Wammen frygter dansker-tomt EU

Det betyder, at der ikke er nogen til at fylde tomrummet ud efter de mange danskere i EU, som i dag er på vej på pension.

Jobbene vil i stedet gå til unge akademikere fra Syd- og Østeuropa, som står i kø for at få lov til at søge et velbetalt job i EU. Og til finner, svenskere og hollændere.

Så nu slår europaminister Nicolai Wammen (S) alarm og nedsætter en task force. For hvad er der galt, når nu dimittend-arbejdsløsheden blandt djøferne er oppe på 45 procent. 

Hvad vil du gøre?

”Vi skal blive bedre til at oplyse om job og karriere i EU. Og så skal vi i dialog med universiteterne om at motivere de unge til at gå op og give dem et godt udgangspunkt for at bestå. Vi skal også tilbyde flere kurser og mere coaching til dem, som tilmelder sig.” 

Er der ikke også behov for at modernisere selve prøven?

”Prøven er faktisk blevet moderniseret for to år siden blandt andet på dansk initiativ. Jeg ser gerne, at den bliver yderligere moderniseret. Men indtil det sker, er udgangspunktet, at prøven er, som den er. Og så tror jeg også, vi skal sige ligeud, at det altså kræver et stykke arbejde at forberede sig til denne prøve.” 

Hvad med de unge djøfere, som synes, at
EU-systemet er for stift og livslangt?

”De unge skal se anderledes på det. Djøf har en dimittend-ledighed på 45 procent lige nu, så det er da en kæmpechance for en nyuddannet at få et job i EU, også selvom man gerne vil hjem igen. Uanset hvad får du unikke kompetencer og et spændende netværk.” 

Men nogle unge djøfere siger, at de godt ved, at det ikke giver credit i ministerierne at komme hjem fra EU?

”Det er en af vores udfordringer. En EU-ansættelse bør være en meriterende del af karrieren i ministerierne. Både centraladministrationen og det private erhvervsliv skal blive bedre til at se de kompetencer, man har med hjem i tasken fra EU.”

Lykke Friis (V) har foreslået at gøre det
obligatorisk for unge fuldmægtige i staten
at gå op til EU-prøven?

”Vi skal ikke skyde med spredehagl, men satse på dem, som selv har en interesse for det. Men dér ser jeg så meget gerne, at ledelsen i ministerierne giver medvind til dem, som vil gå op til prøven.” 

Det siger djøferne

Kender ikke jobbene

Djøferne, også dem som er/har været i praktik i Bruxelles, har kun begrænset kendskab til job og karriere i EU og EU-ansættelsesprøven (concours´en).

Besværlig procedure

Tre ud af fire af dem, der deltog i Djøfs info-møder om ansættelsesprøven sidste år, gik ikke op. Af dem oplever 44 procent proceduren som besværlig.

Svær prøveform

Dem, som gik op til 1. stopprøve, oplevede, at prøveformen og tidspresset er svært og uvant for danskere.

Ikke karrierefremmende

Djøferne har en oplevelse af, at holdningen herhjemme er, at det ikke er karrierefremmende at komme hjem med internationale kompetencer.

Kilde: Undersøgelse blandt deltagerne i Djøf og Udenrigsministeriets fælles info-møder i 2012 om EU´s ansættelsesprøve. 

Ham skal Nicolai Wammen overbevise

28-årige Peter Jensen læser
statskundskab på KU. For et år siden var han seks måneder i praktik på Norddanmarks EU-kontor i Bruxelles.

Det var et helt fantastisk ophold, han fik masser af faglige udfordringer, fede oplevelser, gode venner og kontakter.

Men han agter ikke at gå op til en af de årlige EU-ansættelsesprøver, for han har ikke lyst til at blive fastansat i Kommissionen.

”Mit praktikophold var en øjenåbner i forhold til, hvor rigidt et system EU-cirkusset er, og hvor lidt denne del af systemet appellerer til mig. Det er en oplevelse, jeg tror, jeg deler med flere af de andre danske EU-praktikanter.”

Mange af hans danske venner fra praktikken er ikke afvisende overfor at arbejde i Bruxelles, understreger han. Men de vil hellere arbejde dernede uden for selve
EU-systemet.

”Karrierevejene i EU er for låste og for meget inden for murene for unge, danske djøfere. EU-Kommissionen skriver selv ’start your career of a lifetime’ på hjemmesiden, men vi unge går ikke efter at blive hele livet på den samme arbejdsplads.”

Hun skal hjælpe Nicolai Wammen

23-årige Ida Malu Ourø Jensen læser statskundskab på KU, er EU-nørd og arbejder frivilligt som EU Careers Ambassador for EU-kommissionens ’ansættelseskontor’ EPSO (European Personnel Selection Office).

”EU er en multikulturel arbejdsplads med 28 forskellige nationaliteter, som alle har det til fælles at arbejde for noget stort – 500 mio. mennesker.”

Og ja, det er muligt med en livslang karriere i EU. Men det behøver man ikke.

”EU-systemet er meget mobilt. Er man først inde, er det let at skifte til et nyt fagområde. Man kan endda forlade EU-systemet i op til ti år og stadig være garanteret job, hvis man kommer tilbage. Det er der ingen andre, der tilbyder.”

Og så er der i øvrigt også et hav af midlertidige stillinger og specialist- og praktikpladser. Og det hele ligger ikke i Bruxelles, der er EU-jobs i alle 28 medlemslande og også ude i verden. Plus en startløn på 32.000 kr. med attraktive fordele.

”Som dansker har man endda store chancer for at få job dernede, hvis man selv gør en indsats,” understreger hun.

”Der er udsigt til dansk underrepræsentation blandt de ansatte i EU, så EPSO er meget interesseret i at få flere danskere derned.”

Fordi aldersgennemsnittet i dag er højt, har EPSO et særligt godt øje til nyuddannede.