Erhvervslivets tidsmaskiner

09-04-2013
4 min.

God planlægning er forskellen på succes og fiasko for produktionsvirksomheder. Visuel simulering viser mulige scenarier for produktionen – og kan være en genvej til tilfredse kunder og guld på kistebunden.

Fakta om simulering

Når en virksomhed bruger simulering i deres produktionsplanlægning, begynder de – groft sagt – ved A og slutter ved Z. I praksis betyder det, at virksomheden fortæller deres software, hvordan virksomhedens produktion er opbygget.

Når modellen bliver sat i gang, begynder den ved tiden ’nul’ med at indlæse alle operationer, der kan starte netop her. Herefter bevæger simuleringen sig videre og indlæser opgaver, der er afhængige af feedback fra de første operationer. Tiden i softwaren bevæger sig kontinuerligt fremad, en begivenhed ad gangen.

På en plasticfabrik kan simuleringen fx begynde det øjeblik, plasticgranulatet bliver suget ind i støbemaskinen for at ende ved den færdigbehandlede bagbeklædning til et fjernsyn fra B&O. Mellem de to yderpunkter er naturligvis flere mellemstationer, der har den fælles egenskab, at de først kan begynde på deres specifikke opgave, når de har fået materiale fra den foregående station.

 

Kilde: productionplanning.com

Du behøver ikke at ringe til Oraklet i Delphi for at få et glimt af fremtiden. Produktionsplanlægning via simuleringsmodeller hjælper hver dag virksomhedsledere verden over med alt fra flaskehalsproblemer i produktionen til maksimering af outputtet.

”Vi kan ikke forudsige fremtiden 100 procent korrekt. Men ved at bygge modeller for sandsynlige produktionsscenarier kan vi hjælpe virksomhederne til at arbejde mere systematisk med deres beslutninger,” siger lektor ved DTU Management Engineering, Lauge Baungaard Rasmussen.

Produktionsplanlægning ved hjælp af visuel simulering begynder med demand management.

”For at lave en fornuftig produktionsplan skal virksomheden vide, hvor stor en efterspørgsel de kan forvente inden for et givent tidsrum,” forklarer Kim Allan Andersen, professor og forskningschef ved Institut for Økonomi under Aarhus Universitet.

”Virksomheden har måske observeret, hvor mange enheder de solgte i samme periode året før, og de kan have hørt kunderne om deres forventninger. Alle de oplysninger, virksomheden har om mulige ordrer, bliver taget til efterretning.”

Visuel simulering er bare én af mange metoder til at lave en fornuftig produktionsplan. Men – som navnet antyder – er det unikke ved denne form for planlægning, at virksomheden med det samme på computerskærmen kan se, hvilke konsekvenser valg og fravalg får for produktionen.

”Hvis du tager en matematisk modulering, kan den give dig én ting: Et eksakt tal. En simulering derimod viser dig, hvor og hvornår du har problemer, og hvor og hvornår du har muligheder i din produktion,” siger lektor ved DTU Management Engineering, Peter Jacobsen.

Gennem små ti år har han sammen med lektor Lauge Baungaard Rasmussen undervist og forsket i simulering.

Tidskrævende

At lave en simuleringsmodel tager ikke mange timer. Men at lave en god simulering tager tid. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt skal softwaren have så mange oplysninger som muligt – det kan være alt fra antallet af gaffeltrucks i produktionshallen over antallet af patienter på en fødegang til, hvor mange sager en ansat i Finansministeriet i gennemsnit kan ekspedere på et år.



”Simuleringen forbereder virksomhederne på de usikkerheder, som fremtiden bringer,” siger Lauge Baungaard Rasmussen.

Af samme grund udvikler virksomheder, der bruger simulering, ofte flere scenarier.

”Virksomheder begynder ofte simuleringen på det strategiske niveau for at bevæge sig ned til det taktiske eller operationelle niveau. Simuleringen gør ting konkrete og får bundet den overordnede strategi sammen med nogle taktiske og operationelle overvejelser,” forklarer Lauge Baungaard Rasmussen. 

”Modellen er en model af den virkelighed, du har. Du kan lave et scenarie, hvor du varierer ordreindgangen. Du kan blande ordrerne på en anden måde. Du kan øge ordrerne. Du kan sætte ekstra mandskab ind. Og så kan simuleringen vise dig, hvordan produktionen bliver påvirket af dine valg,” supplerer Peter Jacobsen.

God økonomi

Det er naturligvis ikke gratis at bruge simulering. Microsoft Windows er billig, fordi styresystemet ligger på millioner af computere verden over. Det er ikke tilfældet med simuleringssoftware. Avalon Innovation – en partner til Siemens PLM software – oplyser, at prisen for en licens ligger tæt på 100.000 kroner om året. Plus–minus, naturligvis.

En pris, der ifølge Peter Jacobsen, er værd at betale:

”Når modellen er fuldt implementeret i virksomheden, opvejer forskellige benefits helt klart omkostningerne.”

”Simulering viser, hvor vi kan optimere”

Det tyske firma Krones AG er blandt verdens førende inden for produktion af aftapningslinjer til flaskeindustrien. Når firmaet leverer en produktionslinje til en kunde, har simulering spillet en afgørende rolle i optimeringen af linjen, fortæller Theo Forster.   

Hvorfor bruger I simulering?

”Firmaer i flaskeindustrien har generelt meget komplekse produktionslinjer med alt fra påfyldningsmaskiner over maskiner, der sætter mærkater på flaskerne og pakker dem. Når vi kender hver enkelt maskines opførsel, kan vi udregne, hvordan produktionen vil forløbe. Forudgående analyse spiller naturligvis en stor rolle, når vi designer en aftapningslinje til en kunde. Med simulering kan vi evaluere interaktionen mellem produktionens forskellige stationer. Og på den baggrund kan vi lave sofistikerede analyser, som viser, hvor vi kan optimere linjen,” forklarer Theo Forster fra Krones Line Design Group.

Hvilke fordele giver simulering?

”Med modellerne kan vi hurtigt evaluere flere forskellige koncepter og produktionsscenarier. Hurtigheden og den gennemsigtighed i produktionen, som simuleringen giver os, gør, at vi hurtigt kan finde frem til den produktionslinje, der passer bedst til vores kunder.”

Hvor lang tid bruger I typisk på at udvikle en simuleringsmodel?

”Det afhænger i høj grad af systemets kompleksitet og hvilke krav, der bliver stillet til produktionen. Kort sagt arbejder vi typisk med to forskellige scenarier – mindre systemer og komplekse modeller af større tapningslinjer til store bryggerier. Spændvidden er enorm. Når vi udvikler modellerne til de simple systemer, bruger vi oftest en prækonfigureret simuleringsmodel, som vi hurtigt kan tilpasse til den konkrete produktion. Sådan en model kan vi lave på få timer. Ved komplekse systemer – for eksempel produktionslinjer med returflasker – tager det fra en til fire uger at få lavet de rigtige analyser og få bygget modellen,” siger Theo Forster.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.