og gerne, mens kollegerne lytter på – men det gælder ikke alle, siger Karsten Lillelund, coach og mentaltræner i Coachmaster.

For når han holder foredrag om, hvor vigtigt det er at rose sine medarbejdere, får han ofte tilbagemelding fra nogle tilhørere, der faktisk ikke kan lide at få åbenlys ros.

”Nogle bryder sig faktisk slet ikke om det. Især de introverte typer. De bliver generte, når chefen roser dem, og de er bange for, at deres kolleger tænker, at de har fedtet for chefen, hvis de hører på, mens chefen roser dem,” siger Karsten Lillelund.

Men de er i mindretal, og selvfølgelig har de også brug for ros, understreger han. De skal bare have den på en anden måde.

”De vil måske hellere have rosen indirekte. Det kan fx være ved, at de kan se, at deres arbejde bliver brugt,” siger Karsten Lillelund.

Ros giver bedre kompetencer

Men klap på skulderen skal alle have – og ikke kun, når vi har gjort noget ekstraordinært, siger han.

”For så får vi aldrig de ekstraordinære præstationer. Vi har netop brug for ros for at præstere noget ekstraordinært,” siger Karsten Lillelund.

Men ros bare for rosen skyld giver ikke nogen effekt ifølge både Marie Ryd og Karsten Lillelund.

”Det får os bare til at tænke, ’hvad er du nu ude på – hvad er det, du vil have mig til at gøre?’ Men hvis du gerne vil have en medarbejder til at blive bedre til noget helt bestemt, skal du rose dem lige på det punkt, for det vil automatisk styrke deres kompetencer.”

Ros i lange baner

Og der skal meget ros til – specifik vel og mærke – før det ikke gør den store forskel længere. Ifølge Karsten Lillelund viser forskning, at hvis vi roser over elleve gange mere, end vi riser, så aftager effekten af rosen.

Men der er vist ingen fare for, at det sker.

”Jeg oplever mange ledere, der siger, at de roser rigtig meget. Men når man spørger medarbejderne, så mangler de i høj grad ros,” siger Karsten Lillelund.