Trods min viden om Googles legende atmosfære – hvor man har volleyballbaner, svømmebassiner, gymnastiksal, minigolfbaner, bordtennisborde, billard, Tv-spil og massageafdelinger – så føles mødet arrangeret. Måske ville det rent logistisk være sværere at indbyde journalister på en almindelig arbejdsdag, men det havde været en bedre måde at få et indblik i de mange forskellige arbejdsområder på Googleplex. Men det er ikke, hvad det her besøg handler om. Der bliver ingen mulighed for nogen tilbundsgående snak med de ansatte om det, de beskæftiger sig med.