Meget fravær er psykisk betinget

Stress eller konflikter med chefen sætter et klart aftryk på sygefraværet. 34 procent af djøfernes samlede sygedage er psykisk betingede.

Det viser en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som Djøf har gennemført blandt knap 1.700 medlemmer.

Men selv om psykisk betinget sygefravær udgør 34 procent af djøfernes samlede antal sygedage, er det kun 19 procent af djøferne, der har haft sygefravær af psykiske årsager.

Det er der dog en naturlig forklaring på. For de, der melder sig syge af psykiske årsager, er ofte syge i markant længere tid, siger Ole Mortensen, overlæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Køge Sygehus og tilknyttet fraværsforskningsgruppen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Ens arbejdsevne er meget nedsat, hvis man for eksempel går ned med stress. Og her er særligt videnarbejdere udsat. Man mister evnen til at koncentrere sig og tage stilling til problemer, og derfor bliver videnarbejdere hurtigt og direkte ramt på arbejdsevnen.”

Djøfs tal viser da også, at djøferne har seks sygefraværsdage i gennemsnit om året, mens djøfernes psykisk betingede sygefravær i gennemsnit er på elleve dage.

Videnarbejdere særligt ramte

Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker ved TeamArbejdsliv, er enig i, at videnarbejdere kan være særligt udsatte. Hos FTF’erne er det for eksempel cirka hver femte sygedag, der helt eller delvist skyldes psykisk arbejdsmiljø. Hos djøferne er det altså hver tredje.

”Et Djøf-job kræver, at man er på toppen kognitivt, og der er man altså ikke, hvis man er stress-ramt. De kan til gengæld godt gå på arbejde med et brækket ben, hvor det kan være svært for mange FTF’ere.”

Både Karen Albertsen og Ole Mortensen er enige i, at når så stor en andel af djøfernes sygefraværsdage er psykisk betinget, er der et klart potentiale for forebyggelse.

Men det er også svært lige nu, erkender Karen Albertsen.

”Det er ikke enkelt i disse tider. Det er naturligt for virksomhederne at sætte spot på effektiviteten, men når det går over grænsen, får vi stress-sygemeldingerne. Og på den lange bane kan det koste rigtig dyrt, men på den korte bane vinder virksomheden. For selv om femten procent underpræsterer, er der stadig resten tilbage, som løber ekstra hurtigt, fordi de er bange for at miste deres job.”

Derfor efterspørger hun et endnu større samfundsmæssigt fokus på de psykisk betingede sygemeldinger.

Det samme gør Lisbeth Kjersgård, arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf. Hun mener, at de mange psykisk betingede sygefraværsdage blandt djøferne giver et klart fingerpeg om, at man ikke bare skal kigge på de udefrakommende stress-faktorer, men i langt højere grad også på de indre faktorer på arbejdspladsen.

”Det er jo typisk ikke vold og trusler fra klienter, der er problemet for djøferne. Det er arbejdspres, uklare prioriteringer og krav, for få ressourcer og dårlig ledelse,” siger Lisbeth Kjersgård.