Lov om åbenhed under hårdt pres

Politikere og embedsmænd skal kunne trykprøve idéer i en fortrolig dialog, inden idéerne bliver til egentlige politiske udspil.

Sådan lyder et af regeringens argumenter for at ændre offentlighedsloven. Men siden justitsminister Morten Bødskov (S) i februar fremlagde sit lovforslag, er det ham selv og forslaget, der er endt i mediernes trykkammer.

Selv om lovforslagets første paragraf betoner, at formålet er ”at sikre åbenhed hos myndigheder mv.”, vurderer både pressen og flere juridiske eksperter, at loven tværtimod vil føre til mere lukkethed. I hvert fald når det gælder centraladministrationen.

Det fortrolige rum

Den til tider ophedede debat har især drejet sig om den såkaldte ministerbetjening. Lovforslaget indebærer, at offentligheden ikke har ret til aktindsigt i dokumenter, hvis de enten er udarbejdet for at betjene ministeren, eller hvis der er konkret grund til at tro, at ministeren vil få brug for dem på et senere tidspunkt. Det har kritikere kaldt for en gummiparagraf med alt for vide fortolkningsmuligheder.

I modsætning til den gældende offentlighedslov giver lovforslaget ikke ret til aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem et ministerium og dets styrelser.

Samtidig udvider lovforslaget ”det fortrolige rum” mellem Folketinget og ministerierne, således at korrespondance mellem ministre og medlemmer af Folketinget bliver hemmelig, hvis den drejer sig om lovgivningsarbejde.

Både indskrænkninger og udvidelser

Justitsminister Morten Bødskov (S) har ikke lagt skjul på, at lovforslaget indebærer visse indskrænkninger af åbenheden i forvaltningen.

Både i et samråd i Retsudvalget og i interview med flere medier har ministeren dog understreget, at forbedringerne er så store, at loven samlet set vil udvide åbenheden.

Blandt andet giver lovforslaget mulighed for aktindsigt i Danske Regioner, KL og offentligt ejede selskaber. Fremover kan borgere og presse også få indsigt i offentlige myndigheders interne faglige vurderinger af en sag – men kun hvis der er tale om vurderingernes ”endelige form”. Hvad dét vil sige, er der forskellige meninger om hos den juridiske sagkundskab.

Djøf: Klare fremskridt

Mens journalister og andre medierepræsentanter i løbet af foråret
har udtrykt stadig skarpere kritik, bakker Djøf op om forslaget til en ny offentlighedslov. Da VK-regeringen fremsatte sit forslag til en ny lov i 2010, udtrykte Djøf skepsis over for paragraffen om ministerbetjening. Men på det punkt er SRSF-regeringens nye forslag formuleret mere præcist, og samlet rummer forslaget store fremskridt, mener Djøfs næstformand, Per Hansen.

Det er DR-journalist og Cavlingpris-vinder Jesper Tynell helt uenig i. Tværtimod vil den nye lov fjerne embedsmændenes eneste reelle whistleblowerbeskyttelse, mener han.

For at få en vurdering af det nye lovforslag har djøfbladet bedt Per Hansen og Jesper Tynell fortælle om deres syn på konsekvenserne. Den debat kan du læse i de følgende artikler.