Den udvikling har mange konsekvenser. En af dem er, at partiernes politik er blevet mere fleksibel, så den i højere grad kan tilpasses en koalition, der kan vinde regeringsmagten. En anden konsekvens er, at der er blevet færre medlemmer af partierne; at medlemmernes ønsker til den førte politik har mindre vægt, og at deres forbindelse til de toneangivende politikere er blevet svagere. Derfor havde Søvndal og Möger ikke noget klart billede af SF-medlemmernes holdning til den kurs, partiet havde taget under deres lederskab. Og derfor troede de, at deres egen kandidat, Astrid Krag, ville vinde formandsvalget.