Ned i løn – eller farvel og tak!

12-03-2013
2 min.
Når chefen lægger op til lønnedgang, kræver det nøje overvejelser at træffe sit valg. Illustration: Mikkel Henssel

Et stigende antal medlemmer henvender sig til Djøf, fordi arbejdsgiveren vil skære i løn, ferie og bonus.

”Mange kriminelle tænker uhyre konventionelt. Jo dyrere biler vi kunne stjæle, jo bedre. Samtidig med at vi brød samfundets normer, lå vi i høj grad under for dem.”

Gamle venner som klienter

Men nu passede Claus Bonnez sin skole, holdt sig fra kriminalitet og blev til sidst udsluset fra fængsel til kollegium. Efter nogle års rejsen rundt i verden og et mislykket forsøg på at læse statskundskab endte han på jurastudiet. I dag er det længe siden, han har set sine gamle venner.  

”Jeg har haft nogle af dem som klienter, og det har været meget mærkeligt. Men mange af dem, ved jeg ikke, om lever i dag,” siger Claus Bonnez, der egentlig ikke har lyst til at tale om sin kriminelle fortid. Ikke fordi han skammer sig over den, men fordi han frygter, at det kan blive opfattet som et salgstrick.  

Vil ikke vælges for sin fortid

Sig farvel til noget af din løn eller bonus – eller du mister dit job.

”En del advokater undrer sig over, at jeg har så mange klienter, og så siger nogle advokater, at det er fordi, jeg reklamerer med min fortid. Men jeg fortæller aldrig mine klienter, at jeg selv har været i fængsel. Tit ved de det i øvrigt alligevel fra fængselsbetjentene eller de andre fanger.” 

Flere gange ugentligt kontakter privatansatte Djøf, fordi de og deres kolleger står i dette dilemma. Den type henvendelser er blevet mere almindelige inden for det seneste år, hvor den økonomiske krise har fået flere virksomheder til at tage medarbejdernes vilkår op til overvejelse.

”Der ringer tit en klient og siger: ´Dav Claus, kan jeg ikke få dig som advokat, du har jo prøvet det selv’. Så siger jeg, at jeg ikke håber, de vælger mig af den grund.” 

"Hvis jeg har en øjensygdom, der kan gøre mig blind, vil jeg jo ikke vælge en øjenlæge, der reklamerer med, at han selv er blind. Jeg vil da finde en øjenlæge, der er specialist i min sygdom. På samme måde er det da vigtigere at vælge en advokat, der er inde i stoffet, end en, der forstår klienten,” siger Claus Bonnez.  

Det sker især i firmaer, der trimmer organisationen for at afværge underskud eller blive mere interessante salgsobjekter, fortæller Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

I det hele taget bestræber han sig på at have en professionel og ikke privat relation til sine klienter.  

”Det drejer sig dels om ansatte, der skal udfylde færre funktioner, eller chefer, der får mindre ansvar, og derfor bliver tilbudt en lavere løn. Men der er også tale om runder, hvor firmaerne skærer over en bred kam,” forklarer hun.

”En advokat skal ligne en advokat og skrive som en advokat og tale som en advokat. Man kan også sige det på en anden måde. En maskinpistol er en grim genstand, men den er jo meget god at have, hvis man selv er i knibe. På samme måde kan man sige, at en advokat er en maskinpistol. Jeg diskuterer sommetider med min kone, om man skal tale klientens sprog. Det synes jeg ikke. Jeg taler det der grimme kancelli-sprog, for jeg er ikke klientens ven, men en maskinpistol. Jeg skal være en hæslig advokat, som klienten pudser på politiet.”  

Sværere at få bonus

Enmandshær på tømmerflåde

Når virksomhederne foreslår regulær lønnedgang, handler det som regel om mellem 5 og 15 procent.

Udover sit arbejde bruger Claus Bonnez tid på at være formand for Landsforeningen Krim, som deltager i den retspolitiske debat. Her mener Claus Bonnez grundlæggende, at danskerne har en alt for stor og naiv tillid til politi, domstole og politikere, hvilket betyder, at vi som oftest ikke ser, når de misbruger deres magt.

Mest udsatte er dog de ansattes bonusordninger. Nogle firmaer gør bonussen afhængig af det samlede regnskab – intet overskud, ingen bonus. Andre gør det vanskeligere at få bonus ved at øge kravene, mens andre igen fastholder målene og i stedet barberer bonussens størrelse ned.

Mere konkret er Claus Bonnez kritisk over for det nuværende system med beneficerede advokater, hvor politiet er med til at lave listen af forsvarsadvokater, som anholdte bliver tilbudt.

”Det er lettere at acceptere at skulle 30.000 ned i årlig bonus end at sige farvel til 2.500 i månedsløn,” siger Helene Rafn.

Han er kritisk over for den danske praksis med at pålægge dømte kriminelle at betale sagens omkostninger, da det risikerer at få en tiltalt til at fravælge advokat af økonomiske årsager – til skade for hans retssikkerhed.

Også feriefridage kan være i farezonen – specielt ved opkøb og fusioner, hvor ansættelsesvilkårene bliver ensrettet.

Claus Bonnez er kritisk over for dele af den danske dommerstand, som, han mener, har al for stor tillid til politiet. Og han er kritisk over for Kriminalforsorgens dobbelte rolle med både at skulle resocialisere og frihedsberøve dømte kriminelle. Allerhelst burde resocialisering og bevogtning udføres af to forskellige faggrupper, for i dag er fængslerne med til at fastholde indsatte i kriminalitet, mener Claus Bonnez.

Der er altid et valg

”Hvis Jønke hyrede mig som højrehånd, så ville jeg anbefale ham at sende en check til Kriminalforsorgen, for det er i fængslerne, at HA henter både sine kunder og sine medarbejdere,” siger han.  

Når medlemmerne henvender sig, spørger de ofte, om der er nogen anden vej end at sige ja til ledelsens udspil.

Fængselsmyndighedernes overgreb

Det er der, pointerer Helene Rafn. Men det kræver omtanke.

Ikke mindst er Claus Bonnez kritisk over for fængselsbetjentene, som han mener i vid udstrækning burde erstattes af civilt personale, så der blev større fokus på resocialisering i fængslerne.

”Når dine vilkår bliver forringet, er det at regne for en opsigelse, der straks efterfølges af et nyt jobtilbud. Derfor er spørgsmålet, du skal stille dig selv, om du ville have det her job til den her løn, hvis du så det i et jobopslag.”



”Jeg har sommetider overvejet, om indsatte, der doper sig med stoffer under afsoningen, klarer sig bedre end andre indsatte efter løsladelsen, fordi de ikke i samme grad registrerer og dermed tager skade af overgrebene fra fængselsmyndighederne under opholdet,” siger Claus Bonnez.

Og det er netop udtalelser som ovenstående, der får kritikere til at kalde Claus Bonnez´ kritik for en smule skinger.

Kend årsagen

”Jeg er ikke i tvivl om, at Claus Bonnez er en fighter, og at han gør det i en god sags tjeneste og mener det af et godt hjerte. Men han opnår sjældent de resultater, han håber på. Han har nemlig en blind side i sin retfærdighedskamp,” siger Kim Østerbye, der er formand for fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet.

For at kunne træffe det rigtige valg er du først og fremmest nødt til at vide, hvorfor din leder vil forringe dine vilkår.

”Hvis man ønsker indflydelse eller vil ændre adfærd hos andre mennesker, så er man nødt til at inkludere og ikke ekskludere folk. Claus Bonnez gør det sidste, når han bevidstløs kommer med det budskab, at vi skal fyre betjente og ansætte pædagoger,” siger Kim Østerbye, der mener, at ’Claus Bonnez står ude på tømmerflåden med en megafon og råber.’

”Sørg for at få en begrundelse. Er det din indsats, det kniber med – eller er det firmaets økonomi, der halter? Hvis det er det sidste, så spørg ind til perspektiverne: Venter virksomheden på nogle ordrer, der formentlig giver penge om tre måneder? Hvis det er tilfældet, kan du måske få en aftale om, at lønnedgangen skal være midlertidig,” siger Helene Rafn.

”Han siger, at fængselsbetjente er voldspsykopater, som skal fyres. Han er al for hård i sin retorik,” siger Kim Østerbye. Han medgiver, at der i disse år er kommet stærkere kontrol med de indsatte, men at man i Kriminalforsorgen er i gang med en historisk ambitiøs indsats på resocialiseringsområdet.

Men ud over økonomiske og praktiske forhold er der også et følelsesmæssigt aspekt.

”Hvis Claus Bonnez vil opfattes om en seriøs spiller, bliver han nødt til at ændre stil. Han skal være mere konstruktiv og pragmatisk, så vi i fællesskab kan løse problemerne. Det er jo ikke sådan, at jeg bare ønsker mere pigtråd, større knipler og højere mure. Jeg er dialogorienteret, men det anerkender han ikke. Han er en enmandshær imod systemet,” siger Kim Østerbye.  



”Det er jo en cadeau fra virksomhedens side, at de i en presset situation prøver at fastholde dig. De kunne have valgt at fyre dig i stedet. Men omvendt skal du også kunne leve med at arbejde videre under de dårligere vilkår – og med fortsat at have den chef, som har skåret i din løn,” siger hun.

 

Oplever deroute

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

Selv medgiver Claus Bonnez, at det nok ikke er tilfældigt, at han som levevej har valgt at forsvare klienter mod systemets anklager i stedet for omvendt.

”Jeg skulle være meget sulten for at være i anklagemyndigheden. Jeg vil ikke repræsentere statsmagten mod en borger. Det passer mig ikke.”

”Jeg tror ikke på, at det er relevant at putte et ungt menneske i fængsel, det vil jeg ikke bruge min tid på. Jeg vil hellere gøre ham til en habil samfundsborger, der kan komme ud og betale min plejehjemsplads, når jeg bliver gammel,” siger Claus Bonnez. Han tilføjer, at han jo sommetider i praksis arbejder som en anklager, når han skal finde beviser for, at systemets repræsentanter har brudt loven.

Er du en indigneret person?

”Nej, men mit arbejde får mig nok til at lyde sådan, for jeg er dedikeret til at gå i kødet på magtsystemet. Men jeg tror også, at det er godt med en sund indignation - man må bare ikke tage den med hjem.”  Det prøver han at lære de frivillige jurastuderende, der tilbyder gratis retshjælp i Landsforeningen Krim.

”Mange nye jurastuderende, der starter i Krim, er jo sådan nogle overklassebørn, for det er jurastuderende generelt. De bliver undertiden rigtig indignerede og vrede, når de ser, hvordan Kriminalforsorgen og politiet behandler folk, for det troede de ikke, kunne ske. Der må jeg nogle gange være lommepsykolog og forklare vigtigheden af at parkere de her ting,” siger Claus Bonnez.

”Jeg siger til dem, at de skal se det som et privilegium, at de har mulighed for at hjælpe folk. For alternativet var jo, at du tog skyklapperne på og lukkede øjnene for, hvordan samfundet også er.”  

Fokus på det, der ikke fungerer

Nu har vi talt om en del ting, du er kritisk overfor. Hvilke ting fra det danske retssystem vil du fremhæve positivt?

”Jeg går ikke så meget op i ting, der fungerer. Når jeg laver hus, er jeg ikke imponeret af den radiator, der virker - men jeg er træt af den, der ikke virker,” siger Claus Bonnez. Og tilføjer så, at de danske fængselsbygninger er pænere end mange andre landes, og at vi herhjemme er bedre til i vores strafferetspleje at informere forsvarerne om sagens akter.

Som endnu en positiv ting nævnes de tre sager, hvor Bonnez & Ziebe fik Kriminalforsorgen, Københavns Politi og Odense Universitetshospital dømt. Det giver nemlig håb om, at ting rent faktisk kan ændres, mener Claus Bonnez, der også er glad for den nye politiklagemyndighed.

”Men jeg oplever en deroute i retspolitikken. Man er blevet for fokuseret på myndighedernes behov og mindre på de indsattes behov. I det hele taget er der i samfundet de senere år kommet langt mere kontrol af underklassen og mindre kontrol af dem, der har magt.”

Claus Bonnez nævner igen sit eget fængselsophold, dengang længe før han tog sit sociale kvantespring fra hjemløs kriminel til advokat med villa i Risskov.  

”Jeg tror, det ville komme på forsiden af Ekstra Bladet, hvis jeg i dag som indsat kom til Sicilien på det offentliges regning. Det var jo bare helt i orden dengang.”

Synes du, man burde have ret til det i dag?

”Ja, det synes jeg. Mit forløb gjorde, at jeg ikke blev bitter. Al min negativitet over for systemet er først kommet 20 år senere på grund af mit arbejde.”

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Wismann

13.03.2013 kl. 14.19

Man skal bare tage ansættelse i en bank eller et realkreditselskab. Der stiger lønnen i krisetider og ingen fyres. Mangler der penge i kassen stopper men bare for udlånene og hæver bidragssats og rentemarginal.

Fallit er kun en risiko i små og mindre pengesinstitutter.

Den ultimative jobsikkerhed har man som selvstændig. Det er dog ikke mange DJØF'ere der ønsker en tilsværelse som selvstændig fremfor den gode solide stilling - helst tjenestemandsstilling.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.