Tag selv skylden

Du har lige leveret et oplæg til under middel. Du begynder at bortforklare det med, at det tekniske udstyr ikke rigtig virkede og med, at du blev ukoncentreret, fordi to af dine kolleger forlod lokalet under din fremlæggelse.

Med lad være med at lægge skylden på andre og andet, lyder det fra Peter Bregman, lederkonsulent, i et blogindlæg hos Harvard Business Review. Tag den selv på dig.

Et levn fra barndommen

Men det er svært at lægge fra sig, for det begynder allerede i barndommen. Typisk for at undgå vrede eller afstraffelse fra vores forældre. Men også for at styrke vores eget selvbillede som dem, der aldrig træder ved siden af.

Og der er en tilbøjelighed til, at vi tager det med ind i voksenlivet og ind på arbejdspladsen også. Vi kender alle samme den eller de kolleger, der altid peger fingre af andre, siger Peter Bregman.

Men det er en rigtig dårlig strategi at skyde skylden på andre, når du selv har begået en fejl, understreger han.

Det er uærligt. Det forhindrer læring, og det ødelægger relationer, for det bliver alligevel gennemskuet.

Hvis du i stedet tager skylden for dine små eller store bommerter, har det ifølge Peter Bregman den modsatte effekt: Du styrker relationer og læring, og faktisk er det med til at styrke vores egen selvfølelse, hævder han.

Vær det gode eksempel

Når du selv påtager dig skylden, har du også en mulighed for at rette op på fejlen. Det kan også være med til at bringe dine kolleger til tavshed. For hvad skal de beskylde dig for, når du allerede har taget skylden? Så i stedet for at skyde skylden på hinanden, kan det bidrage til en ny kultur, hvor kolleger ikke slår hinanden oveni hovedet. Men i stedet lærer I af fejlene og fokuserer på at finde bedre løsninger sammen.

Sidst, men ikke mindst fremstår du som et godt eksempel. Når du viser, at du tør tage skylden på dig, bliver andre flove over, at de ikke selv tør. Og når de ser, at du ikke ligefrem bliver skudt, er der en stor sandsynlighed for, at de også selv tør tage chancen, siger Peter Bregman.