Bliv super-generalist i Grønland

Selvstyre-administrationen er grønlands svar på Slotsholmen. Der er et par hundrede djøf-stillinger i den grønlandske administration, og det er derfra næsten samtlige af djøfbladets grønlandske jobannoncer
kommer.

Den grønlandske centraladministration skal ikke vokse som helhed betragtet, vurderer afdelingschef i Selvstyrets Økonomi- og Personalestyrelse, Rasmus Sembach Olsen.

Men den vil blive mere djøfiseret – i den positive forstand, hvor uddannelsesniveauet i medarbejderstaben gradvist stiger.

”Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor djøfisering skal være et bandeord. Jo flere unge, vi får uddannet i dette land af to-sprogede djøfere af grønlandsk herkomst, jo bedre for samfundet heroppe. Det gælder uanset, om de har læst her på universitetet i Nuuk, i Danmark eller på et universitet et andet sted i verden, hvad der sker i stigende omfang,” siger Rasmus Sembach Olsen.

Det er stadig en fjern drøm for politikerne i Grønland, at man bliver selvforsynende med djøfere. Selvstyret vil i mange år frem skulle ansætte udenlandske djøfere kontinuerligt.

Lær at spænde over mange opgavetyper

”Vil man være specialist, er det ikke hos os, man bliver det. Men man bliver en god generalist som djøfer hos os,” fastslår Rasmus Sembach Olsen.

Enhederne er små, du skal spænde over flere opgavetyper end i Danmark, du skal kunne stå alene, du skal kunne drive ting frem. Djøfere, der har været i Grønland, har ry for at være fleksible.

Vil du være medspiller i en udviklingsproces fra dag ét, så er det her, mener Rasmus Sembach Olsen.

”I danske ministerier er der silotænkning, og det er der også hos os. Vi skal være en flerkulturel organisation, hvor vi arbejder sammen på tværs, så vi kan øge vores effektivitet og kvalitet. Det arbejder vi på nu. Jeg synes, det er en spændende udvikling.”

Da Rasmus Sembach Olsen i 2008 blev kontorchef, kom der typisk én til to danske ansøgninger til et djøf-job. Der var højkonjunktur i Danmark. Nu er det lavkonjunktur, og i dag kommer der væsentligt flere. Når det går højt, måske helt op til 20-30 stykker.

Med over 40 procent dimittend-ledighed hos de unge danske djøfere burde der komme endnu flere, mener han.

”Nu tager jeg min arbejdsgiverkasket på: Hvis du har gået ledig i halvandet år efter eksamen, lurer der altid det spørgsmål hos enhver arbejdsgiver, hvorfor har du det?”

”Mit råd er, at de skal flytte sig noget mere for at få sparket døren ind til deres første job. Hvis grunden til, at de fx ikke søger herop, er, at det er for besværligt, så er det udtryk for forkælelse.”

Høj husleje – flad skat

De unge djøfere i Selvstyret siger, at gennemsnitsancienniteten for en dansk djøfer i Selvstyret er ni måneder.

Det afviser Rasmus Sembach Olsen. Den er snarere tre år fordelt på to forskellige job, mener han.

De unge djøfere synes også, de får for lidt i løn – ikke mindst set i lyset af huslejerne i Nuuk. En ung fuldmægtig har 16.000 kr. efter skat, a-kassen kan ikke trækkes fra i Grønland, og de daglige leveomkostninger er højere, siger de. Så hvis man er strandet med en dyr husleje, er der ikke til mange Air Greenland billetter hjem til familie og venner, og så ender det let med, at man køber en enkeltbillet næste gang.

Rasmus Sembach Olsen mener, man skal se på det samlede billede: Der er flad skat på 41 procent i Grønland. Dagligudgifterne afhænger af ens forbrugsmønster – en dåse flåede tomater koster to kroner mere end i Danmark, mens et kilo friskfanget torsk kun koster 50 kroner. De fleste har praktisk talt hverken transporttid eller -udgifter. Boligmarkedet er presset, ja, men huslejen i et nybyggeri i høj kvalitet er ikke højere end i et nybyggeri i København. Køber man en bolig, er der 90 procents fradrag på realkreditlånet.

”Og i øvrigt er de overenskomstforbedringer, som vi aftaler med Djøf heroppe ikke ringere end dem, som Djøf aftaler nede i Danmark.”

Som at arbejde i Finansministeriet

Den høje udskiftning øger arbejdspresset, siger de unge djøfere. Din kollegas stol risikerer tit at stå tom, og så må du arbejde for to.

”Man skal søge job heroppe på et oplyst grundlag. Vi kan aldrig forhindre udskiftning. Tag fx bedstemoreffekten: De unge får barn, og så trækker familien i dem derhjemme. Man skal samtidig gøre sig klart, at det at arbejde i Selvstyret svarer til at arbejde i et departement i et dansk ministerium. Der er også et vist arbejdspres,” siger Rasmus Sembach Olsen.

Maria Louise Mikkelsen er jurist hos Ombudsmanden for Inatsisartut og Djøf-tillidsrepræsentant. Hun har gode forhold.

Men hun opfordrer djøfere i Danmark, som vil søge job i Selvstyret, til at få underskrift på alt, hvad de aftaler med deres nye arbejdsplads, før de tager af sted.

”Det gælder løn- og arbejdsvilkår, men også hvis du får stillet en bolig til en bestemt husleje eller et tillæg i udsigt, så du ikke kommer op til en skuffelse,” siger hun.

”Der er flere konkrete eksempler på, at chefer ikke har vidst, hvor langt deres mandat rakte og derfor har lovet mere, end de kan holde. De skuffelser skal vi undgå. For jeg vil virkelig anbefale andre at tage hertil. Her er fantastisk at være, og man lærer utroligt meget.”

Flere grønlændere ind på chefposterne

Det kan godt gå stærkt med karrieren i Grønlands administration. Den 35-årige Rasmus Sembach Olsen fra Økonomi- og Personalestyrelsen er selv et eksempel på det. Han kom til Grønland som nyuddannet cand.polit. i 2005 inspirereret af sin mor, som har arbejdet som sygeplejerske i Sisimiut.

På syv et halvt år er han avanceret fra fuldmægtig til afdelingschef, hvor han bl.a. sidder for bordenden, når der forhandles overenskomster for de offentligt ansatte i Grønland. Han har en akademilederuddannelse fra Nuuk, en forhandleruddannelse og går nu i gang med en MBA.

Men det går ikke automatisk stærkt, understreger han. Det afhænger af, hvem du er, og hvad der opstår af åbninger i organisationen.

Og så satser Selvstyret også på at få flere grønlandsk-talende chefer i Selvstyret.

”Vi er et tosproget land, og det skal afspejle sig på lederposterne. Vi er også nødt til at se på kontinuiteten. Det er meget omkostningsfuldt med for hurtige store udskiftninger på chefposterne. De grønlandsk-sprogede chefer bliver her.”

Flade organisationer

Hierarkierne og organisationerne er fladere i Grønland end i Danmark. Arbejder du som fx djøf-embedsmand i Finansdepartementet (Grønlands Finansministerium), er du i daglig kontakt med din departementschef.

Du vil også opleve, at det er en naturlig del af hverdagen at spise frokost og fredagsmorgenmad sammen med ministeren, og det er ikke forbudt at komme med et godt forslag til ministeren midt i rundstykkerne, selvom din chef sidder lige ved siden af.