Arbejderbørn arbejder mest under studiet

13.3.2013

af

Børn af faglærte og ufaglærte bruger flest timer på studiejob. De vil ud og prøve det virkelige arbejdsliv snarere end at pleje cv’et.

Mønsterbryderne på universitetet arbejder mest ved siden af studierne. Børn af håndværkere og industriarbejdere bruger mere tid på deres studiejob end lægerne og lektorernes børn – og arbejdernes børn tjener endda en smule mere i timen.

Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Djøfs analysebrev, DeFacto. Her har AE sammenholdt Danmarks Statistiks opgørelser over studerendes indkomst og arbejdstid med deres sociale baggrund.

Mindre støtte hjemmefra

Og tallene viser altså, at arbejderbørnene arbejder mest. På kandidatdelen er det således 64 procent af de studerende med faglærte forældre, der har erhvervsarbejde ved siden af studiet, mens det gælder 58,5 procent af akademikerbørnene.

Også den gennemsnitlige arbejdstid falder, jo højere forældrenes uddannelsesniveau er. På bachelorniveau arbejder studerende med akademikerforældre 10,7 timer pr. uge, mens børn af faglærte runder 12,1 timer, og ufaglærtes børn lægger 12,5 timer i studiejobbet.

De kandidatstuderende fra akademikerhjem arbejder 14,8 timer om ugen, mens arbejderbørnene i snit bruger 2,5-3 timer mere på jobbet.

Det kan der være mindst to forklaringer på, siger adjunkt Jens Peter Thomsen, der forsker i uddannelsessociologi på Københavns Universitet.

”For det første får arbejderbørn nok lidt mindre hjælp af deres forældre, og det kan sagtens gøre, at de er nødt til at arbejde mere. Det kan også være, at arbejderbørn i højere grad har en indstilling med hjemmefra, der handler om, at de skal ud og lave noget rigtigt arbejde, mens de studerer.”

Ser studielån som risikable

En tredje forklaring kan være, at børn af lavtuddannede forældre er mere skeptiske over for at tage studielån og derfor er nødt til at arbejde mere. Ifølge SU-Rådet findes der ingen undersøgelser af, hvordan social baggrund påvirker danske studerendes brug af SU-lån. Men i både Norge og England ser man, at arbejderbørnene lægger mere vægt på at undgå studielån end andre.

Det hænger sammen med, at de undervurderer deres indtægter efter endt uddannelse og overvurderer faren for ikke at kunne betale.

Studier skal give job

Og netop risikovurderinger spiller en vigtig rolle for valget af uddannelse, forklarer Jens Peter Thomsen, der har skrevet ph.d. om social differentiering på universiteterne.

”For arbejderbørn er det vigtigt, at de kan se, at uddannelsen kan give dem et job, og at de kan komme til at tjene nogle penge. De fokuserer lidt mere på indkomst og jobsikkerhed, og de vil gerne kunne se, hvad de ender med at blive.”

Det betyder, at arbejderbørn er mere tilbøjelige til at vælge erhvervsøkonomi på en handelshøjskole end f.eks. sociologi, antropologi eller statskundskab.

Forskellige tilgange til studiejob

I valget af studiejob er der en lignende skillelinje mellem de studerende. Deres motivation til at arbejde ved siden af uddannelsen har nemlig ganske forskellige årsager.

”Hvis man sætter det firkantet op, kan man sige, at der er én type studerende, som der er mange af på samfundsvidenskab på universitetet. De har et studiejob for at tjene penge, men det er lige så meget for at kunne skrive det på cv’et. Det skal give dem gode kort på hånden, så de kan få det gode job i et ministerium eller inden for forskningsverdenen,” siger Jens Peter Thomsen.

En anden type studerende, som Thomsen i højere grad har mødt på handelshøjskolerne, betragter den strategiske jagt på et godt cv som mindre vigtig.

”For den gruppe handler studiejob – ud over at tjene penge – snarere om at få en forsmag på, hvad de skal bagefter. Det centrale for dem er, at de kommer ud og laver noget rigtigt – noget konkret frem for noget abstrakt.”

Betaler selv hovedparten af SU

Hvorfor arbejderbørnene tilmed tjener mere i timen, har Jens Peter Thomsen til gengæld intet bud på.

Det er under alle omstændigheder et faktum, viser AE-undersøgelsen: Blandt de kandidatstuderende får ufaglærtes børn i snit 179 kr. i timen, mens faglærtes og akademikeres børn må nøjes med hhv. 172,3 kr. og 167,2 kr. i timen.

Gennemsnitlige kandidatstuderende har en årlig erhvervsindkomst på 85.000 kr. og får 46.000 kr. i SU. De betaler samtidig 36.000 i skat, og dermed svarer deres skattebetalinger til 78 procent af den SU, de modtager.

 

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

Tilmeld dig nyhedsmailen her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet