Stille stue. Stilligt tøj. Livlig dame. Kate Galle Gottlieb sidder helt ude på kanten af sofaen i rækkehuset på Frederiksberg. Intenst blik. Det reneste rigsdanske.
Der er ingen grund til at misunde de unge i dag, mener hun. Informationerne flyver jo om ørerne på dem, og de har slet ikke tid til at tænke sig om. Hvad med fordybelsen og grundigheden spørger Kate Galle Gottlieb. Pigerne i hendes børnebørns generation skal være uuuh så perfekte. Alt til et 12 tal. Det må være hårdt. Og mændene – de skal da til at passe på, for kvinderne stormer jo frem.
En arbejdshest
Kate Galle Gottlieb var ikke selv i tvivl. En uddannelse skulle hun have, spørgsmålet var bare hvilken? Hendes mor var hjemmegående, og faderen var landbrugskandidat. Hun var meget interesseret i samfundsforhold, og vendte mange ting med faderen over middagsbordet. Historie var også interessant, men hun ville i hvert tilfælde ikke ende som gymnasielærer. Kate Galle Gottlieb blev den ene af to kvinder på polit.studiet, for der havde man også historie – økonomisk historie.
Karriereplanlægning har Kate Galle Gottlieb aldrig selv tænkt på. Det handlede om at gøre sit arbejde og gøre det godt. Som nyansat fuldmægtig i Udenrigsministeriet i 1956 var arbejdsugen på 44 timer og med en enkelt fridag om søndagen. Det var ikke for meget. Hun kunne jo lide at arbejde, og der var rigtig meget arbejde i hende. Det har der altid været. Også efter hun er blevet pensionist. Folkeuniversitetet, kirkehistorie, bestyrelsesposter og menighedsrådet.
Minimal barselsorlov
Da børnene kom til, gik Kate Galle Gottlieb ned i tid og fik en husbestyrerinde, der hurtigt blev en del af familien. Og så tænker Kate Galle Gottlieb igen på de unge, der har så meget fokus på karrieren, for det er jo svært at få fat på en husbestyrerinde i dag. Og det er vel også meget godt. For det kan da ikke være et drømmejob.
Der var ingen kvinder i omgangskredsen, der arbejdede, mens børnene var små. Men Kate Galle Gottlieb gjorde. Det nytter jo ikke med et hul på ti år, når man gerne vil være med der, hvor det sker. Det er da et gevaldigt afbræk, når kvinderne i dag holder et års barselsorlov. Hun holdt selv fire måneder inklusiv ferie med den første og to med den næste.
Gamle hanelefanter
Det må være lidt af en sejr, at fædrene tager sig så meget af deres børn i dag, mener Kate Galle Gottlieb. I hendes generation passede mændene deres arbejde og ikke andet. Når hun var til middagsselskab dengang, var det også kun mændene, der førte ordet – og så Kate Galle Gottlieb selv.
Hun møder dem stadig. De gamle hanelefanter, der blæser sig selv op. De er lidt latterlige, synes hun. Men det er nok også bare et spørgsmål om tid, før kvinderne også her har overhalet. Så er det de gamle hunelefanter, der går rundt og trutter.
Når djøferne bliver for meget
Det kan godt blive for meget de djøf-fællesskaber. Kate Galle Gottlieb skammer sig lidt over, at djøferne kan være så frembrusende. Nogle gange trænger de sig ind på områder, hvor de ikke hører til. Og det støder hende. For så fortrænger de jo andre.
Fagforening var noget der lå hende fjernt dengang. Lige indtil hun blev kontorchef i Handelsministeriet, og hun syntes, at ministeren kunne være lidt besværlig. Så blev hun medlem af Djøf.
Ja også Kate Galle Gottlieb steg i graderne. Da børnene var blevet store, ville hun vise, at kvinder skam også kan. Kvinder i chefstillinger var der ikke mange af. Men det gik også lidt pr. automatik. Man blev typisk kontorchef, når man fyldte 50. En stilling blev skræddersyet til hende, så hun nåede det, mens hun stadig var 49 år. Siden blev hun vicedirektør i Søfartsstyrelsen. Hun kan ikke forstå, hvorfor de unge vil være chef så tidligt i dag. De har jo ikke den menneskelige modenhed, synes hun.
Men IT har de fået ind med modermælken. På godt og ondt. Og nu skal det være. Hun har tænkt sig at melde sig til et IT-kursus. Snart.