Jobmuligheder lige syd for grænsen er overset af danske djøfere. De taler tysk dernede, ja. Og ledelsesstilen er ’Ordnung muss sein’. Men Tyskland er Europas vækstmotor, og de får snart stærkt brug for folk udefra med gode uddannelser.
Chefen i et af Tysklands største rekrutteringsfirmaer, Kienbaum, medbragte ikke ledige job til djøferne, da han for nylig gæstede Djøf og fortalte om jobmulighederne på det tyske arbejdsmarked.
Dr. Jens Hohensee svor til gengæld på, at Tyskland sidder på en demografisk bombe, som bør få alle tyske kirkeklokker til at bimle og arbejdsgiverne til at gå internationalt allerede fra i morgen efter ung, højtuddannet arbejdskraft.
Der er i forvejen massiv mangel på ingeniører og højtuddannet sundhedspersonale.
Tyske dimittender med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund må dog regne med at lede efter job i op til to år – alt imens der ikke er nogen a-kassedækning til nyuddannede.
Men humanisterne og andre bløde typer får job, understregede Hohensee. Det sker bare uden for deres fagområde og typisk i en privat virksomhed.
Det er også dér, danske djøfere skal lede. De skal gå efter større globalt baserede virksomheder og startup companies. Dér findes stillingerne, og dér kan man klare sig på engelsk.
Tyskerne går højt op i akademiske titler og ’gode skoler’, så et eksamensbevis fra fx CBS er bestemt et godt kort, mente Hohensee.
Men glem den offentlige sektor. Og glem Berlin. De unge læser i Berlin, men må flytte, når de skal til at lede efter job.
Kom til Hamborg, det er dér, det sker, lød det fra markedschef i VisitDenmarks afdeling i Tyskland og tovholder på Djøfs Tysklandsgruppe på LinkedIn, Lars Ramme Nielsen, cand.scient.pol. fra 2001.
Vi overser Tyskland, fastslog han.
”Ministre og kommunalpolitikere tager i et væk på studiebesøg i Rio, mens hele dét her enorme marked og potentiale syd for grænsen får lov til at passe sig selv.”
Kampen om talenter er kun lige begyndt i Tysk-land, fastslog Dr. Hohensee.
”Rigtig mange højtuddannede fra Sydeuropa vil søge og få job i Tyskland. Skandinavien derimod ligger i dag på bundpladsen med hensyn til udenlandske rekrutteringer i Tyskland.”
Løse job, lavere løn, højere arbejdstid – og lavere leveomkostninger.
I Tyskland er jobsikkerheden højere end i Danmark – hvis man altså er fastansat, hvad det så til gengæld er sværere at blive.
Der er en kæmpe underskov af ’Praktikanten’, ’Doktoranden’ og ’Kurtzarbeit’ – midlertidige kontrakter, som forlænges år og dag til lav løn. Faktisk et omfattende misbrug af unge nyuddannede, fortalte Søren Stauning.
”Tyskerne betragter ikke disse løse stillinger som et rigtigt arbejde, for man er jo ikke rigtigt ansat. Men det er lige præcis en åbning for jer,” fastslog han.
”Tyskerne er ikke så fleksible. De bliver dobbelt så længe i et job som jer og anser hyppige jobskift som lidt dubiøst at have på cv’et. Men I er fleksible og vant til, at man har et job, til man tager et nyt. Det er jeres chance.”
Man siger, at tyskere lever for at arbejde, mens vi andre arbejder for at leve.
Formel tysk arbejdstid er 40 timer om ugen, men da alle har 45 minutters selvbetalt frokostpause – også akademikere – er dagsnormen ofte 9-18. Læg dertil, at en hel del ulønnet overarbejde betragtes som en naturlig del af jobbet, også af medarbejderne.
”Man tager sit arbejde meget alvorligt i Tyskland,” fastslog eksportrådgiver i Dansk-Tysk Handelskammer Nicole Danielsen – selv med dansk-tyske forældre og skolegang i dansk skole syd for grænsen.
Omgangsformer og beslutningsveje er mere formelle, end vi er vant til. Det gælder også kontraktskrivning og lønforhandling, sagde hun.
Lønnen for en nyansat er lavere end her, men det er skat og leveomkostninger også.
Barns første sygedag, hjemmearbejdsdage og lignende bløde sager gør man sig ikke så meget i. Rigtig mange tyske djøf-kvinder er på 20 timer.
”Tyskerne er altid meget overraskede over at se danskere – også mænd – gå kl. 16 eller 16.30 for at hente børn,” lød det fra Nicole Danielsen.
Endnu. For worklife-balance er i dag blevet et stort issue blandt unge tyskere på bekostning af løn og status, understregede Dr. Hohensee.
Ordnung muss sein, gule understregninger og rislen ned ad ryggen.
Tyskerne sætter pris på høj faglig specialisering. Grader og titler tæller højt. En ph.d. eller doktorgrad betragtes som stærkt kvalificerende til en lederpost.
Tysk ledelseskultur er i det hele taget noget, man bør sætte sig ind i på forhånd, lød det fra Tysklandskenderen Søren Stauning.
Han er cand.scient.pol. fra 2004, chefkonsulent i analysehuset Damvad og har været udstationeret i tre et halvt år i München som Forskningsministeriets videnskabsattaché.
”Som uddannelsesminister Morten Østergaard har sagt det: ’I Danmark er chefens beslutning et godt udgangspunkt for en diskussion’. Sådan er det ikke i Tyskland,” siger Søren Stauning.
Tyskerne har risikoaversion. Detaljer og præcision er lig med godt. Forudsigelighed er godt. Deraf ’Ordnung muss sein’. Tyskerens motto er: ’Aldrig forkert’. Heller ikke det forkerte jakkesæt.
”De vil nok betragte os som noget løsere i det. Hos os kan en aftale godt forstås som en ’intention’, men ikke hos dem, der er den lov. De er også meget bedre end os til at få det sidste ord, lige før mødet slutter. Og: Don’t mention the war. Don’t.”
Kirsten Hasberg er cand.polit. fra 2009 og arbejder som projektleder i et netværk for energivirksomheder i Kassel. Hun havde de sjove eksempler lige ved hånden på den mere formelle beslutningsstil.
”Jeg spurgte, om jeg kunne få to hjemmearbejdsdage, fordi jeg skulle herop i dag og holde oplæg for jer. Det skulle godkendes af tre chefer og med en ny begrundelse om ro til rapportskrivning,” fortalte hun med et smil.
”Husk at tage masser af papirer med godt med gule understregninger med til afdelingsmødet. Det skal helst se ud, som om det hele gør lidt ondt på én, ellers laver man sikkert ikke nok. De var lige ved ikke at forlænge min kontrakt første gang, fordi jeg altid går rundt og ser ud, som om det er sjovt at være på arbejde.”
Søren Stauning erklærede dog Tyskland sin kærlighed. Landet er fantastisk! Europas hjerte. Gammel kultur og big business. Man er med på det store hold: Tre verdensmesterskaber i fodbold, Merkel der holder møde med Obama tre gange på en uge. Det giver et sus og en rislen ned ad ryggen.
Sådan havde Kirsten Hasberg det også. Hun har lige – til sin arbejdsgivers overraskelse – sagt op for at gå selvstændig med eget firma dernede. Tyskland er rigtig interessant for iværksættere, fastslog hun. Og der er seks måneders iværksætterstøtte til opstarten.
Ledige stillinger