På trods af fyringer og nedskæringer i branchen har advokater ansat i et advokatfirma fået en lønstigning på 3,5 procent det seneste år. Men de betaler også for det i form af høj arbejdstid og stigende debiteringskrav.
På trods af fyringsrunder og stor omkostningsbevidsthed i advokatbranchen er advokater og advokatfuldmægtige den gruppe i Djøf, der generelt set har fået den største lønstigning det seneste år. Det viser FAAF’s (Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i Djøf) lønstatistik 2013.
For advokater ansat på et advokatkontor er det blevet til en stigning på 3,5 procent, mens en andetårs fuldmægtig er steget 4,9 procent og en tredjeårs fuldmægtig er steget med hele 15,6 procent. Begyndelseslønnen for en førsteårs advokatfuldmægtig ligger på kr. 37.400 brutto og er dermed kr. 2.400 højere end begyndelseslønnen for andre nyuddannede djøfere i den private sektor.
Geografien spiller dog en væsentlig rolle på lønfordelingen. Igen i år tegner de store kontorer i hovedstaden sig for de højeste lønninger, mens de mindre kontorer i de mindre byer ligger i den anden ende af skalaen.
Men krisen taget i betragtning er det lidt af en overraskelse, at advokater og fuldmægtige generelt set er kommet gennem det forgangne år med så forholdsvis pæne lønstigninger, synes Karen Bregnehøj Beck, formand for FAAF.
”Det har været et år med mange fyringer, og ansættelsesvilkårene er blevet forringet flere steder. Derfor er det positivt med så forholdsvis pæn en lønudvikling.”
Når der netop bliver strammet op på så mange felter, hvad tror hun så, at forklaringen er på, at lige præcis lønnen har fået et nøk opad?
”Når arbejdsgiverne presser medarbejderne på alle felter, kan man godt forestille sig, at de godt ved, at det ikke går også at pille ved lønnen, hvis de vil blive ved med at holde på deres ansatte,” siger Karen Bregnehøj Beck.
Den gennemsnitlige arbejdstid står til gengæld i stampe og ligger på 46 timer om ugen for fuldmægtige og på 45 timer for advokaterne. Og i de store advokatfirmaer arbejder mere end fire ud af ti 50 timer eller mere om ugen. Det kan blandt andet hænge sammen med, at debiteringskravene særligt er blevet skærpet på de store kontorer.
Og det er bekymrende, mener Karen Bregnehøj Beck.
”Det bliver mere og mere udbredt. Og især på de store kontorer er det mere reglen end undtagelsen. Nogle steder er det et krav – andre steder er der en norm for, hvor meget man bør debitere. Men uanset hvad lægger det altså ekstra pres på den enkelte. Jeg hører om afdelingsmøder, hvor det i fuld åbenhed bliver gennemgået, hvor meget medarbejderne én for én har debiteret,” siger Karen Bregnehøj Beck.
Læs mere om FAAFs lønstatistik 2013 på djoef.dk
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER