Sportsindustrien boomer

Med fodbolden som motor er sporten og den bagvedliggende industri blevet et globalt brand – og har dermed opsamlet milliarder af kroner i omsætning og profit. Også efter at krisen i verdensøkonomien satte ind i 2008.

Den samlede ’rene’ sportsindustri vurderes at generere 3.353 milliarder danske kroner i 2011 af det internationale konsulentfirma A.T. Kearney, og firmaet anslår, at branchen vil fortsætte med en vækst på minimum fire procent årligt frem til 2015.

”Vi har slet ikke set toppen endnu. Der er en ekstrem interesse for sport. Fodbolden er i dag allerede en global branche. Samtidig stiger købekraften voldsomt i Asien og Sydamerika – og om ti år vil vi se den samme tendens i Afrika,” fastslår Jesper Jørgensen, fodbold-økonom og partner i analyse- og revisionsfirmaet Deloitte,- med henvisning til, at prisen for de udenlandske tv-rettigheder til Premier League er steget med flere tusinde procent, siden turneringen med de 20 bedste engelske fodboldklubber blev sat i søen i 1992. 

Fra national til global

”Det er en helt bevidst strategi for de europæiske topklubber at forvandle klubberne til et globalt brand. Alene Manchester United har 70 mennesker ansat til at varetage kontakterne med de nye udenlandske markeder. Det er marketingafdelingen, der afgør, hvor United spiller klubbens opvarmningskampe,” siger Jesper Jørgensen.

Verdens stærkeste sportsbrand, alias Manchester United, arbejder dermed målrettet, ligesom eksempelvis Real Madrid og FC Barcelona, på at komme ind på de nye attraktive markeder, først og fremmest Kina. Den engelske fodboldklub har da også besøgt det store land mod øst hele 11 gange inden for de seneste årtier, og klubben vurderes at have 108 millioner fans i Kina. Alt imens topklubben nu har 20 regionale sponsorpartnere i Kina, der hver lægger små ti millioner kroner årligt i klubkassen.

Konkurrenterne fra Arsenal er endda gået skridtet videre og har lavet en hjemmeside på kinesisk for at opsamle den stærkt stigende fodboldinteresse, ikke mindst for Premier League, i Kina.

”De største ligaer og de største klubber er blevet meget bedre til at drive indtægter frem. De har redet med på globaliseringsbølgen – med de nye teknologier som primus motor – og er blevet globale brands,” erklærer Kenneth Holm Cortsen, der forsker i sportsøkonomi og -branding på Aarhus Universitet, og fortsætter:

”Sporten har fornyet sig selv via de mange nye teknologier. Det er ikke længere en envejskommunikation, men en tovejskommunikation, hvor stjerner, klubber og sponsorer er til stede. Cristiano Ronaldo er således på Facebook og Twitter, og dermed genererer han et salg for sine kommercielle partnere.” 

På den pæne side af ti procent

Netop partnerskabet betyder, at det ikke kun er sportsklubberne – og stjernerne, der nyder godt af den voldsomme interesse for sport i eksempelvis Asien og Sydamerika. Følgeindustrien bag sporten boomer også – endda endnu mere, fordi følgeindustrien ikke tynges af de voldsomme lønninger, der martrer først og fremmest elite-sportens verden.

Verdens to førende sportsfirmaer, Nike og 
Adidas,- har hvert eneste år i de sidste fem år oplevet omsætningsstigninger på den pæne side af de ti procent – med deraf følgende voldsomme profitstigninger. Alene i det sidste regnskab oplevede Adidas således en vækst på 18,2 procent i årets positive resultat i forhold til året før, mens Nike fulgte efter med 12 procent.

”Det viser, hvordan sponsorer, stjerner og klubber arbejder sammen. Så selvom eksempelvis Nike smider enorme summer efter verdens bedste golfspiller netop nu, Rory McIlroy, så får alle noget ud af det. Nike bygger så at sige videre på McIlroys gennemslagskraft. Som man tidligere har set det med basketballspilleren Michael Jordan og golfspilleren Tiger Woods. Der er et potentiale i at smide de her enorme summer til stjernerne,” mener Kenneth Holm Cortsen – og fastslår:

”Det er to sportsbrands, der understøtter hinanden, som her Nike og McIlroy. Samtidig har de her nye markeder slet ikke peaket endnu.” 

Europa er stadig med

Selvom sportens fokus er godt på vej til at flytte sig mod væksten i middelklassen på de nye markeder i Asien og Sydamerika, kan de traditionelle og højtprofilerede markeder i Europa og USA stadig være med.

Det internationale analyse- og revisionsfirma PwC vurderer, at sportsindustrien i USA frem til 2015 vil vækste med fire procent årligt – kun overgået af Sydamerika med en vækstrate på 4,9 procent. Og Julie Clark, chef for sport og fritid i PwC’s britiske afdeling, fastslår da også:

”Selvom magtbalancen skifter med fokus på vækstmulighederne på nye markeder, så er væksten på de traditionelle markeder langt fra slut.”

I Europa er et netop afsluttet studie fra Europa-Kommissionen da også nået frem til, at sportsindustrien i de 27 EU-lande er cirka 2.200 milliarder kroner værd. Hvilket efter europæisk målestok er på niveau med de finansielle bidrag fra landbrug, fiskeri og skovbrug. Samtidig beskæftiger branchen 4,46 millioner mennesker. Sporten skaber dermed relativt flere job end mange andre brancher, fordi sport er beskæftigelsesintensiv – og dermed er den politisk voldsomt interessant i forhold til EU’s erklærede vækststrategi, ’Europe 2020’. 

Den bedste branche

For Danmarks vedkommende konkluderer selvsamme studie, ’Study on the Contribution of Sport to Economic Growth and Employment in the EU’, at sporten skaber en årlig værdi på 27,7 milliarder kroner og skaber 69.287 arbejdspladser. Sportsbranchen lever og har det altså ganske godt – også i Danmark.

”Overordnet så har vi det godt, selvom der er økonomisk krise. Vi klarer os vel nærmest bedst af alle brancher i Danmark – med årlige vækstrater på tre til fire procent, siden krisen satte ind i 2008,” siger Preben Boas, direktør i Sportsbranchens Leverandørforening.

”Man kan vel sige, at når der er krise, så rykker folk sammen om hverdagen – og dermed også om fritidsinteresserne. Samtidig har vi også massiv opbakning fra myndighederne i stat og kommuner. Tænk bare på, hvad der implementeres af tiltag om sundhed og motion. Så sport og motion er nok kommet for at blive,” fortsætter Preben Boas og slutter:

”Sport og motion er også blevet et signal om, hvem man er som menneske. Vi fortæller, hvem vi er via tøj og bestemte brands.”

Verdens mest værdifulde sportshold

Milliarder kroner

Manchester United, fodbold: 12,9
Real Madrid, fodbold: 10,9
New York Yankees, baseball: 10,7
Dallas Cowboys, amerikansk fodbold: 10,7
Washington Redskins, amerikansk fodbold: 9,0
Los Angeles Dodgers, baseball: 8,1
New England Patriots, amerikansk fodbold: 8,1
FC Barcelona, fodbold: 7,6
New York Giants, amerikansk fodbold: 7,5
Arsenal, fodbold: 7,5

Vurderet af magasinet Forbes. 

Verdens stærkeste brands i sportsindustrien

Milliarder kroner

Nike brandingværdi: 86,8
ESPN brandingværdi: 66,6
Adidas brandingværdi: 28,9
Sky Sports brandingværdi: 17,4
Gatorade brandingværdi: 14,5
Reebok brandingværdi: 8,7

Vurderet af magasinet Forbes. 

Omsætning i de fem
førende fodboldligaer

Milliarder kroner

1996/97: 18,6
2001/02: 38,9

2006/07: 52,3
2011/12: 65,4

De fem førende ligaer er: Premier League (England), La Liga (Spanien), Bundesliga (Tyskland), Serie A (Italien) og Ligue 1 (Frankrig).

Kilde: Deloitte. 

Omsætning i sportssponsorering i Danmark

Millioner kroner

1994: 290
1999: 612
2004: 973
2011: 1.203

Kilde: Dansk Oplagskontrol: Det danske reklamemarked. Maj 2012. 

Verdens bedst betalte atleter

Millioner kroner

Floyd Mayweather, USA, boksning: 492
Manny Pacquiao, Filippinerne, boksning: 359
Tiger Woods, USA, golf: 344
LeBron James, USA, basketball: 307
Roger Federer, Schweiz, tennis: 305
Kobe Bryant, USA, basketball: 303
Phil Mickelson, USA, golf: 277
David Beckham, England, fodbold: 266
Cristiano Ronaldo, Portugal, fodbold: 246
Peyton Manning, USA, amerikansk fodbold: 245

Indtægterne er anslået ud fra løn, præmiepenge, sponsorindtjening mm.