Nye virtuelle karriereveje venter på dig

Ret beset arbejder hun i hovedkontoret i San Francisco, samtidig med at hun kan løbe en tur ad Strandvejen om formiddagen og drikke kakao med sine børn om eftermiddagen – for så at arbejde videre på computeren igen om aftenen.

”Men jeg er ikke spor unik. Jeg følger bare den globale tendens,” siger hun.

Det bliver mindre og mindre relevant, hvor du sidder – og mere og mere relevant, hvilke kvalifikationer du har. Specielt om du kan virtuel management, fastslår hun.

Det er en makrobevægelse, bekræfter Lars Haahr fra Department of Business Administration på Aarhus Universitet.

”Virtuel ledelse er forbundet med fremkomsten af virtuelle organisationer – og derfor en ny karrierevej for djøferne. Du kan blive en del af verdensarbejdsmarkedet og alligevel bo hjemme i Danmark,” siger han.

Skattekroner til lille Danmark

Camilla Kampmann har ansvaret for Oracles slutlevering af de solgte it-systemer til kunden. Hendes teams består af lutter ingeniører, men selv ved hun ikke ret meget om, hvad der er inde i en server.

Dét hun kan er at få et team til at spille sammen hen over lande, tidszoner og kulturelle forskelle. Hun ansætter mange af sine folk virtuelt. Nogle har hun arbejdet tæt sammen med i to-tre år uden at havde mødt dem fysisk.

”Jeg har høje scorer på medarbejdertilfredshed,” siger hun med et smil.

Lars Haahr siger, at hvis du har gode relationelle kompetencer, og du kan udnytte dem i et virtuelt miljø, ligger der en verden af nye karriereveje foran dig.

Også dér, hvor vi ikke tror det.

”Der tales meget om, at vi mister industriarbejdspladser herhjemme, og at uden dem er innovation ikke muligt. Det er rigtigt ud fra industrisamfundets logik. Men skal vi så holde op med at uddanne så mange nye højtuddannede? Nej. For i den virtuelle verden kan de få arbejde i produktioner ude i verden, endda uden at de behøver rejse derud,” siger han.

Camilla Kampmann prøver at råbe politikerne op om, at vi skal forberede os på at gribe alle de virtuelle stillinger, der vil komme derude – store og højtlønnede stillinger, som er skattekroner lige ned i foret til velfærdsstaten.

”Vi kan tæske de store lande på det her, hvis vi vil,” mener hun.

Virtuel management er kendetegnet ved flad struktur, sensitivitet over for andre og fravær af synlige magtsymboler.

”Det har fx briterne og tyskerne det virkelig svært med. Men det har vi danskere ikke,” siger hun.

Giver Kattegatbroen egentlig mening

Michael Rønde Thomsen, direktør i konsulentfirmaet working-
virtual.eu, påpeger, at en milliard mennesker i dag er forbundet virtuelt. I 2025 er det fem milliarder. Det går ikke væk.

Vi kan nå mere med mindre ved hjælp af virtuelt arbejde, også i lille Danmark, siger han.

For er det effektivt og bæredygtigt at bruge en hel dag frem og tilbage mellem Aarhus og København for at holde et totimers møde om status på et regneark, spørger han.

”Giver en Kattegatbro mening i et globalt videnssamfund? Min pointe er: Viden er ikke fysisk. Så hvorfor bruge penge og tid på at sende ’emballagen’.”

Men ude i mange danske virksomheder og organisationer står kostbart udstyr til videomøder og samler støv.

Hurdlen er, at virtuel management handler ti procent om it og 120 procent om forandringsledelse. Altså 130 procent i alt, for det kræver umage at gøre tingene på en ny måde, siger Michael Rønde Thomsen.

”Vi hænger i bremsen med at få kompetencer, forretningsprocesser og incitaments- og belønningsstrukturer tilpasset til den virtuelle udvikling. Men det kan betale sig at tage det seriøst – det handler om konkurrenceevne,” fastslår han.

Eller som Lars Haahr siger det:

”Det handler ikke om, at vi ikke længere skal omgås hinanden. Men om at vi skal lære at medtænke virtuelle muligheder, hvis vi vil udvikle konkurrencedygtige organisationer.”

The virtual natives are coming

Men hos de digitalt unge rykker det, siger Lars Haahr.

”Mange i ledergenerationen føler stadigvæk, at et møde kun er virkeligt, hvis vi sidder over for dem, vi holder møde med. Men for de digitalt unge er det nærmere uvirkeligt at bruge en hel dag på rejseri, hvis man med lige så godt resultat kan gøre det over Skype og nå to opgaver mere på dén dag.”

”Virtuel natives”, råber Michael Rønde Thomsen.

”Lige siden de har lært at læse, har de samarbejdet steder, som ikke findes fysisk. Og hvad byder vi dem så på arbejdsmarkedet? Outlook og en mobiltelefon og et forbud mod at gå på Facebook.”

Camilla Kampmann har været på Christiansborg og talt for, at vi også skal træne vores skolebørn i virtuelt fagligt samarbejde.

”Vi har Skolenet, det er trygt at bruge, men bliver det brugt? Når 8. klasserne skriver årsopgave, skal de da finde en virtuel makker. En 8. klasses bybo skal finde en landbo. Eller miks Gentofte og Gellerupparken. Dét vil give vores fremtidige konkurrenceevne et ordentligt spark.” 

Virtuel ledelse

• Udnytter kommunikations-it til at udvikle og lede organisationer på tværs af tid, sted og personer – og skaber dermed nye karriereveje
• Relationelle kompetencer er afgørende: tillid, dialog, engagement. Men virtuel ledelse er også management: mål, resultater, kontrol
• Præget af paradokser, fx: Du får handlekraft, når du kan være flere steder i verden på én gang i løbet af en dag, men det slavebinder også at skulle være på mange af døgnets time.

Lars Haahr, Department of Business Administration, Aarhus
Universitet.

Værktøjsbøger

• Michael Rønde Thomsen: ’Succes med virtuelle møder’.
Djøf Forlag, 2012.
• Anne Birgitte Lindholm: ’Lederskab på distancen’.
L&R Business, 2012.

netværk for virtuelle ledere