Kvindelige ledere skåler oftere

7.2.2013

af

Kvindelige chefer drikker mere end deres kvindelige ansatte. Men dog mindre end mændene.

De kvindelige ledere drikker mere end deres kvindelige ansatte. Det har vist sig i en større norsk undersøgelse.

Men nu er en af forskerne bag, sociologen Kristin Buvik fra det norske Statens Institutt for rusmiddelforskning, gået skridtet videre for at finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan, skriver arbejdsmiljoviden.dk.

Og ifølge interviews med en række kvindelige top- og mellemledere, skyldes, at alkohol ofte er en del af jobrelaterede arrangementer. Hvilket også er den logiske forklaring ifølge Jakob Demant, rusmiddelforsker ved Aarhus Universitet.

”Ligesom i resten af samfundet er alkohol typisk forbundet til sociale begivenheder. Men for de ansatte eksisterer receptionen om tirsdagen og businessmiddagen om torsdagen ikke,” siger Jakob Demant.

Max en smule beruset

Ifølge Kristin Buvik er det dog langt fra sådan, at de kvindelige ledere drikker sig fulde, når de er ude i embedsmedfør. Både fordi de ikke bryder sig om at miste kontrollen, men også fordi de føler, at de skal leve op til nogle andre værdier end mændene.

Men kvinderne vil til gengæld heller ikke rubriceres som dem, der står og spytter i glasset. Så de tager gerne et glas eller to.

 

Et godt glas vin trækker

Jakob Demant mener nu ikke, der er noget til hinder for, at kvinderne vælger at drikke danskvand. Hvis de føler et pres til at drikke, så kommer det fra dem selv.

”Det kan da godt være, at det handler om sociale forventninger, men det er én selv, der indfrier dem. Jeg tror mere det handler om, at kvinderne ønsker at gøre det til en social begivenhed frem for udelukkende en arbejdsrelateret begivenhed. Og det gør man typisk ved at drikke et godt glas kvalitetsvin,” siger Jakob Demant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet