Drømmearbejdspladsen?

Det er ikke første gang, virksomheden syntes at have glemt sit motto ”Vær ikke ond”. I løbet af de femten år, som Google er vokset fra to lægers garageprojekt til den største magtfaktor i IT-branchen, er kritikken kommet i bølger. Ofte har den omhandlet virksomhedens måde at forholde sig til tavshedsbelagte informationer og brugernes private data og de eventuelle fremtidige farer ved virksomhedens dominerende position.

Gennem sit væld af forskellige tjenester og produkter – som ud over søgemaskinen omfatter de fleste IT-veje fra Gmail til Google maps til egne tablets og snart også smartphonebriller – er Google nærmest blevet synonym med digital kommunikation.

En anden kritik kommer fra tidligere ansatte - ”Xooglers” – hvor flere har fortalt, hvordan og i hvor stor udstrækning firmaet kom til at præge deres liv. At den kritik ikke har skabt så stor opmærksomhed, er ikke så mærkeligt, eftersom Google ofte er blevet kåret til at være USA’s bedste arbejdsplads, som det f.eks. skete i år i businesstidsskriftet Fortune. Konkurrenten Apple kom ikke engang med i top 100.

Hjælp fra Hollywood

For at forsøge at svare på de spørgsmål, som opstår i kontrasten mellem billedet af Google som drømmearbejdsplads og så kritikken fra Xoogleres - besluttede jeg mig for at besøge Google på egen hånd.

Virksomhedens hjerte hedder Googleplex og ligger i Mountain View, en time fra min nuværende base i San Francisco. Af de godt 70 Google-kontorer, der findes i 40 forskellige lande, bør dette sted rimeligvis tilbyde den bedste arbejdsoplevelse, tænker jeg. Det er her de vigtigste beslutninger vedrørende Googles tjenester træffes, og her nye idéer og produkter først og fremmest udvikles.

Men at få et indblik i Google-hverdagen viste sig at være svært. Da jeg bor i San Francisco, kender jeg også flere, som pendler ud til Googleplex, men at man som ansat tager en bekendt med, som er journalist, er tydeligvis ikke populært. Og at forsøge et ordne et besøg via Googles kontor i Stockholm viste sig at være frugtesløs. Således havde et forhåndsspørgsmål i november sidste år ikke haft nogen effekt et halvt år senere.

Men pludselig blev Hollywood min redning. Jeg blev indbudt til en presseevent på Googleplex i anledning af den Google-hyldede og af kritikere nedsablede komedie The Internship. At dette skete bare nogle dage inden PRISM-afsløringerne, og at biografpremieren fandt sted dagen efter, kan sikkert få konspirationsteorier til at fødes. Men i virkeligheden var det bare et tilfælde, som ikke var ideelt for filmen – men som til en vis grad dæmpede sagen for Google. Medens informationerne fra whistlebloweren Edward Snowden pegede Google ud som den onde, viste filmen modsat en hyggelig solskinsside af virksomheden.

Leg og spil

Presseeventen viste sig at være i samme ånd som The Internship, hvor livet som en ”Googler” skønmales hæmningsløst.

Det var en drønvarm lørdag i Mountain View, da vi blev mødt af Googles internationale PR-ansvarlige, Maggie Shiels, foran hovedbygningen på campus, som området kaldes på trods af, at det er en arbejdsplads. Dets opbygning har nemlig en slående lighed med et universitetsområde. Et indtryk som forstærkes af, at så mange af de 10-11.000 ansatte på Googleplex er begyndt at arbejde der ret hurtigt efter deres eksamen.

På trods af at det er helligdag, er en del af dem på arbejde, som f.eks. den nyansatte David Rodriguez, der arbejder med intern teknologi. På det her tidspunkt har han netop afsluttet en volleyballkamp med nogle kolleger. Mens han leger med bolden, spørger jeg ham, om det er sådan en almindelig dag på Googleplex ser ud? ”Ja, suverænt ikke?”

Trods min viden om Googles legende atmosfære – hvor man har volleyballbaner, svømmebassiner, gymnastiksal, minigolfbaner, bordtennisborde, billard, Tv-spil og massageafdelinger – så føles mødet arrangeret. Måske ville det rent logistisk være sværere at indbyde journalister på en almindelig arbejdsdag, men det havde været en bedre måde at få et indblik i de mange forskellige arbejdsområder på Googleplex. Men det er ikke, hvad det her besøg handler om. Der bliver ingen mulighed for nogen tilbundsgående snak med de ansatte om det, de beskæftiger sig med.

Ikke ni til fem-kultur

Maden er et af de mere kendte aspekter ved Googleplex-tilværelsen, hvilket Maggie Shiels sikrer sig, at vi forstår. Vi ser nogle af campusens over 30 caféer, hvor der dagligt serveres 30.000 gratis måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad ud fra nøgleordene ”økologisk” og ”lokalt dyrket”. Derudover er der snacksteder, som er tilgængelige døgnet rundt.

”Sidste år uddelte vi lige under syv millioner bananer”, fortæller Maggie Shiels.

Det, som gør, at visse ansatte arbejder på en lørdag, og at en typisk arbejdsdag kan indeholde volleyball, er ifølge Maggie Shiels systemet med fleksibel arbejdstid. Hvis man har haft private ærinder på en hverdag, må man arbejde det op i weekenden. Og en sportspause i løbet af dagen indebærer aftenarbejde.

”Vi har ingen ni til fem-kultur, der eksisterer ikke noget eksakt skema. Man kan vælge at arbejde hjemmefra eller fra et andet kontor eller sidde med sin bærbare ude i vores have. Det er altid resultaterne, som styrer dit arbejde. Hvor lang tid, det tager at opnå dem, er op til den enkelte.”

Ud over den ansattes primære opgaver skal 20 procent af arbejdstiden gå til ”egne projekter”, hvor mange af Googles nye produkter og idéer fødes. Lønnen står i direkte relation til resultaterne og dermed de timer, som den ansatte har lagt i at være en dygtig googler. Ved siden af arbejdet forventes det, at medarbejderne tager del i legekulturen for at styrke den kollektive ånd.

Balancen mellem arbejde og fritid

Bliver man træt, kan man tage sig en lur i nogle af de science fiction-lignende Nap Pods – små sovesteder – der er spredt rundt i området. Derudover er der lægekonsultation, renseri, frisør, bilmekaniker og daginstitutioner. Husdyr, såsom hunde, må man tage med på arbejdet. Med andre ord kan de som ønsker det, blive på campus i flere dage. Hvilket også sker ifølge mange Xooglers.

At denne altomfattende maniske arbejdskultur har flere bagsider syntes åbenbar.

Senere under mit besøg traf jeg kommunikationschef Anna Richardson, som flyttede fra New York til San Francisco til sit nye arbejde på Googleplex, hvor hun mødte sin mand. Hun ser ikke selv noget problem ved, at hendes privatliv for en stor dels vedkommende er flyttet til den virksomhed, hvor hun arbejder.

”Ofte arbejder vi både om aftenen og i weekenderne, fordi der ligesom er en følelse af, at man aldrig bliver færdig, at der altid er mere, man kan lave. Men vi forsøger også at sørge for, at vi indimellem forlader campus, så vi f.eks. kan spise middag med venner i San Francisco.”

Eksisterer der forholdsregler, som skal minde de ansatte om vigtigheden af, at der findes et liv uden for arbejdet?

”Ja, vi har noget, som vi kalder ”optimer dit liv”. Det handler om balancen mellem ens arbejde og privatlivet. Vi har brugt meget tid til at diskutere det, for tempoet er højt her.”

IT-branchens paradis

Ifølge flere Xooglers syntes disse diskussioner ikke at have ført til ret meget. Især har ældre ansatte med familie ofte oplevet, at de ikke har kunnet lægge lige så meget af deres tid på jobbet som unge nyansatte, som f.eks. David Rodriguez. Andre har påpeget, hvordan arbejdsmoralen på Google kan gå ud over selvtilliden og skabe præstationsangst. Google er tænkt som IT-branchens paradis, så hvis man ikke er tilfreds der, kan man så nogensinde finde et sted, hvor man bliver det? Google er kendt for at skabe plads til de ansattes kreativitet og potentiale, så hvis det ikke lykkes at frembringe og forædle de sider af en der, hvor kommer det så til at ske?

På en måde er Google lykkedes med sit formål med presseeventen. Googleplex fremstår i allerhøjeste grad som en exceptionel arbejdsplads, sikkert en af verdens bedste, til trods for virksomhedens monopollignende rolle og mange kritisable handlinger. På den anden side er det også mislykkedes for dem, fordi det ser ud som om, Google selv forsøger at undgå den gennemsigtighed, som de selv kræver af deres ansatte. De vil ikke undersøges. De vil elskes.

En formildende omstændighed ville have været en større åbenhed om at den frihed og fleksibilitet som følger en ansættelse i Google, også indebærer en frihed og fleksibilitet med stærke modifikationer. Hvor det forventes at man lever og ånder for Google.

Tidslinie

1995 Googles grundlæggere Larry Page og Sergey Brin mødes på Standford, hvor de begge er ansat med en doktorgrad i datavidenskab.

1996 Den første version af Google lægges ud på Standford Universitys hjemmeside.

1997 Google.com registreres.

1998 Google får sin første investor, Andy Bechtolsheim fra Sun, som bidrager med 100.000 dollars. Virksomheden bliver registreret, og arbejdet begynder for alvor i en garage i Silicon Valley.

1999 Google flytter fra sin garage til et rigtigt kontor og ekspanderer til at have otte ansatte. Senere samme år får man 25 millioner dollars til at investere og flytter til et kontor i Mountain View.

2000 Søgemaskinen Google.com bliver for første gang tilgængelig på dansk, svensk, finsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk og hollandsk. Der indgås partnerskab med Yahoo, hvor Google bistår med søgemaskinen til konkurrenten. Google.com bliver verdens største søgemaskine.

2001 Der indgås partnerskab med AOL. Google News lanceres.

2003 American Dialect Society kårer verbet ”Google” som det mest anvendte ord. Google opkøber Pyra Labs, skaberne af Blogger.com.

2004 Gmail lanceres. Google bliver et børsnoteret aktieselskab. Der indgås partnerskab med ledende biblioteker og universiteter, hvor formålet er at skanne millioner af bøger fra deres samlinger til brug for Google Library.

2005 Google bliver stævnet af det amerikanske Authors Guild for at have skannet bøger uden tilladelse. Korttjenesterne Google Maps og Google Earth lanceres. Det samme gør chattjenesten Google Talk. Google åbner kontor i Danmark.

2006 Google.com lanceres i en censureret version i Kina. Google opkøber video-delingssitet Youtube.com.

2007 Street View introduceres i Google Maps i fem store amerikanske byer. Google får kritik for at man uden tilladelse fotograferer privatpersoner og lægger billederne ud på tjenesten. Belgiske dagblade kræver 49 millioner euro i skades-erstatning af Google for, at deres artikler er blevet lagret og publiceret uden tilladelse.

2008 Webbrowseren Google Chrome lanceres.

2009 Testversionen af Google Wave, et samarbejds- og kommunikationsværktøj, lanceres.

2010 Efter anklager erkender Google, at de under opbygningen af sin Street View-tjeneste uforsætligt har indsamlet private data sendt over det offentlige Wi-fi-netværk. Google-søgeresultaterne ophører med at være censureret i Kina. Google præsenterer sit arbejde med testversioner af selvstyrende biler. 

2011 Googles markedschef i Mellemøsten og Nordafrika, Wael Ghonim, bliver en af det egyptiske oprørs portalfigurer via administrationen af Facebookgruppen ”Vi er alle Khaled Saeed”. Staten tillader Google at udføre tests med selvstyrende biler.

2012 Google præsenterer sine planer om at lancere smartphonebrillerne Google Glass. EU-landenes databeskyttelses-myndigheder kritiserer Googles sikkerhedspolitik, som, de mener, bryder med databeskyttelseslovgivningen.