Arbejd mindre og bliv længere på arbejdsmarkedet

13-03-2013
16 min.

Hvis vi ikke snart skærer den ugentlige arbejdstid ned til 25 timer om ugen og lader ældre arbejde 10-15 år længere, vil fremtidige generationer se tilbage på os med undren. Det siger den amerikanske demograf og topforsker James W. Vaupel.

Blå bog

77 år.

Ph. D., Harvard University, USA, 1978.

Kandidatgrad i Public Policy, Harvard University, 1971.

Bachelor med udmærkelse i matematisk statistik, Harvard University, USA, 1968.

Leder af  Max-Planck Center, Syddansk Universitet, 2013 -.

Leder af Max Planck Institute for demografisk forskning, Rostock, Tyskland, 1996 –.

Leder af Max Planck International Research Network on Aging, 2007.

Seniorforsker, Duke University, USA,
1992 – 2005.

Professor i demografi og epidemologi på Syddansk Universitet, 1991 - 2002, og igen 2011 –.

Professor i public affairs og planlægning, University of Minnesota, USA, 1985 – 1991.

Gift med Bodil Gøbel Vaupel. To børn, Anna Bodil Vaupel (født 1984) og Sofie Gøbel Vaupel (født 1988).

Blå bog

44 år.


Cand.comm. i litteratur og kommunikation fra Roskilde Universitet, 1998.


Exam.art. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet, 1990.


Ekstern lektor på CBS, Institut for interkulturel kommunikation og ledelse siden 2003.


Forsker og rådgiver i digitale indfødte og ledelsen af dem.
Baggrund fra 12 år i den digitale reklamebranche, de seks år som mellemleder.


Har bl.a. udgivet bogen ”Årgang 2012” (Informations Forlag, 2011), som er skrevet på baggrund af en empirisk udforskning af den første, hele digitale årgang. Og desuden en række artikler og kronikker om digital adfærd og digitale mennesker.

Også forfatter til ”Fra massekommunikation til samtale” (Forlaget Markedsføring, 2006).

Skønhed = en teori, der forener flere ideer på en enkel måde.

Sådan lyder en populær definition på videnskabelig skønhed og målt på det kriterium, har James W. Vaupel fundet en skøn teori.

Glem alt om selvledelse. Unge danskere, der er vokset op med digitale medier, kræver fast, synlig og støttende ledelse og udfordrer dermed den gængse forståelse af, hvordan man leder veluddannede medarbejdere i vidensøkonomien.

Den amerikanske demograf og topforsker har netop slået sig ned i en ny stilling som professor og leder af et blandet dansk og internationalt forskerhold på Syddansk Universitet. Og James W. Vaupel foreslår, at vi danskere sammen med de andre indbyggere i det aldrende Europa kun skal arbejde 25 timer om ugen – mod til gengæld at blive på arbejdsmarkedet et godt stykke tid efter, vi har passeret pensionsalderen.

Det siger Søren Schultz Hansen. Han er ekstern lektor ved institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS, og han har i fire år forsket i de såkaldt digitale indfødte, som ifølge hans definition er danskere mellem 18 og 28 år. De er vokset op med mobiltelefon og/eller smartphone som en del af deres påklædning og med en bærbar computer inden for rækkevidde de fleste af døgnets timer. Og det har præget dem på en måde, som deres ledere kan have svært ved at sætte sig ind i.

For eksempel vil de fleste ledere nok opfatte det som uhøfligt, hvis en medarbejder læser og besvarer en sms under et medarbejdermøde, mens den unge medarbejder synes det vil være mere uhøfligt at ignorere selv samme sms – for man lader jo heller ikke som ingenting, når man bliver prikket på skulderen.

Hvis vi arbejder 25 timer om ugen, vil det lette presset på de yngste medlemmer på arbejdsmarkedet mellem 25 og 50 år, som i dag halser af sted for at nå det hele, lyder et af hans argumenter. Travlheden bevirker, at mange får stress med sygemeldinger og forringet livskvalitet til følge, og den (travlheden altså) medvirker sandsynligvis også til, at vi sætter så få børn i verden, at antallet af erhvervsaktive medlemmer af de europæiske samfund igennem flere årtier har været faldende og vil fortsætte med at falde i de kommende årtier, forklarer han. Fortsætter den nuværende udvikling, bliver der simpelthen færre og færre erhvervsaktive til at producere de værdier, som de yngste og ældste medlemmer af de europæiske samfund skal leve af. 

Og når en 44-årig kvindelig leder fortæller Søren Schultz Hansen, at hun lægger stor vægt på at være nærværende i forhold til sine medarbejdere og derfor har 1:1-kontakt med hver enkelt af dem mindst hver 14. dag, så siger en anden af Schultz Hansens interviewpersoner – en digital indfødt i 20´erne – at hun synes, hendes mandlige leder er alt for fraværende, fordi hun kun har 1:1-kontakt med ham hver 14. dag!

Ny pensionsalder på 80 år

I den anden ende af aldersskalaen er antallet af ældre over 60 år voksende i alle europæiske lande samtidig med, at de ældre forbliver sunde og åndsfriske langt op i årene. Derfor bør pensionsalderen gøres mere fleksibel, så ældre, der vil og kan arbejde, får mulighed for det, foreslår James W. Vaupel. Hans forventning er, at der ville komme mange flere ældre på arbejdsmarkedet, hvis det var muligt for ældre at arbejde mellem 10 og 25 timer om ugen.  

Der kan med andre ord være ganske stor afstand mellem generationerne ude omkring på landets arbejdspladser, og det skyldes, at både selvforståelsen og virkelighedsopfattelsen hos de digitale indfødte er kraftigt farvet af den måde, de bruger mobile og digitale medier på, forklarer Søren Schultz Hansen.

”For mange ældre vil jo gerne fortsætte med at arbejde. Det ved vi fra den samfundsvidenskabelige forskning, og samtidig viser resultater inden for sundhedsforskningen, at ældre, der forbliver erhvervsaktive, lever længere og har bedre helbred, såvel fysisk som psykisk,” siger
han.

”Som digital indfødt er du altid tilgængelig på sms, Twitter, Facebook eller andre sociale medier, og det ophæver de fysiske grænser mellem at være alene og sammen med alle andre,” forklarer han.

James W. Vaupels bud på en ny pensionsalder er 80 år. Det ville bryde markant med den nuværende pensionsalder, som i flere europæiske lande er 60 år. Men i stedet for at se Vaupels forslag som drastisk og revolutionerende, burde vi snarere undre os over, at pensionsalderen i Europa over en årrække gradvist er blevet sænket samtidig med, at vores levealder og sundhedstilstand er blevet markant bedre, mener han.

”For de unge er der ikke den store kvalitative forskel på, om et samvær foregår i den virkelige eller i den virtuelle verden. Og derfor udgør kontorlandskabet, mødelokalet eller det private kontor ikke samme naturlige værn imod verden udenfor, som ældre medarbejdere oplever. For de unge flyder det mere sammen, ligesom grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen,” forklarer han.

”Det hænger slet ikke sammen. Antallet af leveår mellem pensionsalder og død vokser hele tiden. I løbet af de seneste 50 år er den gennemsnitlige levealder steget med op til 10 år i de europæiske lande. Og på den baggrund forudser vi demografer, at over halvdelen af de børn, der fødes i dag, vil blive over 100 år gamle i lande som blandt andre Tyskland, Frankrig, England, Danmark og de øvrige nordiske lande,”
siger han. 

Tilgængeligheden har vænnet de unge til at have mange og hurtigt skiftende relationer til andre mennesker, fordi det er let og uforpligtende at etablere og afslutte samvær med såvel enkeltindivider som grupper af mennesker via mobile og sociale medier. Og endelig har tilgængeligheden medført, at de unge hele tiden søger feedback – og lynhurtigt tilpasser sig til den.

Enormt dansk potentiale

Stærk fællesskabsfølelse

”Ultimativt har tilgængeligheden gjort de digitale indfødte til den mindst individualistiske generation i nyere tid,” siger Søren Schultz Hansen.

”Man kan nok ikke flytte klaverer eller bestride andre jobs, som kræver stor fysisk styrke, når man passerer 65 år,” medgiver Vaupel.

”Når jeg spørger dem, hvad de forventer sig af deres arbejdsliv, peger de alle på samarbejde med andre som det første.”

”Men de job er der jo også færre af end job, hvor der er god brug for de kvalifikationer, som kommer med alderen. Eksempelvis erfaring, dømmekraft og evne til at omgås andre mennesker. Som ældre har man også stor viden, og hvis man holder den opdateret gennem kurser og videreuddannelse, vil ens arbejdskraft blive ved med at være værdifuld.”

Det skyldes ikke, at de unge mangler ambitioner, understreger han: ”Men selv de mest ambitiøse siger, at de gerne vil stå på toppen af et bjerg og hjælpe andre op.”

Rent samfundsøkonomisk ville det også give rigtig god mening, hvis pensionsalderen blev forhøjet, fremhæver Vaupel.

Søren Schultz Hansens forskning hviler på kvalitative interviews, enkeltvis eller i grupper, med i alt 80 digitale indfødte. De unge er under uddannelse på en ungdomsuddannelse eller et universitet eller har job i to store multinationale danske virksomheder. En god del af dem, der er i arbejde, arbejder i deltids- eller uddannelsesstillinger, samtidig med at de færdiggør deres bachelor- eller kandidatuddannelse. Endelig indeholder forskningsprojektet også interviews med nogle af de unges ledere.

For så ville de ældre fortsat tjene penge og betale skat af deres indtægt frem for at tære helt eller delvist på de fælles offentlige midler.

Lederen skal sætte grænser

Selv om alle de unge er præget i dybden af digitale og sociale medier, er der også individuelle forskelle mellem dem.

Men hvad med de manglende skatteindtægter fra de yngre medlemmer af arbejdsstyrken, kunne man indvende. De vil jo arbejde og tjene mindre, hvis alle kun skulle arbejde 25 timer om ugen.

”De fleste betragter det som en fordel at have tæt sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, men blandt flere af de lidt ældre, som allerede er kommet i arbejde, ser man et stigende behov for mere adskillelse mellem at være på arbejde og være privat,” siger Søren Schultz Hansen.

”25 er et gennemsnit, nogle vil arbejde mere og nogle mindre, men hvis arbejdstiden helt overordnet blev bedre fordelt, kunne man få mange danskere, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, med ind,” lyder Vaupels svar.

Han finder det ”alarmerende”, at det i mange europæiske samfund kun er halvdelen af befolkningen, som overhovedet arbejder. Når man definerer ”arbejde” som det at modtage løn for den indsats, man yder.

På lignende måde vil man også kunne finde eksempler på digitale indfødte, der ville vente med at besvare en indkommende sms, indtil mødet var overstået – jævnfør eksemplet i denne artikels indledning, forklarer han.

”Men alle de unge, jeg har talt med, er enige om, at den naturlige tilstand er sammensmeltning. Derfor er det en primær ledelsesopgave tydeligt at udpege og fastsætte grænser – fx ved at sige, at i den næste time koncentrerer vi os om mødet og afsondrer os fra alle digitale medier. Mens det på andre møder tværtimod kan være en fordel at de medarbejdere, der er skarpest på digitale medier, er online, så de kan skaffe den information, mødedeltagerne efterspørger.”

”I Danmark arbejder 47 pct. af befolkningen, mens de resterende 53 pct. ikke arbejder. Alene de tal viser jo et enormt potentiale for at sænke den gennemsnitlige længde på danskernes arbejdsuge – og sprede arbejdstiden ud over en længere periode i livet,” siger Vaupel. 

Færre effektive arbejdstimer

Her ville en del økonomer nok indvende, at mange danskere simpelthen ikke kan producere tilstrækkelig værdi til at klare sig på det danske arbejdsmarked.

Forbud og tæt dialog

”Som leder kan du bare ikke regne med, at der findes en fælles fornuft og situationsfornemmelse, som du deler med de digitale indfødte i medarbejderskaren. Tværtimod kan du komme rigtig galt af sted, hvis du har sådan en forventning,” siger Søren Schultz Hansen.

Og så peger han på, at den effektive ugentlige arbejdstid for de 47 pct. af danskerne, som har et arbejde, kun er på 28 timer. Det skyldes, at mange er på deltid, samt at ferier, helligedage og sygedage også er med til at trække den effektive arbejdstid kraftigt ned.

Som eksempel peger han på en ung medarbejder, der fik til opgave at finde en fejl i et af virksomhedens datasystemer. Som digital indfødt postede han som den naturligste ting af verden en del af kildekoden i et fagligt forum, og via forummets medlemmer lykkedes det ham hurtigt at løse problemet. Alt foregik anonymt for ikke at afsløre arbejdsgiverens identitet, men da virksomheden ved et tilfælde opdagede fremgangsmåden, følte ledelsen sig tvunget til at fyre ham, fordi han havde delt forretningshemmelige oplysninger i det pågældende forum.

”Så I er der næsten allerede!,” udbryder han.

Her ville tættere dialog mellem medarbejder og ledelse have virket forebyggende. Ligesom et meget klart formuleret forbud mod at dele nøgleoplysninger med folk uden for virksomheden måske kunne have forhindret episoden.

”Hvis bare 54 pct. af befolkningen arbejdede, ville I kunne sænke den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 25 timer.”

Men er det ikke urealistisk at forestille sig, at arbejdspladserne kunne deles op på den måde. Er der ikke mange medarbejdere, som sidder inde med en viden om netop deres arbejdsområde, som ikke kan overføres til en kollega?

Det betyder dog ikke, at man skal tilbage til en autoritær og fortidig ledelsesform for at lede de digitale indfødte, fastslår Søren Schultz Hansen.

”Nogle gør, og jeg argumenterer heller ikke for, at alle skal arbejde 25 timer om ugen. Nogle vil arbejde mere og nogle mindre, så gennemsnittet lander på 25 timer. Når det er sagt, så mener jeg faktisk, at de fleste job godt kan deles, og i mange tilfælde ville arbejdstiden formentlig blive mere effektiv, fordi man blev mindre træt og holdt færre pauser, hvis ens arbejdstid var kortere,” svarer Vaupel.

”For det er altså også generationen, der blevet kaldt why, vi taler om. Og de forventer at få en god forklaring på, hvorfor de skal gøre det ene eller det andet,” forklarer han.  

Han mener, at selv lederjob ville kunne deles op i to stillinger.

Derfor kan danske ledere godt indstille sig på, at der skal skrues op for 1:1-kontakten med de digitale indfødte i medarbejderskaren, mener han. Et møde hver 14. dag med hver enkelt medarbejder er simpelthen ikke nok.



”I en overgangsfase er jeg selv centerleder på både et dansk og et tysk institut, fordi der ikke er fundet en afløser for mig på Max-Planck Institute i Rostock. Og det går altså meget godt, selv om jeg kun er leder på halv tid begge steder.”  

”Som leder skal du skabe stramme, kendte og præcise rammer for de digitale indfødte i medarbejderskaren, så de har noget konkret at tilpasse sig til. For dem er grænser ikke noget, de skal udfordre eller gøre oprør imod, men noget, de har behov for at navigere efter.”

30-40 års fritid

Innovative og forandringsparate

Som det fremgår, har Vaupel mange argumenter for at fordele arbejdstiden helt anderledes over livet og generationerne, end vi gør i dag. Og han føler sig overbevist om, at hans ide vil blive realiseret i fremtiden. Spørgsmålet er kun hvornår.

Men fast og synlig ledelse er tidskrævende i forhold til at uddelegere og satse på selvledelse, så hvad får lederne og virksomhederne til gengæld, kunne man spørge.

”Hvis vi ikke lægger kursen om, tror jeg, at fremtidige generationer af europæere vil se tilbage på os og undre sig over den irrationelle måde, vi levede og arbejdede på i Det 21. Århundrede,” siger han.

”Fagligt har de digitale indfødte et højere kompetenceniveau end deres ledere,” svarer Søren Schultz Hansen.

”Vi arbejder intenst i de perioder af livet, hvor vi har børn, som behøver deres forældres tid og opmærksomhed. Og når vi kommer op i slutningen af 50´erne og begyndelsen af 60´erne, hvor vi har masser af tid og ikke har ansvar for andre end os selv, trækker vi os tilbage fra arbejdsmarkedet og lever 10-20-30 måske 40 år i total fritid. Jeg mener, det er på høje tid, vi begynder at se på, hvordan vi kan fordele arbejdstiden på en bedre og mere hensigtsmæssig måde mellem generationerne.”

”Og det gælder ikke kun i forhold til brug af nye net- og webteknologier eller integration af sociale medier – som i de fleste virksomheder er meget højt prioriterede indsatsområder – men også mere overordnet i forhold til de unges evne til at se nye muligheder og skabe forandring.  De er jo vant til evigt skiftende rammer, hvor mening skal dannes her og nu, og derfor motiveres de heller ikke af virksomhedens overordnede værdier og langsigtede
planer.”

Men hvad med yngre og karrieresultne danskere, har de overhovedet lyst til kun at arbejde 25 timer om ugen?

De unge er mere start- end målstyrede og navigerer med et sprogligt billede mere efter GPS end efter fyrtårne, forklarer han. Og i stedet for at se det som en anstrengende egenskab ved dem skal lederne snarere se det som en værdifuld ressource på et arbejdsmarked, der som bekendt heller ikke står stille.

”Lederne skal ikke bare give faste rammer, men også med jævne mellemrum skifte dem ud, så man både imødekommer de unges behov for navigationspunkter og deres trang til at innovere og skabe nyt,” siger Søren Schultz Hansen.

”Ja, det tror jeg, at mange vil have. Jeg ser mange yngre kolleger slide med at få karrieren i gang og sikre sig gode stillinger samtidig med, at de etablerer familie, og samtidig med, at de jo også gerne vil finde tid til fritidsaktiviteter, ferier osv. Det medfører en masse stress, og i lande som Danmark, hvor næsten lige så mange kvinder som mænd er på arbejdsmarkedet, er der jo ikke nogen til at passe hjemmet, mens den anden gør karriere. Så behovet for et mindre anstrengende arbejdsliv er til stede hos mange. Det er jeg sikker på,” slutter han.  

Resultaterne af hans forskning går nærmest stik imod tendensen til at uddelegere og indføre selvledelse, som har været god latin i de senere års ledelsesteori. Men Søren Schultz Hansen er ikke i tvivl:

James W. Vaupels har beskrevet sin ide og teori i flere videnskabelige artikler (bl.a. i Science, vol. 312, 2006, sammen med Elke Loichinger).

”Min empiri viser, at de unge efterspørger nærværende, støttende og ret præcis og synlig ledelse. De har fra en tidlig alder vænnet sig til, at deres verden og virkelighed er i konstant bevægelse, og at feedback og anerkendelse flyder let og hele tiden i de digitale og sociale medier, hvor man kommenterer og liker nærmest konstant,” siger han.


Første danske Max-Planck Center

Læs mere:

Det nyoprettede Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging, som James W. Vaupel leder, kombinerer aldringsforskning, medicin, biologi og matematik. Centret beskæftiger 15 forskere fra en bred vifte af lande. En (Kaare Christensen) er fra Danmark, mens de andre kommer fra blandt andet Mexico, Bulgarien, England og Italien. Centret har et årligt budget på 30 mio. kr., som deles ligeligt mellem Syddansk Universitet og Max-Planck Society. Den tyske forskningsinstitution er en af verdens førende forskningsinstitutioner og har siden 1948 fostret 17 nobelprisvindere.  

Manafy, M.  & Gautschi, H. red. (2012). “Dancing With Digital Natives”, CyberAge Books.

Læs mere:

Parmant, A. (2008). ”Generation Y – bortskäma och lata eller kreative og bildade”. Ungdomsforskning, 3.


  • Organization of Economic Co-operation and Development: “Reforms for an aging society”, OECD, Paris, 2011.
  • G. Reday-Mulvey: ”Working past 60: Key Policies and Practises in Europe”, Palgrave Macmilan, Basingstoke, Uk, 2005.
  • T. Sobotka: ”Postponement of childbearing and low fertility in Europe”, Dutch University Press, Amsterdam, 2004.

Pless, M. & Katznelson, N. (2007). ”Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde”. Center for Ungdomsforskning.

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter Andersen

22.05.2013 kl. 01.08

7.2.13 skrev jeg nedenstående på facebook - ingen kommentarer:
Sænk arbejdstiden
Hvor meget skal arbejdstiden og dermed lønnen sænkes - fag for fag - for at nedbringe langtidsarbejdsløsheden til et minimum i pågældende fag?
I dag betaler de beskæftigede de arbejdsløse for ikke at arbejde - end ikke frivilligt arbejde er tilladt.
I stedet kunne de beskæftigede betale ved at gå ned i arbejdstid og dermed give plads til de arbejdsløse. Den sparede understøttelse kan bruges til at sænke skattetrykket.
Ved mangel på arbejdskraft i et fag hæves arbejdstiden og dermed lønnen.
Denne form for solidaritet vil mindske frygten for alle for at blive arbejdsløs.
Måske er denne model umulig - men er den ikke en tanke værd?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.